/rumfart

Direktøren for den russiske rumfartsorganisation Roskosmos, Vladimir Popovkin, oplyser, at man er i dialog med ESA og Nasa om bygningen af en international månestation i kredsløb om eller på Månen.

Direktøren for den russiske rumfartsorganisation Roskosmos, Vladimir Popovkin, oplyser, at man er i dialog med ESA og Nasa om bygningen af en international månestation i kredsløb om eller på Månen.

Rusland, Nasa og ESA i dialog om månestation

Rusland, USA og andre ledende rumfartsnationer er begyndt at se på, hvad der skal følge efter Den Internationale Rumstation.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 23. jan 2012 kl. 10:43

Verdens førende rumfartsorganisationer forhandler om, hvad der skal følge efter ISS, inden man begynder bemandede besøg på Mars. Valget står mellem bemandede besøg på Månen eller på en asteroide.

Rusland oplyser, at man er i dialog med ESA og Nasa om bygningen af en international Månestation i kredsløb om eller på Månen. En sådan fremtidig bemandet månestation kan være fremtidens afløser for Den Internationale Rumstation og er Ruslands favorit, mens Nasa i øjeblikket har blikket rettet i mod en asteroide.

Det er direktøren for den russiske rumfartsorganisation Roskosmos, Vladimir Popovkin, som i et interview med det russiske nyhedsbureauet Ria-Novosti, oplyser om de nye forhandlinger.

Vladimir Popovkin påpegede, at Roskosmos er i dialog med ESA og Nasa om, hvad der skal følge efter Den Internationale Rumstation, når den blev pensioneret omkring 2020-2025. Han understregede, at de sidste års omfattende forskning i mennesket fysiologi og teknologier, samt de mange erfaring med astronauter på længere ophold i kredsløb om Jorden har vist, at mennesket kan opholde sig i længere tid på en månestation på eller i kredsløb om Månen.

En realistisk mulighed
Et sådant stort internationale samarbejde er slet ikke urealistisk. Den Internationale Rumstation har været under forberedelse, opbygning og brug i efterhånden over 20 år. De tre drivende rumfartsorganisationer bag ISS er nu, sammen med andre ledende rumnationer i verden, i en aktiv dialog om, hvordan menneskets fremtidige udforskning af rummet skal foregå.
Kommentarerne hentyder til det internationale samarbejde i International Space Exploration Coordination Group (ISECG), hvor man forsøger at blive enige om en global plan for den fremtidige udforskning af rummet.

Nasas talsmand, J.D. Harrington, oplyser til space.com, at Nasa har holdt møder med lederen af Roskosmos og ni andre rumfartsorganisationer i verden for at forsøge at udvikle en global langsigtet plan for menneskets udforskning i rummet.

Den Globale Plan
Ifølge J.D. Harrington begynder den globale plan med Den Internationale Rumstation og har som det endelige mål menneskets udforskning af Mars.

Ifølge planerne er der to veje mod Mars, den ene går over bemandede besøg på en asteroide og den anden via Månen. Nasa var under Bush begyndt at rette ind efter et omfattende måneprogram kaldet Constellation, men under Obama blev fokus skiftet til, at Nasa nu sigter efter et bemandet besøg på en asteroide omkring 2020.



23. jan 2012 kl 13:16

Morten Grøftehauge

Maanen

Fin ide med en base paa maanen. Hvis vi kan holde folk i live der kan vi ogsaa holde folk paa jorden i live i tilfaelde af asteroidenedslag eller (mere sandsynligt) et kaempe vulkanudbrud.


23. jan 2012 kl 14:56

Henrik Hansen

Re: Maanen

Eller når vi ødelægger jorden tilpas meget :-P


23. jan 2012 kl 16:36

avatar

Thorleif Bundgård

Vælg månen

En månebase er at foretrække.

