/transport

Eksperter: Roadpricing slår betalingsring

DR/Ritzau Trængselsringen er ikke den bedste måde at mindske byens trafik på, mener 656 eksperter i Ingeniørforeningens trafikpanel.

Af Christian Østergaard, mandag 23. jan 2012 kl. 06:38

Betalingsringen vil ikke fungere efter hensigten. Det vil derimod roadpricing, mener Ingeniørforeningens trafikpanel.

Kun fire ud af ti af trafikpanelets i alt 656 trafikeksperter mener, at betalingsringen vil fungere efter hensigten. I stedet peger eksperterne på, at adgangen til offentlig transport skal være nemmere, og at bilisterne hellere skal betale pr. kørt kilometer.

»Roadpricing er en national løsning, som bør kunne samle partierne i Folketinget. Hvis der samtidig arbejdes for en effektiv kollektiv trafik, er vi på rette vej,« siger formanden for Ingeniørforeningens teknologiudvalg, Per Højbjerre, til Ritzau.

Hele ni ud af ti eksperter mener, at forbedringer i den offentlige transport er mere virkningsfuldt end en betalingsring. Blandt andet peger eksperterne på, at adgangen til stationerne fra bus og bil skal gøres lettere, at prisen for offentlig transport skal sænkes, og at komforten i den offentlige transport skal øges.

Panelet er dog enige med regeringspolitikerne på et punkt: Der skal gøres noget for at dæmpe den københavnske trængsel. Hele 88 procent af panelet mener, at mætningspunktet for trængsel er nået.

»Der spildes dagligt 213.000 timer i bilkøer rundt i landet - svarende til næsten 29.000 fuldtidsbeskæftigede om året. Det hænger slet ikke sammen med ønsket om et mere effektivt Danmark. Transportsektoren står samtidig for en meget stor andel af CO2-udledningen, og politikerne slå flere fluer med et smæk ved at tænke langsigtet,« siger Per Højbjerre til Ritzau.

Læs hele historien hos Berlingske.



23. jan 2012 kl 09:13

Christen Monberg

Er der alternativer?

»Der spildes dagligt 213.000 timer i bilkøer« - jo, men hvor meget ville der blive spildt i busser og S-tog hvis alle bilisterne skulle mases derover? Det kan i al fald ikke være nul. Mon ikke hovedparten af bil-pendlerne vælger som de gør fordi alternativet er langsommere? Det gør jeg i al fald.


23. jan 2012 kl 09:33

Jan Damgaard

Re: Er der alternativer?

Det gør jeg i al fald.

Det er du ikke den eneste, men kommunisterne vil hellere have vi spilder dobbelt så meget tid i busser og tog, så der skal ansættes flere til at erstatte tabt arbejdstid. Men normalt er det jo fritid der mistes, så det er generel inkompetence hos politikerne når dette bilkø-argument gentages.


23. jan 2012 kl 09:40

Janick Elleholm Jensen

Re: Er der alternativer?

Jeg er enig med Christen.
Bor i kbh og tager selv metro og S-tog til arbejde, da dette for mig er den hurtigste løsning. Min kone skulle til gengæld bruge 20-30min mere hver vej (til københavns omegn) hvis hun skulle tage tog/bus frem for bilen. Det er næsten en times ekstra spild og hun kører endda i myldretiden, hvem har regnet på det?
Det kan godt være man vil kalde det en trængselsring og det vil uden tvivl også skabe mindre trængsel, men har svært ved at se at det vil skabe mindre spildtid, hvor folk vil komme hurtigere på arbejde med mindre de bliver i deres biler.


23. jan 2012 kl 10:07

Baldur Norddahl

omfordeling...

Hvem har beregningsværktøjet, der skal til for at beregne den ekstra spiltid der opstår ved at en masse mennesker tvinges til at tage det offentlige, selvom bilen er langt hurtigere?

Selvom der er bilkø kunne det jo tænkes at folk sider i deres biler fordi alternativet er endnu langsommere!

"Trængselringen" går ud på at nogen kan komme hurtigere på arbejde i bytte for at nogle andre skal bruge længere tid. Er det bare omfordeling af spildtid?

Måske det giver mening idet det bliver de dårligst lønnede der ikke har råd til at betale afgiften. Dermed sparer vi på de dyre timelønninger ved at bruge lidt mere af de billige. Hvilken befolkningsgruppe er det nu der stemmer på socialdemokraterne og er de dumme?!


23. jan 2012 kl 10:23

Jesper Jepsen

Gøre et lokalt problem til et nationalt

Med hvilken begrundelse skal roadpricing gøres nationalt når problemet er at en, kun EN by i Danmark måske/måske ikke har et problem med for meget trafik?
Det ville klæde alle disse eksperter at løse et lokalt problem og ikke gøre det til et nationalt.
Tales der istedet om en ændring i afgifter m.m for den danske bilpark og brugen af alle veje i landet, så er det skam fint at tænke nationalt, men så skal små lokale problemmer holdes ude.


23. jan 2012 kl 10:39

Michael Rangård

Re: omfordeling...

Måske det giver mening idet det bliver de dårligst lønnede der ikke har råd til at betale afgiften. Dermed sparer vi på de dyre timelønninger ved at bruge lidt mere af de billige. Hvilken befolkningsgruppe er det nu der stemmer på socialdemokraterne og er de dumme?!

