Jordkabler og fejl

For godt et års tid siden var der nogle indlæg om fejl på kablerne ud til vindmøller. Så vidt jeg husker var det dels overbelastning og i særdeleshed samlinger.

hvad med vejret?

Er der i artiklens udgangspunkt og konklusion taget hensyn til, at vejret tilsyneladende er ved at ændre sig hen imod det voldsommere?

Jeg har oplevet strømsvigt i perioder af fra få timers varighed til over en uge. Det har været 50 og 10 kV føringer, der har svigtet, fx pga væltede træer.

og det er da udmærket, at den gennemsnitlige el-kunde oplever det sjældent. det ændrer ikke på, at kunder yderst i forsyningsnettet er mest sårbare. Derfor er et gennemsnit ikke nødvendigvis interessant.

Re: hvad med vejret?

Men statistikken går på 150/132 kV ledningerne.

Re: hvad med vejret?

Jeg har oplevet strømsvigt i perioder af fra få timers varighed til over en uge. Det har været 50 og 10 kV føringer, der har svigtet, fx pga væltede træer

indrømmet

men hvad med vejret?

forkert analyse

at trække data over så kort tid er helt forkert når det er hændelser der sker meget sjældent.

Hvis man istede trækker data for hele landet over 10 eller 20 år bliver det bedre.

Hvis elsystemet bryder sammen fordi 150kV systemet er underdimmensioneret, uden at det teknisk fejler - Hvem har så skylden ?

mastekollaps

Hvor høje vindhastigheder kan de nuværende master holde til?

http://content.usatoday.com/_c....jpg

...bare en tanke.

Jordkabel

til Espergærde Humlebæk medførte afbrud i energiforsyningen i mere end en time den 20 jan 2012.

Så kan der koges suppe på søforklaringerne i den AND-ledning.

Re: forkert analyse

Hvis elsystemet bryder sammen fordi 150kV systemet er underdimmensioneret, uden at det teknisk fejler - Hvem har så skylden ?

Større risiko ved jordkabler?

Luftledninger har den fordel, at entreprenører og deres medarbejdere kan se dem. Jordkablerne graver de bare over. Det er i hvert fald min formodning. Om det var det, der skete med kablet til Espergærde Humlebæk, ved jeg ikke. Hvad der sker med maskinføreren, der graver kablet over, er jeg heller ikke helt sikker på. Han sidder vel i noget, der ligner et Faradays bur, men det er jo ret store effekter, der kan afledes til maskinen.

Re: Større risiko ved jordkabler?

Alle kabler i jorden skal være registreret og alle der graver skal indhente oplysninger fra LER inden de graver... Professionelle betaler for oplysningerne og private (der f.eks. skal grave en ny postkasse ned) kan indhente oplysningerne gratis. Der bør ikke være nogen problemer ved at grave højspændingskabler ned og slet i forbindelse med at man efterfølgende graver i dem ved et "uheld"...

http://www.ler.dk/

Re: Større risiko ved jordkabler?

Ja, Michael, sådan er det vist ideelt set. Jeg formoder, at også vandrør skal være registreret. Alligevel bliver de ind imellem gravet over. Der var nogen, der gravede brugsvandsrøret over til min arbejdsplads for en del år siden.

På et senere tidspunkt var jeg med til at grave ud til fundament til en antennemast på et af kommunen anvist sted. Det skete med håndkraft. Der viste sig et rør midt i hullet, og vi spurgte hos kommunen, hvad det var for ét. "Det må være et gammelt gasrør," fik vi at vide, og da vi ikke har bygas her i byen mere, var der en, der begyndte at skære i det med en vinkelsliber. Det blev han våd af, og den fra kommunen tilkaldte rådgiver fik travlt med at lukke for vandet!

Journalistik og troværdighed !

Citat: "Strømsvigt fra højspændingskabler i luften er ekstremt sjældne".
Dette er helt givet rigtigt. Jeg kender ihvertfald ikke til tilfælde, hvor man hænger højspændingskabler op i luften !!!

Citat: "Det viser, at 430.000 kunder har oplevet en afbrydelse af strømmen".
Citat: "Af fejlene kan kun 33.000, altså mindre en hver tiende, dog henføres til luftledningerne".
Nu er jeg ved at være voldsomt forvirret !
Har der været 430.000 fejl og kun 33.000 af disse kunne henføres til luftledningerne? I så fald er fejlraten urimelig høj !
Hvis 430.000 forbrugere har været ramt af fejl, men kun 33.000 af forbrugerne var ramt af fejl hidrørende fra luftledninger, så er historien jo en helt anden...
Og hvis de 33.000 forbrugere så bor i Udkantsdanmark, så er det vel nærmest ligegyldigt ;-))

Må vi bede om en lødig og gennembearbejdet artikel, der efterfølgende bliver læst korrektur på.

