Hvad kan forskning i bekymringer fortælle os om, hvordan vi normalt løser problemer? Og hvad kan stærkt bekymrede mennesker lære os om tænkning?

En hel del. Endda også om dynamikken bag det, man kunne kalde ingeniørfaglig tænkning, som vel består i at erkende problemer, deres konsekvenser og eventuelle løsningsmuligheder. Bekymringer opstår nemlig, når vi føler os udsat for farer af forskellig art. Under normale omstændigheder vil vi for vores indre blik forsøge at opstille problemerne, de deraf følgende konsekvenser og mulige løsninger.

Men den måde, vi repræsenterer problemet og dets afledte konsekvenser på, viser sig at variere i forhold til vores bekymringsgrad. Mennesker med særlig tilbøjelighed til at være bekymrede, bekymrer sig nemlig primært sprogligt. Studier, hvor man hos almindelige mennesker målte graden af bekymring i relation til områder, der typisk kan være bekymrende, viste samme tendens. Forsøgspersonerne blev bedt om at rangordne hverdagsbekymringer som f.eks. følelsen af lav grad af tiltrækningskraft, økonomiske vanskeligheder og fejltagelser på jobbet med hensyn til sig selv.

For at udforske tankerne relateret til graden af bekymring blev forsøgepersonerne desuden bedt om at uddybe problemerne ved at beskrive det, der ledte op til problemet og de potentielle negative konsekvenser. Hvis f.eks. hovedbekymringen var 'jeg begår fejl på mit arbejde', kunne mulige forløbere til problemet være 'jeg sover dårligt om natten' eller 'jeg arbejder i et meget støjfyldt miljø'. Mens de negative konsekvenser kunne være 'min chef råber af mig' eller 'mine kolleger ser ned på mig'.

Ud fra beskrivelserne af de forskellige grader af bekymringsskabende problemer fandt forskerne en sammenhæng mellem graden af bekymring og abstrakthed. Jo højere grad af konkrethed i beskrivelserne, des lavere bekymringsgrad.

Forklaringen er, at bekymringer opstår i forsøget på at forhindre smertefulde forestillinger dvs. erindringer, bestående af billeder, der ofte trækker kardiovaskulære stressreaktioner med sig. Det kunne være erindringen om chefens verbale overfald og den medfølgende oplevelse af rødmen og skam, der i stedet bliver byttet ud med bekymringer.

Men da bekymringer er tanker uden forestillingsbilleder (med færre kropslige stressreaktioner), er de også mindre konkrete. De er ordrige, men ordene peger ikke på noget konkret i verden, f.eks. chefen eller rødmen. Det gør problemerne uspecifikke og sværere at finde løsninger på.

Det er ret ligetil, hvordan denne forskning giver os ideer til optimering af i alt fald pragmatisk tænkning. Dvs. tænkning, hvor problemer skal analyseres og knuses. Abstrakte ord - forstået som ord, der ikke peger på noget konkret i verden - flytter tilsyneladende ingenting. Men jo mere konkrete tankerne kan gøres, desto bedre defineres og specificeres problemets forløbere og mulige konsekvenser, og des lettere kan problemet efterfølgende håndteres.

Det er logik for ingeniører.

Theresa Schilhab er Ph.d. og lektor, Foskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet