150 vejkryds og rundkørsler er bygget om i forbindelse med det treårige forsøg med de lange modulvogntog. (Carsten Snejbjerg)
Efter tre år med megalastbiler: Bedre økonomi og ligeså sikre
Efter tre år med megalastbiler på udvalgte danske vejstrækninger er Vejdirektoratet klar til at fælde dommen over modulvogntogene. Nu vil transportministeren forsøge at overbevise de modstræbende tyskere om fordelene ved megalastbilerne.
Læs også
-
»Hysteriske« sikkerhedskrav gør forsøg med mega-lastbiler til en fuser
Læs mere om
Lange lastvognstog – de såkaldte modulvogntog – medfører væsentlige samfundsøkonomiske gevinster som følge af lavere transportomkostninger og mindre udledning af CO2.
Samtidig er modulvogntog involveret i relativt færre uheld, sammenlignet med andre tunge køretøjer.
Det fremgår af Vejdirektoratets afsluttende evaluering af det danske forsøg med de såkaldte modulvogntog – lastbiler, der må være op til 25,5 meter lange og veje op til 60 ton.
Der har i forsøgsperioden været i alt fire uheld med modulvogntog, men rapporten går ikke i dybden med uheldenes karakter.
I første omgang konkluderer rapporten, at uheldsfrekvensen for modulvogntog 'ser ud til at være lavere, end for øvrige lastvogne', men Vejdirektoratet er dog ikke helt sikker på, hvor meget der egentlig kan konkluderes om modulvogntogenes trafiksikkerhed på baggrund af den korte forsøgsperiode og det lave antal modulvogntog, som rent faktisk kører på de danske veje.
Antallet af uheld med lastbiler har nemlig generelt set været faldende i forsøgsperioden.
Samtidig har Vejdirektoratet ombygget 150 vejkryds for at geare vejnettet til modulvogntogene. Problemet er bare, at antallet af uheld i de ombyggede kryds er faldet mindre end i øvrige vejkryds.
Antallet af uheld i de ombyggede vejkryds er faldet med 37 procent, men i samtlige vejkryds i landzone er antallet af uheld faldet med hele 44 procent.
På den baggrund kan Vejdirektoratet ikke rigtig gøre andet end at konkludere følgende:
'På de ombyggede lokaliteter er der således en tendens til en forringelse af trafiksikkerheden, og på modulvogntogsvejnettet er antallet af uheld faldet mindre end for veje i landzone generelt'.
Forsøget med modulvogntog begyndte den 24. november 2008. Nu godt tre år senere viser rapporten fra Vejdirektoratet, at forsøget er forløbet godt.
»Jeg hæfter mig især ved de markante økonomiske og miljømæssige gevinster forbundet med modulvogntog, samtidig med at rapporten konkluderer, at modulvogntog ikke er mindre trafiksikre end andre vogntog,« siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i en pressemeddelelse.
Opbakning til at forlænge forsøget
Transportministeren vil nu udnytte det danske EU-formandskab til at sætte modulvogntog på den europæiske dagsorden.
Samtidig glæder transportministeren sig over, at der er bred politisk opbakning i Folketinget til at forlænge forsøgsperioden med fem år – frem til 2016.
Transportministerens europæiske lobbyarbejde vil formentlig blive afgørende for, hvorvidt de danske modulvogntog bliver en succes.
For hvis kæmpelastbilerne skal vinde større udbredelse i Danmark, kræver det selvsagt, at lastbilerne kan køre videre mod syd gennem Tyskland, og det må de ikke i dag. Den tyske trafikminister, Peter Ramsauer, lovede ganske vist et forsøg i sommeren 2011 med de såkaldte 'Lang-LKW', som de store lastbiler hedder i Tyskland, men det er ikke blevet til noget.
Tyskerne mangler nemlig at blive enige om, hvordan de lange lastbiler kommer til at fungere på vejene, og om de vil udgøre en trafikal risiko. Og det skal forsøget afklare.