I modsat fald kagler vi alle på samme måde som min kones høns i hønsegården !

Og hvordan var det nu med H.C.Andersens eventyr....

Re: Større risiko ved jordkabler?

Det er derfor man samler registreringen et sted, så man ikke spøger kommunen, der måske ikke ved hvor en privat aktør har nedgravet sinde installationer... Og ja, vandrør, fjernvarme, gasrør, elledninger, telefonkabler m.m. er alle registreret samme sted...

Men jeg giver dig da ret i at datamængden ikke er bedre end at man skal huske at registrerer nye som gamle installationer...

Re: Større risiko ved jordkabler?

Tjah - selv DONG ved ikke altid hvor de har lagt kablerne. Der kan godt være afvigelser på flere meter.

Det gør jo tilværelsen meget enkel. ;-)

Kabellægning

Dansk anlægs entreprnører må anses for at have økonomisk interresse i kabellægningen; så deres vurdering af om et forsynings net skal kabellægges eller ej, kan ikke bruges i en uvildig vurdering.
Gad vide om der kan gives garanti for at anlægsenterprenørerne ikke graver jordkablerne over, hvilket ofte er år til fejl på telefon og internettet.
Om en forsyningslinie skal kabellægges eller må bygges på en individuel vurdering af en enkelte strækning .Riget fattes penge så måske vi bør se på vores prioriteringer, der kun forbruger og skatteydere til at betale for nedlægning.
Jeg medgiver at elmaster ikke er pæne i landskabet, på den anden side så kræver befolkning flere og flere telemaster, som bestemt heller ikke er pæne.
En del elmaster bruges for øvrigt også til telemaster.

Indrømmet ... Vejret medfører kollaps.

Så alene derfor skal ISÆR de store ledninger gennem Danmark - der forbinder de skandinaviske vandkraftværker med de nord - og mellemeuropæiske vindmøller - arbejdes ned i Jorden.

Jeg har som skovfoged været ”vært” i 15 år for den store 400 KW ledning, der løber over Fyn.

1) Først for en række master, opført i ca. 1970. Men virkningen på omgivelserne var tydelig. Det elektriske felt ødelagte den mikrobiologiske balance i jorden under ledningerne, orme og insekter forsvandt og træerne var meget vanskelige at få til at gro. I England vidste man, at husdyr, køer og får reagerede med misdannede fostre og at mennesker, der boede nær/ under ledningerne ikke var ”rigtig” kloge eller psykisk belastede.

Så ingen, heller ikke elselskaberne tog sig af problemerne, der sikkert blev dysset ned af samfundshensyn – strøm skal og vil vi jo alle have. Man lod også forstå, at det ikke var teknisk muligt at nedlægge stærkstrømkablerne. Søkablerne så man jo heller ikke i landskabet, så de var uden for debatten.

2) I 80´erne skulle en 40 KW ledning henover godset Erholm på Vestfyn fjernes og erstattes af en 60 KW. I den lokale komite af Danmarks Naturfredningsforening gjorde vi hvad vi kunne for, at få den kabellagt – af hensyn til landskabets SKØNHED – af hensyn til HERREGÅRDSLANDSKABET - som jo allerede dengang betød mere for ejendomsværdien, end så meget andet.

Under de sidste krampetrækninger, flere fundamenter var færdige og masterne lå langs traceen, KOM Ingeniøren fra ”elsammenslutningen” TIL at lyve for de ca. 15 politikere, der i sidste ende, endeligt skulle afgøre OM ”vores” sidste ankemulighed overhovedet var reel – projektet var jo i gang.

3) Ingeniøren løj om flere forhold. Han løj om de tekniske muligheder – en 60 KW ledning var beviseligt nedgravet i Danmark en gang før – og han løj om masternes højde og dermed deres synlighed OVER skoven – som jeg jo kendte højden på – udfor hver af masterne.

Vi blev ALLE smidt af bussen i utide og politikerne tog turen igen alene – denne gang med Ingeniørens kort – i hænderne – nu da de vidste, hvorledes det skulle læses. ALENE fordi Ingeniøren havde ført forsamlingen bag lyset, blev projektet stoppet, masterne fjernet og fundamenterne gravet op – kabelet blev lagt i Jorden – NKT havde det vist på ”lager”, for stærkt gik det, da først beslutningerne var taget.

