Hvorfor kan sne i sporskifterne ikke forebygges?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner
Dokumentation
Michele Rosa har skrevet til Scientariet: »Historien er den samme hvert år. Der kommer sne, som går i sporskifterne, og togene bliver forsinkede. Hvorfor er det så svært at lave et sporskifte, der virker i snevejr? Jeg forestiller mig, det sagtens kan lade sig gøre, men måske har man (DSB? Banedanmark?) konkluderet, at det er for dyrt i forhold til, hvor ofte de skal bruges.«
Svaret kommer fra sektionschef i Banedanmark – Teknisk Drift Steen Per Kristensen og lyder:
»Banedanmark har ca. 4.350 sporskifter, hvoraf de 2.500 er opvarmede. De resterende sporskifter anvendes som oftest til rangering og har derfor ikke betydning for almindelig passagertrafik.
Metoden til at holde sporskifter frostfri er elektriske varmelegemer, der er hæftet fast på spordelene, således at sporskiftets bevægelige dele kan manøvrere frit. Størstedelen af de opvarmede sporskifter er et intelligent styret system, der selv regulerer varmen i skiftet afhængig af omgivelsestemperaturen. Derudover styres systemet af lokale vejrstationer, som bl.a. får meldinger fra DMI. Således er der taget størst muligt hensyn til energiforbruget og CO2-udslippet.
Det er derfor sjældent sne i sporskifterne, der hindrer dem i at fungere. I stedet er det som oftest isklumper fra togets vognkasser, der falder ned og blokerer sporskiftets bevægelighed. Sporskiftevarmen er ikke beregnet til at skulle smelte så store isklumper, da det ville kræve et urimeligt stort energiforbrug. I stedet må Banedanmarks sporvagter ud og manuelt feje større isklumper væk, når de har sat sig fast i sporskifterne.«
Tyskere begejstrede for danskdesignet mini-radiomodtager til skibsovervågning
Spørg Læserne: Hvorfor går så mange stadig med 'analogt' armbåndsur?