Nu 'har' vi øvet at vi kan leve i en svævende rumstation. I vægtløs tilstand.
Langt mere spændende er det med en fast månebase. Her er lidt tyngdekraft, det er godt for kroppen, og her er mulighed for at grave sig ned, som beskyttelse mod solstorme. Her er råstoffer, og med den rette placering også vand.
Potentialet er stort, og burde være mere givende end endnu en svævende base.
Samtidig kan den stabile måne være et godt underlag for kæmpe solcelle flader, hvis man da ikke flyver et lille atom kraftværk derop.
Potentialet for forskning bør være kæmpe stort.


23. jan 2012 kl 20:39

Jan Nyboe

Positivt med en international aftale

Det lyder positivt, at man vil forsøge at få en global eller international aftale på plads. Det betyder, at man forhåbentlig vil prøve at få Kina og Indien med på vognen. Så kan man forhåbentlig undgå et wild-west lignende kapløb om planeter og asteroider ud fra rene nationale interesser.
Mvh.
Jan


23. jan 2012 kl 20:57

Thomas Balsløv

Going to the Moon? It's been done...

Jeg kan simpelthen ikke se formålet med at oprette en månebase, hverken på eller omkring Månen. Det er blot våd sci-fi fantasi.

Der snakkes om forskning og råstoffer som årsager til at rejse til Månen.

* Mars er et LANGT mere interessant mål hvis vi taler forskning.
Her er der mulighed for at lære om livets oprindelse (måske endda finde liv!), samt forskning i komplekse geologiske, kemiske og meteologiske processer på en jordlignende planet.
Månen er en død sten, knapt nok med geologisk aktivitet...

* Råstoffer, ja. Men til hvilket formål?
Hvis det er råstoffer til brug til at bygge en base, findes det jo også på Mars.
Råstoffer minet på Månen til brug på Jorden har lange udsigter, så længe det er så usandsynligt dyrt at komme ud i rummet, samt at fragte betragtelige mængder råstoffer ned på Jorden (det stads skal jo bremses på vejen ned).

Hvis man taler om en rumbase, vil det give mere mening i mine øjne at bygge en ny orbital station efter ISS, for at bygge videre på den erfaring der indtil nu er opsamlet, blot med størrere ambitioner.
Der kunne eksperimenteres med kunstig tyngdekraft, med henblik på at udvikle teknikken til brug ved interplanetariske rejser.
I det hele taget udvikle de koncepter og teknologier der kræves for at foretage længerevarende rumrejser rundt i solsystemet.

Med Mars som mål vil dette være ganske påkrævet. Målet bør være svært og krævende for at løfte overliggeren - og det er en ekspedition til Mars i høj grad.

Mvh,
Thomas.


23. jan 2012 kl 21:11

Simon Jensen

Helium 3 - en mine på månen

-Det har vist sig at heliumkerner af typen Helium3 aflagrer sig direkte på månens overflade, et matriale som hun eksterer i kunstigt fremstillet form på jorden, da det ikke overlever vejen ned gennem atmosfæren. Helium 3 er elektronisk ladet og det skulle gøre den helt store forskel i fusions processen, da man derved meget lettere kan holde skidtet på plads i et magnetfeld. Hvis vi opnår et gennembrud med helium 3 og fusionskraften, har kan vi ikke kun erstatte tritium, der er meget begrænset...
se evt. http://ing.dk/artikel/125587-t...oese
...men det vil også sætte menneskeheden istand til at bygge fusionraketer med konstant acceleration, således kommer solsystemets øvrige ressourcer, planeter, måner og astroider i praktisk forstand indenfor vores rækkevide. Derfor, start med månen.


23. jan 2012 kl 22:25

Kim Frank Jørgensen

40 år siden

Hvor mange havde for 40 år siden forestillet sig at der IKKE levede/opholdte sig mennesker på månen mere eller mindre fast idag ?

Helt enig med dig Thorleif.