Måske tænker venstrefløjen på samfundet og højrefløjen på sig selv? Altså hvad er bedst for samfundet som helhed, at jeg spare x kr om måneden eller at samfundet spare y kroner om måneden... ;) Er det dumhed? Ingen er vist i tvivl om at sådan vil en borgerlig altid vurderer folk der ikke tænker på sig selv først :) som værende dum :)


23. jan 2012 kl 11:51

Kristian Andersen

Den eksisterende roadpricing

Jeg er sikker på, at Per Højbjerre er en ganske glimrende mand, men som så mange andre danskere tror jeg ikke han er opmærksom på, hvor mange af hans penge staten tager hver eneste dag.

Der er allerede roadpricing i Danmark, og den kan dårligt være mere automatisk eller 'intelligent'. Hver eneste gang der tankes, endog af de tyske turister (!), betales der - sådan lidt afhængig af brændstoføkonomi - 25 - 50 øre pr. kørt kilometer.

Og hvis det er kilometertaksten, skal man huske på, at typisk de første 5. - 10.000 kilometers kørsel er betalt, før end bilen har bevæget sig ud af garagen, når ellers ejerafgiften er betalt.


23. jan 2012 kl 12:02

Thomas Vesth

Roadpricing nej tak

Ret pudsig overskrift. Den kunne ligeså godt have været "pest eller kolera".

Det undrer mig lidt at eksperter tilsyneladende er så vilde efter roadpricing, der i sig selv ikke løser problemerne, men har den primære funktion at opkræve en ny skat på bilisme. En skat, der også vil begrænse mobiliteten til skade for alle. At betalingsringen gør det endnu dårligere er da blot udtryk for dårligt politisk håndværk.

Men for repetitionens skyld er et roadpricingsystem estimeret til 35-40 mia i anlæg samt 1 mia til årlig drift, altså penge som skal betales før noget provenue til egentlige løsninger.Dertil skal huskes, at bilismen i forvejen er verdens højeste beskattede, hvorfor der trods alt er en grænse. I den kontekst skal huskes diverse sammenligninger med andre lande, hvor bilbeskatningen er langt lavere.

Jeg bemærker igen den ensidige satsning på banedrift, en løsning som bandedriften slet ikke kan løse. Både kapacitetsmæssigt, men alene parkeringshensynet i park and ride kan ikke lade sig gøre.

Derfor bør "eksperterne" måske overveje deres politiske tilgang til emnet, og overveje om reelle løsninger ikke er vejen frem i stedet øgede skatter og afgifter.

Og helt rigtigt anført, at betalingsringen er et primært københavnerfænomen, men mon ikke alle andre byer i landet vil følge efter, der er jo penge i projektet.

Men hvem betaler og bliver særlig hårdt ramt, dem med de laveste indkomster, et vanligt socialistisk dilemma.


23. jan 2012 kl 13:34

Kaj Kingo

Betalingsring

Vi sjællændere har jo i dag som de eneste i Danmark en betalingsring, som alle synes at glemme. Vi kan ikke komme væk fra Sjælland uden at skulle betale bropenge eller eksorbitante færgepriser!


23. jan 2012 kl 16:49

Claus Rosdahl

@ Kaj Klinge

Fuldstændig enig. Men heldigvis kommer der nu også ekstra skat på folk, er ikke kan komme på arbejde i København med offentlige transportmidler.
Det skal nok fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet og støtte udviklingen i forkantsdanmark.
Bedste bud flyt til Jylland - men det er måske også det der er dagsordenen ?
Jeg er i øvrigt enig i, at der er tale om en ekstra skat på arbejde - og road pricing. Hold prisen på et eller andet system op mod den mekanisme, der i forvejen findes i brændstofafgifterne. Afgifter er upopulære - men af en eller anden grund er road pricing blevet et buzz word (god sælger)


23. jan 2012 kl 19:13

Morten Nicolaisen

Re: Betalingsring

Vi sjællændere har jo i dag som de eneste i Danmark en betalingsring, som alle synes at glemme. Vi kan ikke komme væk fra Sjælland uden at skulle betale bropenge eller eksorbitante færgepriser!

Hvorfor skulle man også have brug for det når al vækst fokuseres i hovedstadsområdet?


24. jan 2012 kl 07:07

Johan Thomasson

Der er alternativer.

Alle forslag nævnt her har et element af straf. Hvorfor skal danskerne straffes for at passe deres arbejde?

Enten straffes de økonomisk for at tage bilen, eller også straffes de tidsmæssigt ved at bruge offentlig transport.

Hvad med at belønne dem der tager det offentlige med forhøjet befordringsfradrag, og lade dem der er nødt til at tage bilen i fred?

Dybest set gælder det om at forkæle dem der har et arbejde, som dermed skattemæssigt kan bidrage til den nødvendige infrastruktur.


25. jan 2012 kl 18:10

avatar

john Christiansen

Re: Der er alternativer.


Vi syntes alle, at vi skal kunne komme nemt og hurtigt frem i trafikken. Det er bare "alle de andre", der er i vejen. Så må vi adfærdsregulere dem med afgifter mm for at få "de andre" til at blive hjemme eller acceptere at stuves sammen i transportenheder- helst stående for mere plads.
Hvorfor ikke benytte løsninger, der vil være attraktive at benytte. Løsningerne skal være bedre end benyttelse af egen bil for at slå an, inclusiv klima/ miljømæssigt o.s.v.
Det findes jo som prototype i Ballerup, og hedder Rapid Urban Flexible.
Hele Storkøbenhavn kan etableres incl. tilstrækkelig køretøjer for samme beløb som Metrocityringen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.