blogs kategori-billede

Området er under konstruktion

Af Christian Munch-Petersen,  mandag 23. jan 2012 kl. 21:03

Sådan står der på Energistyrelsens hjemmeside om byggeriet. Siden ministerdannelsen efter sidste valg hører byggeriet under energifolkene. Se fx forsiden.

Læser man her vil man se, at stort set alt drejer sig om energibesparelser, og man må heraf slutte, at byggeriet skal være en væsentlig bidragyder til opfyldelse af de CO2 besparelser og energibesparelser, som det danske samfund skal levere.

Det kommer til at betyde isolering, nye vinduer, nedrivning af gamle huse og andre spændende tiltag

Størst forventninger kan man have til de mange kvadratmeter facader på ejendomme med kontorer og lejligheder. Hvordan isoleres de med nye vinduer og nye facader uden at det biver en arkitekturmæssig katastrofe - eller omvendt hvordan laves der isolering så det bliver flot bagefter?



24. jan 2012 kl 04:50

Michael Eriksen

Vinduer!

Hvordan isoleres de med nye vinduer...
Det er i hvert fald et meget vigtigt område. Jeg købte en nybygget lejlighed i 2005. Den nye har meget store vinduesareal med gulv-til-loft vinduer (ruder er billige!) så jeg var lidt bekymret for energiregnskabet. Specielt fordi det var en ret billig lejlighed, så forventningsniveauet var ikke højt.

Lidt til min forbløffelse har jeg kondensvand på vinduerne. Altså udvendigt! Varmetransporten gennem vinduerne er så lav at kondensen kommer derude.


24. jan 2012 kl 09:19

Anders Bargmann

Re: Vinduer!

Hvordan isoleres de med nye vinduer...
Det er i hvert fald et meget vigtigt område. Jeg købte en nybygget lejlighed i 2005. Den nye har meget store vinduesareal med gulv-til-loft vinduer (ruder er billige!) så jeg var lidt bekymret for energiregnskabet. Specielt fordi det var en ret billig lejlighed, så forventningsniveauet var ikke højt.

Lidt til min forbløffelse har jeg kondensvand på vinduerne. Altså udvendigt! Varmetransporten gennem vinduerne er så lav at kondensen kommer derude.

Det kan du nu også se på 15 år gamle termoruder, hvis det er stille i vejret, det ikke er overskyet og vinduerne er monteret, så de "kan se" det store verdensrum - altså uden at sidde under et stort udhæng. Det behøver ikke engang være energiruder.

Forklaringen er, at varmeudstrålingen til himmelrummet bliver så stor, at det yderste lag glas kommer under dugpunktet - samme fænomen som når der er rim på græsset om morgenen, selv om jordtemperaturen er over nul.

Udstrålingen er så markant, at selv en middelmådig termorude kan få kondens på ydersiden i klart vejr.


24. jan 2012 kl 09:22

Rasmus Thomsen

undgå arkitekturmæssig katastrofe

Størst forventninger kan man have til de mange kvadratmeter facader på ejendomme med kontorer og lejligheder.

Jeg syntes vi skal hente inspiration i Jens Hvass's billeder af grønne facader i Kbh. Det er først og fremmest flot at kigge på. der ud over isolerer det, giver bedre akustik (i gaden) og bedre luft. Det er dog ikke vedligeholdelses frit, der skal klippes for at holde vinduesrammer osv fri.

http://www.jenshvass.com/agend...html

Jeg er ikke sikker på om f.eks. rockwool facade isolering (udvendigt) kan tåle og bære en vedbend?

/Ras




24. jan 2012 kl 13:28

Michael Eriksen

Re: undgå arkitekturmæssig katastrofe

Jeg er ikke sikker på om f.eks. rockwool facade isolering (udvendigt) kan tåle og bære en vedbend?
Vedbend på facaden vil jeg nu fraråde med mindre man synes edderkopper i hele huset er skønt. HAR prøvet! Der er mere roligt i et terrarium.


24. jan 2012 kl 16:26

Jørgen Halland

Energirenovering enfamiliehus

Vores byhus fra 1919 fik først nyt tag med ekstra 200 mm under stenene. Taget går godt 100 mm længere ud over murene end det gamle. Derefter kom nye vinduer og døre i plan med facaden. Inden sommer kommer der 100 mm mineraluld uden på facaden (pudset) og alle gesimser mv. genopføres i samme materiale. Voila - huset vil fremstå præcist som før (næsten: taget er meget kønnere, vinduer og døre passende til byggestilen og pudsen ensfarvet og uden revner).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.