23. jan 2012 kl 23:29

Thomas Balsløv

Re: Helium 3 - en mine på månen

-Det har vist sig at heliumkerner af typen Helium3 aflagrer sig direkte på månens overflade, et matriale som hun eksterer i kunstigt fremstillet form på jorden, da det ikke overlever vejen ned gennem atmosfæren. Helium 3 er elektronisk ladet og det skulle gøre den helt store forskel i fusions processen, da man derved meget lettere kan holde skidtet på plads i et magnetfeld. Hvis vi opnår et gennembrud med helium 3 og fusionskraften, har kan vi ikke kun erstatte tritium, der er meget begrænset...
se evt. http://ing.dk/artikel/125587-t...oese
...men det vil også sætte menneskeheden istand til at bygge fusionraketer med konstant acceleration, således kommer solsystemets øvrige ressourcer, planeter, måner og astroider i praktisk forstand indenfor vores rækkevide. Derfor, start med månen.

Selv hvis D-D, D-T fusion kommer til at fungere, er der et stykke vej til He-3 fusion. He-3 har en ladning på +2 fuldt ioniseret, og vil nok bedre "adlyde" magnetfelterne, men coulombfrastødningen er også 4 gange så høj, så de frastøder hinanden mere og det kræver mere energi at få de to kerner bragt tæt nok sammen til fusion sker.
Gad også godt se prisen på et kilo He-3 hentet fra Månen. Den er astronomisk.

Mvh,
Thomas.


23. jan 2012 kl 23:37

Stig Larsen

Navn

Skal den hedde Alpha?


24. jan 2012 kl 22:39

Simon Jensen

Re: Helium 3 - en mine på månen


En container med He3 om året er måske med dagens transportmidler ekstremt dyrt at hente fra månen, men det kunne være sjovt at se et regnskab for hvor mange milliarder tons af fossile brændstofer der kunne erstates derved.

Det eneste grund til at vi ikke har fusion fuldt udviklet idag, er efter min mening manglende satsning, både laserfusion og tokamak så allerede lovende ud i 1970 erne, men har aldrig fået den satsning teknologien har fortjent. Nu kommer der helt sikkert en kommentar fra det sædvanlige kor af bogholdere, om hvor dyrt det allerede har været og hvor mange penge der bliver smidt i et sort hul. Men sagen er jo, at vi for første gang nogensinde kan opnå en ret høj grad af energifrihed med fusion, og det i al overskuelig fremtid. Fra denne synsvinkel, ville jeg mene at man sagtens kan investere 10 % af verdens BNP på en sådan udvikling, istedet for de relative peanuts (promille af BNP hvis overhovedet) der bliver kastet efter fusion idag. Tænk på at skildpaden ITER måske ikke engang er færdig i 2017!.

Det med coulombafstødningen er nyt for mig, hvorledes fungerer den?



25. jan 2012 kl 12:48

Kristian Glejbøl

Brug i stedet pengene rigtigt

Det rigtige ville være at bruge resourcerne til at få en asteroide parkeret i kredsløb om jorden. Så ville man have en masse råstoffer oppe i kredsløb der kunne raffineres til stort set hvad som helst, både en Mars mission såvel som kolonisering af månen.
Problemet med denne plan er imidlertid at den ikke involverer astronauter og derfor er langt sværere at sælge politisk. Vælgerne vil have et "menneskeligt ansigt" på rumprogrammet (foruden en uendelig række af potentielle kandidater til vild med dans og andre pseudo-kändis-programmer)


25. jan 2012 kl 21:46

Thomas Balsløv

Re: Helium 3 - en mine på månen

Hej Simon.

Jeg deler også din skepsis ved ITER projektet.
Det er grebet forkert an tror jeg, ved alt for mange kokke og for meget buerokrati der hæmmer udviklingen.
Jeg har meget lidt tiltro til at det kommer til at fungere for ITER. :o(


Det med coulombafstødningen er nyt for mig, hvorledes fungerer den?

Coulombs lov angiver frastødningen mellem to ladede partikler som
F = k * q1 * q2 / r^2
k er Coulombs konstant, og q1 og q2 er partiklernes ladning (proton er +1)
Det er den som skal overvindes ved fusion (reduceres dog pga. kvantetunneling), hvilket gøres ved høj ion temperatur i ITER.
Her bruges D-D eller D-T fusion, som grundlæggende er proton-proton fusion.
Helium-3 har ladning på +2.
Dvs. frastødningen er 4 gange (2 * 2) stærkere.

Thomas.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.