Midt i dette infrarøde billede er en enorm rød galakse 9,8 milliarder lysår borte, der fungerer som gravitationslinse for en endnu fjernere galakse. (Foto: David Lagattuta/W.M. Keck Observatory)
Astronomer finder den hidtil fjerneste dværggalakse
Astronomer har ved hjælp af gravitationslinseteknikken fundet en dværggalakse langt tilbage mod universets skabelse.
Læs også
-
Fjerne kannibalgalakser spiser mindre galakser 50 mio. lysår fra Jorden
Læs mere om
Dokumentation
Mens astronomerne stadig kæmper med at finde de uhyre mange dværggalakser, som man mener burde være lige omkring vores egen galakse, Mælkevejen, har man nu pludselig fundet én næsten 10 milliarder lysår borte.
Den nye dværggalakse er fundet af astronomerne fra Massachusetts Institute of Technology under ledelse af dr. Simona Vegetti.
Dværggalaksen er en satellitgalakse til en elliptisk galakse, der befinder
sig 9,8 milliarder lysår fra Jorden.
Den dukkede frem under undersøgelsen af, hvordan den elliptiske galakse JVAS B1938+666 fungerer som en gravitationslinse for en endnu fjernere galakse bagved. Ligesom alle kæmpe galakser, afbøjer tiltrækningen fra selve galaksen lyset, som passerer tæt forbi den.
Deformeret lys
Lyset fra den bagvedliggende galakse bliver ofte deformeret til et buestykke eller en Einstein-ring omkring galaksen, der fungerer som linse. I dette tilfælde blev Einstein-ringen dannet ved to linsebilleder af den bagvedliggende galakse. Størrelsen, formen og lysstyrken af Einstein-ringen afhænger af fordelingen af masse i linse-galaksen.
Via det ti meter store Keck-II-teleskop på Hawaii fik astronomerne sammensat et præcist billede i det nærinfrarøde område af JVAS B1938+666. Dette var kun muligt på grund af Keck-II-teleskopets adaptive optik, som kompenserer for forstyrrelserne i Jordens atmosfære. Resultatet var et overraskende klart billede, hvorudfra de kunne bestemme massefordelingen i linsegalakse samt form og lysstyrken af den bagvedliggende galakse.
Astronomerne benyttede avancerede numeriske modeller til at udlede en model for linsegalaksens masse samt den overskydende masse, som fandtes udover. Herved fandt de en ekstra masse tæt ved Einstein-ringen, som skyldes en dværggalakse.
Svære at finde
Dværggalakser er små og ofte elliptiske galakser, der indeholder nogle få millioner stjerner. På grund af deres ofte lave lysstyrke er de meget vanskelige at se. Det anslås dog, at de må findes i stort antal i universet.
Da galakser – som Mælkevejen – er dannet over milliarder af år via sammensmeltninger af mange små galakser, burde der være mange små dværggalakser omkring Mælkevejen, men hidtil har vi kun fundet ganske få. Computermodeller viser, at der burde være omkring 10.000 dværggalakser, men hidtil har man kun fundet cirka 30. Derfor mener astronomerne, at de hver i sær måske kun har meget få stjerner eller består af det mystiske mørke stof.
Opdagelsen er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.