Hvad der (siden) skete med Ingeniøren, ved jeg ikke.

4) I ca. 1990 blev der opført endnu en 400 KW ledning langs den eksisterende. Der var gjort plads i skoven til den tidligere, men Elsam kunne ikke bevise, at vi havde fået ”erstatning” for skovens værditab. Rundhåndet fik ”vi” erstatningen endnu engang og en fyrstelig erstatning for de juletræer, som havde så overmåde vanskeligt ved at etablere sig under ledningerne. Ingeniøren fra det RÅDGIVENDE ingeniørfirma havde den holdning, at projektforløb, effektivitet og elselskabets renommé i befolkningen betød mere end de ubetydelige håndører, som ”vi” lodsejere fik for produktionstab.

Om de 3 historier har en sammenhæng, ved jeg heller ikke.

Samfundshensyn går naturligvis forud for andre hensyn. Som tekniker finder jeg de store master imponerende og kan dagligt glæde mig over det fantastiske 400 KW anlæg foran solnedgangen.

Alligevel mener jeg, at de snarest skal arbejdes ned i jorden. De er oprindeligt dimensionerede til mindre storm belastninger end de, der forekommer i dag og den tekniske udvikling mod mindre fossilenergi og mere grøn energi forøger deres samfundsmæssige betydning. 400 KW ledningerne er el nettets motorveje, og strømmen suser frem og tilbage gennem Danmark alt efter, om der er overskud af vindmølle strøm, som så kun kan bruges til at pumpe vand tilbage i de Nordskandinaviske vandkraftværker, eller om netop produktionen fra vandkraftværkerne udfylder et hul i det europæiske el net.

I skoven mister vi træer ved storm og alle skovene ved Orkan. Tøsne kan trykke småtræer til jorden. Isslag forøger vægten af grenene mange gange og træer knækker sammen som en kutter på havet overises og går ned. I USA – Canada har solstorme, der påvirker jordens magnetfelt, før bevirket at el nettet kollapser – men ikke blot fordi man bruger luftledninger.

Isslag er et lokalt fænomen, der skyldes vejret - varmefronter :-). Andre steder i verden – har isslag lagt de største el ledninger til/ i jorden … og det er jo ikke uden grund, at NKT og andre kabelfabrikker rykker i øjeblikket.

De største træer – fritstående - med kæmpe kroner braser (eller rettere - brasede) somme tider sammen en sommernat - i stille vejr. Den store bladmasse kan fange en fin støvregn, vægten stiger og stiger, vandet drypper ikke af og så kollapser ”konstruktionen”.

Re: Indrømmet ... Vejret medfører kollaps.

Man kan læse lidt om elnettets styrke over for vejret her: http://energinet.dk/DA/El/Stro...aspx

I forbindelse med isslag skal vi i Danmark tilbage til 1979 før der har været nedfaldende faser på højspændingsnettet: http://energinet.dk/DA/El/Stro...aspx

De vejrmæsige problemer er størst på mellemspændingsnet (10-60 kV) og lavspændingsnettet (>1 kV), disse er ved at blive kabellagt i disse år.

Træerne er væltet.

Derfor udgør de ikke længere en trussel for 10 - 60 KV (What!) ledninger - Nedfaldende ledninger vil derfor i % fremtidigt ske som følge af Isslag - og ekstreme vindstyrker - faktisk tæt på 100 %. Det vil kunne ses/ se dårligt ud i den fremtidige statistik - ikke?

Issalg er desuden en vejrtype i fremgang på vore breddegrader, både med hensyn til antal og intensitet.

Da jeg bla, bla, ... måtte træer godt kunne vælte ned over og ind i mellemspændingsnettet - det skete dengang en gang for hvert 50 - 100 år - nu er træerne og ledningsnettet begravet.

Energinet.dk er en positiv, beroligende side, de signalerer klart, at de har "styr" på det, alt andet ville jo også være underligt - ikke? Flere advarsler får man dog, der er MANGE billeder af spinnende ledninger - som følge af lette isslag - fra hele verden.

En af mine nye bekendte tapper sine W fra en højspændingsledning - blot ved hjælp af et "par pinde" og lidt simpel elektronik. Når jeg går mig en tur i regnvejret - jeg venter ikke længere på godt vejr - får jeg kraftige stød fra min parably, når jeg krydser under de to 400 kV ledninger. Med stigende luftfugtighed er der også et kraftigt stigende W tab fra de uisolerede kabler.

Re: Træerne er væltet.

Issalg er desuden en vejrtype i fremgang på vore breddegrader, både med hensyn til antal og intensitet.