Cheferne sidder i København, selv har han base i Sønderborg, og flertallet af medarbejderne huserer på kontorer i henholdsvis Esbjerg og Haderslev. Umiddelbart lyder det ikke som opskriften på et harmonisk arbejdsliv, men for Ole H. Christensen, afdelingsleder for Rambølls miljødivision i Sydjylland, er der én væsentlig fordel ved både at lede på afstand og blive distanceledet:

»Man kan sige, at jeg måske er mere opmærksom på, hvordan det er at blive distanceledet, fordi jeg selv bliver det,« siger han.

Peugeoten, videokommunikationsudstyret og telefonen er tre af de vigtigste arbejdsredskaber i dagligdagen, når han skal kommunikere med de i alt 19 medarbejdere på tre forskellige kontorer spredt ud over landsdelen.

Da Ingeniøren møder Ole H. Christensen på Rambølls Haderslev-kontor en torsdag formiddag, har han netop overstået en opfølgende MUS-samtale med en af de i alt syv medarbejdere på kontoret. Og efter frokost venter et kundemøde i Tønder.

Det gør faktisk dagen til en skidt én af slagsen, når man som chef kun besøger kontoret én gang om ugen og derfor prioriterer en så tom kalender som muligt.

»Det er min hensigt at have så lidt arbejde med rundt som muligt. Jeg tror, det betyder meget, at man har ro til at være der, når man er der. Det tror jeg, er det vigtigste. Og så må man holde sig op på, at når arbejdsdagen er slut, og man spørger sig selv, hvad man har nået i dag, så kan man svare, at jeg har udøvet noget ledelse - og så stille sig tilfreds med, at det faktisk er det, jeg er ansat til,« fortæller han.

Den storpendlende afdelingsleder er helt på det rene med, at hverken ugentlige dagsbesøg, alverdens telekonferencer eller lange mails kan fjerne den sociale barriere, der nødvendigvis vil være, når han selv sidder minimum 60 kilometer væk.

Af samme grund sidder der på alle tre kontorer en projektchef eller en leder fra en anden afdeling. De fungerer som Oles forlængede arm og kan yde akut støtte, hvis tingene brænder på, eller en medarbejder måske er på vej til at lægge sig med stress.

På Haderslev-kontoret er det projektchef Jan B. Madsen, der indtager rollen som den forlængede arm. Og han oplever ikke, at det giver anledning til problemer i hverdagen, at Ole, den reelle chef, til dagligt ikke lige træffes henne ved kaffeautomaten.

»Der kan jo dukke nogle ting op, hvor jeg tænker, at nu skal jeg lige have fat i Ole, og så ville det selvfølgelig være nemmere at gå to skridt ned ad gangen. Men så har jeg jo en telefon. Og jeg har ikke oplevet, at det er noget problem. Har man brug for, at han er her fysisk, kan man jo lave en aftale,« siger Jan B. Madsen.

Til gengæld er det alfa og omega at forberede nye medarbejdere ordentligt på strukturen med en fjernt placeret chef, mener han:

»Man skal sørge for, at de nye folk bliver koblet ordentligt ind i systemet. Når de ikke har en afdelingsleder, de lige kan gå til, er det vigtigt, at de har én, de kan gå til i stedet for. De må knyttes op på nogle erfarne folk, så de ikke går i stå. Hvis de er to dage inde i et projekt, der løber ind i problemer, skal de have et sikkerhedsnet.«

Selv om der altså skal være nogle systemer og en struktur, hvis distanceledelsen skal fungere i praksis, understreger Ole H. Christensen, at han så vidt muligt undgår alt for meget systematik. Medarbejderne skal helst ikke føle, at han kun ringer til dem den ene gang om ugen, fordi han skal. I stedet har de alle adgang til hans kalender, så de kan se, hvor han er henne i verden de næste to uger.

»Jeg har været meget bevidst om ikke at være på et bestemt kontor på bestemte ugedage. Det må gerne flyde lidt. Jeg planlægger for 14 dage ad gangen. Jeg er lidt bekymret for, at tingene bliver for systematiske og fastlåste, for i det øjeblik, man så skal bryde de mønstre, så kan det måske skabe uro,« siger han.

Succesfuld distanceledelse afhænger heller ikke kun af chefen. Det kræver også en høj grad af selvledelse fra den enkelte medarbejder, mener Ole H. Christensen:

»Det stiller meget større krav til den enkelte medarbejder om at planlægge sin egen hverdag. Og man har en form for talepligt til at tage fat i mig, fordi jeg ikke kan vide, om der foregår et eller andet i Esbjerg. Så en høj grad af selvledelse er nødvendig, og det er et punkt, vi snakker om til medarbejderudviklingssamtaler.«