Den 6. juli sidste år blev en komet opslugt af Solen. Begivenheden blev fanget af Nasas SDO-rumsonde (Solar Dynamic Observatory). Nu er resultaterne af de omfattende videnskabelige undersøgelser blevet offentliggjort i tidsskriftet Science.

Normalt kan kometer ikke ses i nærheden af Solen, men sidste år var det en ultraklar komet fra kometgruppen Kreutz-kometerne, som kunne ses passere ind over den højre side af Solen, inden den fordampede efter 20 minutter. Ud fra målingerne var det muligt at bestemme C/2011-N3s størrelse og masse.

Undersøgelser af Kreutz-kometen er ledet af Karel Schrijver, som er solsystemsfysiker hos rumfirmaet Lockheed Martin i Palo Alto i Californien. Han er også den førende forsker på det videnskabelige instrument på SDO-rumsonden, som fangede kometen.

Kreutz-kometer optræder tæt på Solen omtrent hver tredje dag, og nogle af dem kan ses i op til 48 timer. Normalt ses de med en koronograf, der er et instrument, som blokerer for Solens centrale lys. Astronomerne vidste, at sådanne kometer bliver ødelagt af Solen, når de kommer for tæt på, men det er aldrig før blevet observeret.

50.000 ton komet fordamper
Resultaterne viser, at kometen var mellem 45 og 90 meter i diameter og havde en masse på omkring 50.000 ton eller svarende til et hangarskibs. Den bevægede sig med 650 kilometer i sekundet, da den blev fordampet af Solens intense varme i en afstand af hundredtusinde kilometer. Dette er efterfølgende blevet beregnet ud fra den tid, det tog, og det område, det skete på.

I de sidste 20 minutter af kometens eksistens, da den var synlig for SDO-rumsonden, var de omkring 50.000 ton brækket i 12 stykker med en størrelse på mellem 10 og 45 meter. Stykkerne var samlet i en sky af materiale, som blev fulgt af en glødende hale, der var næsten 16.000 kilometer lang.

Det, som ses på billeder og video, er kometens koma og hale, selve kernen kan ikke ses. Nærmere undersøgelser af kometens hale har vist, at den pulserer med tiden. Forskerne mener, at pulseringen skyldes flere på hinanden følgende stykker, som brækker af under Solens intense varme.

Hvorfor kan vi se det?
Et af de store spørgsmål efter optagelsen er, hvorfor vi overhovedet har været i stand til at se det. Normalt burde man ikke kunne se en komet med Solen som baggrund. En komet foran Solen vil absorbere lyset fra Solen og ikke være klar. Det findes ikke nok materiale i Solens korona, som kan få kometen til at gløde, på samme måde som en meteor gør det, når den rammer Jordens atmosfære.

Forståelsen af dette, kan være med til at fortælle en masse om kometens materiale og om Solens atmosfære. Dette kræver dog, at vi er heldige og ser andre kometer som denne i fremtiden.

Kometen kommer ind fra højre side af billedet. (Hvis du blinker, riskikerer du at gå glip af den.)