Forskere fra University of California har fundet frem til et naturligt forekommende stof, der holder dig ædru, selvom du drikker store mængder af alkohol. Desuden neutraliserer det tømmermænd, og i sidste ende skulle det kunne bryde med afhængighed af alkohol, skriver New Scientist.

Forskerne har isoleret et stof fra ekstraktet af en variant af det orientalske rosintræ, der har været brugt i Kina som middel mod tømmermænd i 500 år. Stoffet, DHM (dihydromyricetin), har i en række forsøg med at give alkohol til rotter vist sig at forhindre alkoholen i at have berusende effekt på hjernen, ligegyldig hvor meget alkohol der var i blodet.

Stoffet virker ved, at det blokerer for nogle receptorer i hjernen og dermed hindrer alkoholen i at nå frem til receptorerne, der er nøglen til den effekt, alkoholen har på hjernen, hvor man føler sig fuld.

De berusede rotter i forsøgene blev meget mindre klodsede og havde en meget bedre koordinationsevne, når de fik et milligram DHM per kilo kropsvægt blandet i alkoholen, end hvis de fik alkoholen alene.

Stoffet forhindrede også fuldstændig, at rotterne fik symptomer på tømmermænd og angst efter alkoholindtaget, og endelig reducerede DHM også rotternes lyst til at drikke alkohol. Når rotterne havde valget mellem at drikke en sød opløsning med alkohol eller drikke forsødet vand, blev deres alkoholindtag reduceret med 75 procent, når de fik DHM.

På længere sigt mener forskerne bag forsøgene, at stoffet vil kunne give incitament til at drikke mindre alkohol og vil kunne reducere alkoholikeres behov for og lyst til at drikke alkohol, fordi man fjerner alkoholens berusende effekt. Det tyder endda på, at stoffet er uden de bivirkninger, som andre forsøg på at udvikle lignende præparater har medført.

Langt fra rotter til mennesker
Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og alkoholforsker, hilser den nye opdagelse velkommen.

»Det er altid interessant at få nogle nye muligheder, og det er jo ikke, fordi vi vælter rundt i præparater, der virker mod alkoholafhængighed,« siger han.

Han understreger dog, at det er vigtigt at huske på, at der er langt fra rotteforsøg til et produkt, man kan bruge til mennesker.

»Det sker ret tit, at man kan lave den type af studier og finde nogle ting, der virker i dyreforsøg, men der er rigtig, rigtig langt fra dyreforsøg til menneskeforsøg. Først og fremmest er mennesker selvfølgelig ikke biologisk som nogle små gnavere, og mange mekanismer kan være anderledes i en rotte end i et menneske,« forklarer Morten Grønbæk.

Han tilføjer, at det desuden sker ret tit, når man går forsøgene efter i sømmene, at de doser, man har givet dyrene, ville svare til, at man skulle give mennesker nogle enorme mængder af det pågældende stof for at få effekten frem.

Han vil dog ikke afvise, at fundene kan være et første interessant skridt i udviklingen af et præparat, der måske kan virke mod alkoholafhængighed. Og et produkt med denne virkning har han ikke hørt om tidligere.

»Der er allerede nu flere produkter på banen, der virker ved, at det sætter sig på nogle af de receptorer, der er i hjernen og dermed sænker behovet for at drikke alkohol. De bliver allerede brugt i alkoholbehandlingen. Men de virker på nogle andre receptorer, nemlig hvad man kan kalde de afhængighedsstimulerende receptorer, som styrer behovet for alkohol og ikke oplevelsen af fuldskab,« forklarer Morten Grønbæk.

Han kan dog ikke vurdere, hvilken af de to mekanismer der vil virke bedst i behandlingen af alkoholmisbrug.

Vigtigt med motivation for virkning
For at det skal give mening at lave et præparat med DHM, er det vigtigt, at personen, der skal have præparatet, er motiveret for at stoppe sit alkoholindtag, mener Morten Grønbæk.

»En mulig konsekvens af at tage et præparat med DHM kan være, at man bliver opfordret til at drikke mere i stedet for mindre, fordi man ikke kan mærke, at man bliver fuld. Men omvendt kan man sige: Hvorfor skulle man tage det og så drikke alkohol, hvis man ved, at det virker på den måde? Så hvis man er indstillet på, at man er i en behandlingssituation, så kan det godt give mening at tage sådan et præparat,« siger han og tilføjer, at han af samme grund heller ikke mener, at der er så stor risiko for, at man i stedet vil søge mod andre stimulerende midler, når alkoholen ikke længere har samme effekt.

Men selvom man ikke skulle føle sig fuld, hvis man får et præparat med DHM, betyder det ikke, at man kan lade være med at tænke over, hvor meget man drikker – alkoholen vil stadig kunne skade en.

»Hvis stoffet ikke virker på, at man omsætter alkoholen i kroppen hurtigere, end man plejer, eller på en eller anden måde er med til at eliminere alkoholen i blodet på et tidligt tidspunkt, så har man stadig alkohol i blodet, der i store mængder kan påvirke organerne. Så man vil stadig kunne få skrumpelever og brystkræft, man vil bare ikke mærke, at man er fuld. Og man vil så også kunne få alkoholforgiftning, hvis man drikker nok,« forklarer Morten Grønbæk.

Hvis man skal kunne undgå alle skadesvirkninger af at indtage alkohol, skal man i stedet lave et præparat, der øger omsætningshastigheden af alkoholen i kroppen.

»Der er en ganske lille del af befolkningen, der genetisk betinget har nogle mere hurtigtreagerende enzymer, der omsætter alkoholen hurtigere. Teoretisk set kunne man godt forestille sig, at man kunne udvikle et produkt, der kunne gøre omsætningshastigheden af alkoholen hurtigere,« siger Morten Grønbæk.

Antabus har den modsatte mekanisme, hvor det går ind og hæmmer det første af de enzymer, der er med til at omsætte alkoholen, så man ophober acetaldehyd i kroppen og på den måde forgifter sig selv, hvis man samtidig drikker alkohol.

»Så man kan forestille sig et andet præparat, der i stedet kan øge omsætningshastigheden,« siger Morten Grønbæk.

De amerikanske forskere skal nu til for første gang til at teste, hvordan et præparat med DHM virker på mennesker, og så vil det vise sig, om stoffet også er sikkert og har en tilsvarende effekt på mennesker.

Alkohol bliver ifølge WHO indtaget af næsten halvdelen af Jordens befolkning og er den femtestørste årsag til for tidlig død og handicap i verden. Det estimeres, at 2,5 millioner mennesker døde af alkoholrelaterede årsager globalt i 2004, og dermed var alkohol ansvarlig for næsten 4 procent af alle dødsfald det år.