Velkendte fabrikker fra nye vinkler, overraskende historier og minder om tider i dansk industrihistorie, som for længst er forbi. Fotoudstillingen 'Industri, Industri' på Danmarks Industrimuseum i Horsens sætter fokus på dansk industri og ikke mindst den tilhørende arkitektur gennem de seneste 150 år.

Baggrunden for udstillingen er 25 industrimiljøer, som Kulturarvsstyrelsen har udvalgt for deres væsentlige rolle i det danske industrisamfunds kulturarv.

»Der har været et ønske om at vise bredden i de danske industrimiljøer gennem tiden. Den overordnede hensigt er at vise, hvordan industrivirksomheder har været med til at forandre og skabe Danmark, og at industriområder har nogle kvaliteter - også æstetiske - som vi skal passe på. Dermed ikke være sagt, at alt nødvendigvis skal bevares, men når vi ændrer ting, bør vi overveje, om man kunne bevare nogle af de historiske spor. Det vil på mange måder give nogle mere spændende byer,« fortæller museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum Kristoffer Jensen.

Tilsammen sætter fotos fra de 25 industrimiljøer fokus på Danmarks industrihistorie, som den udspillede sig fra 1840 til 1970. Godt nok blev den første dampmaskine opstillet allerede i 1788-90, men først i 1840-1890 blev teknologien for alvor udbredt. Siden måtte dampmaskinen se sig gradvist udkonkurreret af elmotoren fra 1890 til 1950, og i samme periode gjorde maskiner deres indtog på flere og flere fabrikker, hvor menneskehænder havde svært ved at følge med det mekaniserede tempo. I takt med maskinernes udbredelse voksede fabrikkerne også, og fra 1950 begyndte masseproduktionen for alvor at blive udbredt i dansk industri. Forbilledet var amerikansk, og begreber som produktionsplanlægning, arbejdsgange og rationalisering vandt frem.

I dag virker den røde murstensbygning undseelig, men den er et godt symbol på de beskedne kår, andelsbevægelsen startede under. Det skete, da det første danske andelsmejeri åbnede i 1882 i Hjedding syd for Ølgod.

Mejeriet er et symbol på den andelstanke, der blev kendetegnende for en stor del af Danmarks produktions-, forenings- og organisationsformer.

Andelsmejeriet blev stiftet, da kornpriserne var faldende og tvang bønderne til at finde andre indtjeningsmuligheder. På andelsmejeriet i Hjedding installerede man fra begyndelsen en moderne dampdrevet smørcentrifuge, som ikke alene var en meget mere hygiejnisk produktionsform end de åbne kar, man tidligere havde brugt, men også gjorde det muligt at producere større partier smør af ensartet kvalitet.

Det åbnede blandt andet for eksportmuligheder på det engelske marked og snart bredte andelstanken sig til andre dele af landet. I år 1900 fandtes der knap 900 andelsmejerier i Danmark, og i 1930 var tallet steget til næsten 1.400. Men efter 1945 blev produktionen og organisationen omstillet til stordrift, og antallet af mejerier er siden blevet drastisk reduceret.

Cirka samtidig med, at andelsbevægelsen begyndte at finde sit fodfæste, skete der også en stor udvikling i et andet hjørne af industrien, nemlig inden for cementproduktion. Omkring 1870'erne blev der etableret flere større cementfabrikker ved Mariager Fjord og Limfjorden, blandt andet Aalborg Portland, der blev etableret som et aktieselskab af manufakturhandler Hans Holm fra Aalborg, F.L. Smidth, Alexander Foss og Poul Larsen fra København.

Det blev snart den ledende cementfabrik i landet, og den var med til at give Aalborg tilnavnet 'byen med de rygende skorstene'. I dag dominerer skorstenene stadig Aalborgs silhuet.

Aalborg Portland var også teknisk avanceret fra begyndelsen og installerede som den første cementfabrik i Europa to roterovne i 1899.

Ovnene viste sig at blive en vigtig forretning, for ud over cementen satte fabrikken også en omfattende eksport af ovne i gang og havde inden 1921 solgt flere hundrede, og i 1950 kom halvdelen af al cementproduktion i verden ud af roterovne fra F.L. Smidth.

På den måde viste Aalborg Portland sig at være betydningsfuld på to områder. Ikke alene stod fabrikken for en omfattende cementproduktion, den var samtidig et sted, hvor F.L. Smidth & Co. kunne teste nye teknologier og ideer.

Fra hosebindere og uldkræmmeretil tekstilproduktion i verdensklasse. Gennem mere end 60 år var Herning synonym med tekstilindustrien, og det var ikke uden grund, at byen fik sloganet 'Herning - byen hvor trådene knyttes'.

Allerede fra 1600-tallet var Midtjylland centrum for en omfattende produktion af uldvarer, hvor hele familier havde gang i garn og strikkepinde, mens ulden kom fra fårene, der græssede på den store hede.

Siden kom uldspinderierne til, som blev drevet af vandkraft, og derefter fulgte egentlige trikotagefabrikker. Den første tekstilfabrik, Herning Klædefabrik, åbnede i 1876, men det var langt fra al produktion, der fandt sted på fabrikkerne. I utallige private hjem blev der syet og strikket på akkord på maskiner, som fabrikkerne lånte ud. Mange familier lavede ligefrem tilbygninger, hvor de startede deres egne små produktioner op, og de kan stadig ses på en køretur rundt i Herning by.

Udviklingen fortsatte, da Anden Verdenskrig sluttede og det igen var muligt at få de nødvendige materialer, men i dag står de fleste sy- og strikkemaskiner stille i Herning. Globaliseringen og den billige arbejdskraft i blandt andet Asien har gjort det urentabelt at producere tøj og tekstil i Danmark, men design og planlægning finder fortsat sted på den jyske hede.

I dag er Carlsberg for længst blevet synonym med en af de helt store internationale forretningssucceser i Danmark. Navnet fik bryggeriet efter J.C. Jacobsens søn Carl, og -berg efter Valby Bakke, hvor bryggeriets imponerende bygninger stadig kan opleves. De ældste går helt tilbage til 1840'erne, mens de nyeste er fra 1980'erne, og alle er tegnet af førende arkitekter.

Bryggeriet er et interessant billede på nogle af de forandringer, som danske industrivirksomheder har gennemgået de seneste 150 år fra den tidligste mekanisering til den moderne rationalisering.

Hele området ved og omkring bryggeriet fortæller en spændende historie og blev i 2006 udpeget som nationalt industriminde. En betegnelse, der ikke kun gælder bryggeriet, men også de to nærliggende boligområder, hvor funktionærer og arbejdere ved bryggeriet oprindeligt boede.

De to områder står som eksempler på to kvartertyper - et villakvarter og et kvarter med arbejderboliger - der er karakteristiske for industrisamfundet.

Et af de mest kendte elementer i byggeriet er nok Vilhelm Dahlerups Elefantport fra 1901 med de to imponerende elefanter hugget ud i bornholmsk granit. Samtidig er byggeriet et interessant eksempel på, hvordan man allerede tidligt har været opmærksom på vigtigheden af 'branding' og brugen af et flot arkitektonisk udtryk i håbet om, at det ville smitte af på kundernes opfattelse af produkterne.

'Industri, Industri', Danmarks Industrimuseum, Gasvej 17-19, 8700 Horsens, www.industrimuseet.dk. Udstillingen er åben fra 21. januar til 9. april 2012.