/rumfart

Rumsonden Voyager 1 nærmer sig grænsen på vores solsystem, og forskerne har nu slukket for varmen på visse dele af sonden for at få strømmen til at vare længere.

Rumsonden Voyager 1 nærmer sig grænsen på vores solsystem, og forskerne har nu slukket for varmen på visse dele af sonden for at få strømmen til at vare længere. (Foto: Nasa)

Nasa slukker for varmen i Voyager på kanten af vores solsystem

Temperaturen om bord på sonden Voyager 1 er nu nede på -79° C, efter Nasa har slukket for varmen for at spare strøm. Selvom temperaturen er langt under den minimale arbejdstemperatur, så fungerer sonden på kanten af vores solsystem.

Af Torben R. Simonsen, fredag 20. jan 2012 kl. 12:16

Siden 1979 har rumsonden Voyager 1 udforsket vores solsystem med ture forbi både Jupiter og Saturn, og nu er den på vej ud af vores solsystem.

Trods de mange år på bagen har Voyager 1 stadig et fungerende uv-spektrometer (UVS) om bord, der kan sende vigtige informationer tilbage til først og fremmest franske forskere på Jorden.

Men energiforsyningen er ved at være begrænset, og i bestræbelserne på at få strømmen til at holde lidt længere har Nasa slukket for varmen om bord på visse dele af sonden.

Det betyder, at sondens arbejdstemperatur er faldet til omkring -79° C, der er betydeligt under de -35° C , der var sondens oprindeligt anslåede minimumsarbejdstemperatur, skriver Nasa.

Voyager 1's UVS er i stand til at registrere lys fra visse atomer og ioner, hvilket blandt andet har gjort det muligt for sonden at måle stråling fra både planeter og satelitter, der er passeret forbi samt skælvet fra en supernova.

Voyager er netop ved at nå grænsen for Solens tiltrækningskraft og befinder sig i det hidtil koldeste område.

"Forskere og missionsledelsen vil fortsætte med at overvåge, at spektrometeret fungerer. Det har været meget aktivt, da Voyager passerede forbi Jupiter og Saturn, og siden da har et internationalt forskerhold under ledelse af franske forskere analyseret spektrometerets data," skriver Nasa i en meddelelse.

Oprindeligt var det meningen, at Voyager 1 kun skulle holdes i live til 1989, men selv om temperaturen om bord er sænket flere gange, er visse dele af udstyret fortsat med at fungere, og nu er det forskernes ambition at holde Voyager 1 i live til 2025.



20. jan 2012 kl 12:23

avatar

Morten Fordsmand

Kan det nu også passe

Voyager er netop ved at nå grænsen for Solens tiltrækningskraft

Jeg troede egentlig ikke der var nogen grænse for sligt?


20. jan 2012 kl 13:07

Michael Jensen

Re: Kan det nu også passe

Voyager er netop ved at nå grænsen for Solens tiltrækningskraft

Jeg troede egentlig ikke der var nogen grænse for sligt?

Tror der menes at den er nået til grænsen af hvor langt solvinden når ud.


20. jan 2012 kl 15:22

Tim Christoffersen

Re: Kan det nu også passe

Voyager er netop ved at nå grænsen for Solens tiltrækningskraft

Jeg troede egentlig ikke der var nogen grænse for sligt?

Logisk set må der være en grænse. Tiltrækningen bliver svagere og svagere og svagere og ....... indtil til sidst, den ikke er til stede længere.
Men jeg tror vi kommer ind i en anden stjernes tiltræknings-felt, længe før vi forlader Solens.
Med andre ord; jeg tror det er så langstrakt at det i praksis ikke er muligt at tale om grænserne mellem de enkelte.


20. jan 2012 kl 15:24

Svend Ferdinandsen

Spare strøm og varme

Den forsynes af termoelektriske generatorer, så manglen på strøm og varme skyldes det at isotoperne er ved at løbe ud?
Den har jo fungeret længe over designtiden så det lyder rimeligt.
Ellers kan jeg ikke se nogen grund til hverken mangel på varme eller strøm.


20. jan 2012 kl 15:34

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Kan det nu også passe


Logisk set må der være en grænse. Tiltrækningen bliver svagere og svagere og svagere og ....... indtil til sidst, den ikke er til stede længere.

Hmm... Newtonsk er tyngdekraften mellem to legemer proportional med 1/r^2. Hvis det skal give 0, så skal r = +/- uendelig. Altså aldrig, i praksis.

Til gengæld kan man tale om at tiltrækningen bliver så svag at den ikke kan måles, eller at den i praksis er ubetydelig. Den røde tråd i denne historie er vist, at hvordan man reagerer på påstanden

Voyager er netop ved at nå grænsen for Solens tiltrækningskraft

skiller teoretikerne fra praktikerne ;-)


20. jan 2012 kl 16:47

Christian P. Broe Petersen

Kvalitet

Det kan da ikke være helt dårlig skruet sammen det elektronik de har puttet op i den, når det kan køre uafbrudt i over 30 år under ekstreme betingelser. Respekt for det.


20. jan 2012 kl 17:22

avatar

Lars Worm Andersen

Re: Spare strøm og varme

Voyager-sonderne anvender plutonium-238, der har en halveringstid på 87,7 år. Da de blev opsendt i 1977 havde hver sonde 470 watt (30 volt jævnstrøm) til rådighed. I starten af 2008 havde Voyager 1 285 W til rådighed, og toeren 287 W.

Statistisk set vil det først være i 2065 at mængden af plutonium-238 er halveret, og det vil være henfaldet til uran-234. Uran-234's halveringstid er dog 2,45x10^5 år, så det bidrager ikke synderligt til energiproduktionen. Samtidig vil de bimetalliske loddepunkter, der konverterer termisk energi til elektricitet, nedbrydes af strålingen.

http://voyager.jpl.nasa.gov/sp...html


21. jan 2012 kl 00:30

Bo Kjeld Villesen

FLOT KVALITET I ELEKTRONIKKEN

.. ja i min ingeniørtid gik der en del tid med at finde kolde lodninger og udbedre dem ... og senere blev problemet også at finde integrerede kredse, som svigtede i visse temperaturområder ... så der har været omhu ved fremstilling og afprøvning ... jeg skulle da nødigt sendes derud med loddekolbe og tinsuger :-) ... og blive bagt i stråling undervejs ...

Mvh fra VILCON


21. jan 2012 kl 14:34

avatar

Lars Grønnegaard

Re: Kan det nu også passe

Det er rigtigt, tiltrækningen aftager med kvadratet på afstanden, men for hvert af alle andre himmellegemer er der punkter hvor tiltrækningen til det pågældende legeme er lige stor som tiltrækningen til solen, dvs solens tiltrækningskraft er i praksis neutraliseret i disse punkter (Lagrange-punkter)
Da solen på alle sider er omgivet af millioner af andre stjerner, skulle det ikke undre mig om alle disse lagrange-punkter smeltede sammen til en kugleskal, som kunne føles som en grænse for solens tiltrækning.
:-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.