/transport

Betalingsring skal betale for cykelsuperstier

Politiken Regeringen overvejer at forbedre forholdene for cyklister ved hjælp af betalingsrings-indtægter. Cykelsuperstierne er igen på tale.

Af Christian Østergaard, tirsdag 24. jan 2012 kl. 08:05

Radikale kræver allerede inden regeringspartiernes forhandlinger støtte til såkaldte cykelsuperstier. Det sker på baggrund af en rapport, Vejdirektoratet offentliggjorde i sidste uge. 

Af den fremgik det, at mange danskere vil vælge cykelsadlen, når betalingsringen bliver en realitet.

»Vi skal huske cyklisterne i denne her debat, for der er rigtig mange, som vil vælge cyklen,« siger den radikale trafikordfører Andreas Steenberg til Politiken.

Vejdirektoratets rapport peger på cykelsuperstierne som en løsning for de mange pedal-pendlere. Projekt Cykelsuperstier er et samarbejde mellem 18 kommuner i hovedstaden, der vil skabe bedre pendlerruter til cyklerne ind og ud af København.

Det indebærer 26 cykelruter på i alt 300 km med blandt andet intelligente lyskryds. Den fulde version af planen, som blandt andet kræver, at der bygges tunneler og broer, løber op i 1 mia. kr., hvilket svarer til den samlede indtægt, regeringen p.t. forventer fra betalingsringen.

Læs hele historien i Politiken på side 3



24. jan 2012 kl 10:33

Ulrik Larsen

Hypercykelstier

Mens vi er ved emnet så kan Jacobs gamle idé om medvind måske genoplives. Min drøm er i hvertfald hvad man kunne kalde hyperstier som har medvind og halvtag med ly for stærk sol og regnvejr.


24. jan 2012 kl 10:40

avatar

Jon Bendtsen

Re: Hypercykelstier

Mens vi er ved emnet så kan Jacobs gamle idé om medvind måske genoplives. Min drøm er i hvertfald hvad man kunne kalde hyperstier som har medvind og halvtag med ly for stærk sol og regnvejr.

Det er slet ikke nødvendigt med et halvtag, det kan klares med en kåbe omkring cyklen, som desuden også gør cyklen langt mere aerodynamisk, se fx. http://www.hembrow.eu/personal...html og den har plads til helt op til 130 liter uden at ødelægge aerodynamikken.

Elektrisk hjælpemotor, aka "medvind" gør dig bare doven og giver dårligere motion.


24. jan 2012 kl 11:21

Allan Birch

Prisen holder SLET SLET ikke

Citat:
Det indebærer 26 cykelruter på i alt 300 km med blandt andet intelligente lyskryds. Den fulde version af planen, som blandt andet kræver, at der bygges tunneler og broer, løber op i 1 mia. kr.,

Denne pris er helt i skoven. Bare at asfaltere 300km x4 meter vil være 1.200.000 m2 x 10cm + underlag = 600-700 millioner. Prøv så lige at regne
på broer og tuneller ved siden af.

Prisen holder IKKE


24. jan 2012 kl 11:51

Thomas Nørskov Nielsen


24. jan 2012 kl 12:18

avatar

Claus Wøbbe

Re: Link til projektets hjemmeside

Vi skal huske cyklisterne i denne her debat, for der er rigtig mange, som vil vælge cyklen,« siger den radikale trafikordfører Andreas Steenberg til Politiken

Ja, flere vil givet vis vælge cyklen, da det så vil være for dyrt at køre bil. Disse mennesker havde dog fravalgt cyklen før, da bilen var den bedste løsning for dem. Alle disse valg af bedste transportløsning vil regeringen nu forpurre, så folk tvinges til at vælge den næstbedste løsning.


24. jan 2012 kl 12:21

avatar

Jon Bendtsen

Re: Link til projektets hjemmeside

Ja, flere vil givet vis vælge cyklen, da det så vil være for dyrt at køre bil. Disse mennesker havde dog fravalgt cyklen før, da bilen var den bedste løsning for dem. Alle disse valg af bedste transportløsning vil regeringen nu forpurre, så folk tvinges til at vælge den næstbedste løsning.

Nej Claus, de tror bare de har valgt den bedste løsning og er så dovne at de lige skal presses lidt for at skifte og opdage at der er grønnere på den anden side.


24. jan 2012 kl 12:31

Jan Damgaard

Re: Link til projektets hjemmeside

Nej Claus, de tror bare de har valgt den bedste løsning og er så dovne at de lige skal presses lidt for at skifte og opdage at der er grønnere på den anden side.

Ja løsningerne er jo transportmiddel som dette udvalg:
http://www.google.com/search?q...=563


24. jan 2012 kl 15:01

Allan Astrup Jensen

Hvem skal betale?

Hvis cykelstierne skal forbedres, så lad cyklisterne selv betale, - men det er jo nemmere at lade andre (bilisterne) om det.


24. jan 2012 kl 15:07

avatar

Jon Bendtsen

Re: Hvem skal betale?

Hvis cykelstierne skal forbedres, så lad cyklisterne selv betale, - men det er jo nemmere at lade andre (bilisterne) om det.

Det er en økonomisk gevinst for samfundet at bygge cykelstier, så hvorfor overhovedet tale om cyklisternes egen betaling? http://ing.dk/artikel/99170-so...veje


24. jan 2012 kl 17:46

Bjarke Mønnike

Re: Hvem skal betale?

Jeg synes du skulle ansøge om et job i en kommunalbestyrelse JON.

Når du så har fået dette job, så skulle du skrive kronikker i den lokale nyhedssprøjte om at forbedre kommunens cykelstier........jeg kan garantere dig en ret kammeratlig samtale om din videre ansættelse.

Sidst jeg spurgte, vor tidligere Allerødborgmester Eva Nejstgaard om et indlysende sted for at anlægge en forbedret cykelsti (rute 31 for cyklister), blev svaret leveret med himmelvendte øjne og en besked om at jeg da måtte være bindegal, da kommunen allerede var velforsynet med cykelstier.
Nu lader jeg mig ikke tryne så let, da det ville være en fordel for pendlere, men svaret var NEJ og for DYRT.

Men jeg så gerne overdækkede vindbeskyttede supercykelstier med velholdt lavfiktionsbelægning


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.