/transport

EASA advarer: Nye revner fundet i vingerne på superjumbo

Efter asiatiske luftfartsselskaber advarede om fund af revner i superjumboen Airbus A380, har de europæiske luftfartsmyndigheder nu også fundet revner i vingekonstruktionen på verdens største passagerfly.

Af Torben R. Simonsen, mandag 23. jan 2012 kl. 10:38

De europæiske luftfartsmyndigheder EASA advarer nu flyselskaber om forekomsten af mikroskopiske revner i vingeribberne på superjumboen Airbus A380, der er verdens største passagerfly.

EASA fandt revnerne i vingen på en A380 under en ikke-planlagt inspektion, oplyser EASA i et såkaldt flyvedygtighedsdirektiv. Yderligere undersøgelser af andre A380’ere afslørede de samme typer af revner. Ydermere fandt EASA en ny type revner, som ikke tidligere var observeret, og som de europæiske luftfartsmyndigheder forventer også vil udvikle sig på de øvrige A380’ere over tid.

EASA vurderer, at ikke mindst de nye revner, der er fundet, med tiden, hvis de ikke repareres, vil 'påvirke flyets strukturelle intetegriitet', som EASA betegner det.

Derfor forlanger EASA nu, at alle A380-fly inspiceres med henblik på at afsløre revner i flyvingernes støtteribber, og at der gives besked tilbage til Airbus om resultaterne. De fly, der har fløjet flest gange, hvilket vil sige over 1.800 gange, skal inspiceres inden fire dage, oplyser de europæiske luftfartsmyndigheder.

Finder flyselskabet revner i vingerne under inspektionen, skal fundet meddeles til Airbus, og flyselskabet er forpligtiget til at følge de instruktioner, som Airbus måtte komme med, inden for de fastsatte tidsfrister, hedder det i meddelelsen fra EASA.



23. jan 2012 kl 11:18

Anders Christensen

Revner i vinger

Nu er A380 jo et stort fly der udsættes for ekstreme påvirkninger.

Kan man forestille sig at denne problemstilling også gælder vinger til vindmøller? Til de nye kæmpevindmøller skulle det vist blive en vinge på 80 meter.

Vi har jo set nogle Vestas møller der går amok pga fejl på bremsen, men hvad sker der hvis en ud af tre vinger knækker?


23. jan 2012 kl 11:50

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Revner i vinger

Nu er A380 jo et stort fly der udsættes for ekstreme påvirkninger.



Kan man forestille sig at denne problemstilling også gælder vinger til vindmøller? Til de nye kæmpevindmøller skulle det vist blive en vinge på 80 meter.



Vi har jo set nogle Vestas møller der går amok pga fejl på bremsen, men hvad sker der hvis en ud af tre vinger knækker?

Hvilken problemstilling er det du taler om? Udmattelsesrevner? Hvis ja!, så ja!.

Langt de fleste konstruktioner kan få problemer med udmattelsesrevner..

R


23. jan 2012 kl 15:08

jens thillerup

Re: revner i vinger

Du tænker måske på den heldigvis sjældne løbskkørsel hvor en ældre mølle på Djursland kørte med meget høje omdrejninger i et par timer inden den havererede. I dette tilfælde væltede møllen: Een vinge forlod møllen og en eller begge af de to andre vinger ramte tårnet og deformerede det så kraftigt at møllen væltede.Men det var nu ikke pga fejl i bremsen.
På moderne møller sker det at en vinge bliver lynramt og desintegrerer men som regel overlever hele møllen og får "blot" en ny vinge på.


23. jan 2012 kl 15:31

Karl Lohse

Sådan er det med alt nyt

Man kan vel ikke forudse alting? Mon ikke det vil sparke lidt til A380/B748 debatten... ærgeligt for airbus, for bortset fra at den ikke er så pæn at se på (før den evt kommer i en -900 version måske), så er kunderne glade for den.

I starten havde Emirates så mange fejl på deres A380 at de lokale omdøbte den til "Airbus 180" - fordi den altid vendte om til Dubai efter start. Jeg har set op til Emirates A380 parkeret samtidigt i Dubai - på remote stands, bl.a. ud for værkstedshangarerne.

Men synd at det skal komme nu, hvor der ellers var ved at være mere check på den store fugl.


23. jan 2012 kl 15:40

Karl Lohse

rettelse

Det skulle være "op til ti Emirates A380" ovenfor, men jeg kan ikke rette i det mere.


23. jan 2012 kl 22:10

Kim Frank Jørgensen

Opbygning af vinge

Er der nogen herinde som har et link til en evt. illustration af hvordan en flyvinge på nyere fly er opbygget ?


23. jan 2012 kl 22:52

Lars Verner Jensen

Re: Sådan er det med alt nyt

Mon ikke det vil sparke lidt til A380/B748 debatten... ærgeligt for airbus, for bortset fra at den ikke er så pæn at se på (før den evt kommer i en -900 version måske), så er kunderne glade for den.



Men synd at det skal komme nu, hvor der ellers var ved at være mere check på den store fugl.

Boeing har også sine problemer med strukturen på 747-8:
http://www.flightglobal.com/ne...148/
Så de må også en tur tilbage til tegnebrættet, hvis de vil have fuel i halen.

Der vil altid være 'findings' i udviklingen og driften af fly. At det opdages i tide er en cadeau til teknikerne ude på linien. Det viser at flyenes maintenance program virker.


23. jan 2012 kl 23:11

Peter J. Hansen

Re: Opbygning af vinge

Er der nogen herinde som har et link til en evt. illustration af hvordan en flyvinge på nyere fly er opbygget ?

Google flytype og cutaway

Ex. [A380 cutaway]


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.