Kig ud af vinduet og ned på hustagene under indflyvningen til en sydtysk lufthavn. Der ligger en af årsagerne til, at der på verdensplan i 2010 blev solgt 27 gange flere solceller end i 2000. På tagene af lader, stuehuse og garager ligger de tæt. Alene i 2011 satte tyskerne 7.500 nye MW solceller op, drevet af en attraktiv tilskudsordning.

Mange andre steder i verden bliver der investeret i solcelleanlæg - både små husstandsanlæg og store MW-kraftværker. Nye produktionsprocesser og nye leverandører, først og fremmest i Kina, har fået priserne til at falde drastisk, og selv om solceller ikke er i nærheden af elproduktionsprisen fra konventionelle elproduktionsformer, som kul- og atomkraft, så begynder det at ligne noget. I Danmark regner man i dag med, at strøm fra solceller kan produceres til cirka 3 kr. pr. kWh. I Sydeuropa ligger prisen på cirka det halve og på lang sigt forventes prisen at komme ned omkring 22 øre pr. kWh. Til sammenligning koster det ca. 35 øre at producere en 'traditionel' kWh i Danmark.

Fremskrivninger af salgstal taler for, at vi kommer til at se en fordobling fra 2010 til 2011. Det bringer den samlede kapacitet op på cirka 39.500 MW.

Men hvad er status for den teknologiske udvikling inden for solceller, og hvor er vi på vej hen? For med så store mængder solgte solceller, må der være en masse eksempler på teknologisk udvikling.

Det er der skam også, siger de danske eksperter, Ingeniøren har talt med. Ikke i kvantespring, men i lange, seje udviklingstræk, siger blandt andre Peter Ahm fra PA Consult, der har været kommentator på 'Technology Roadmap - solar photovoltaic energy' som er den seneste statusrapport fra Det Internationale Energiagentur:

»Selv om de i adskillige år har været erklæret på vej ud, så vil arbejdshesten nu og de næste 10-15 år frem være solceller fremstillet af krystallinsk silicium. Andre teknologier, især celler baseret på tyndfilm, har et stort udviklingspotentiale, når det gælder materialeforbrug og fremstillingsproces. Men grænsen for de krystallinske siliciumceller er slet ikke nået,« siger Peter Ahm. I dag udgør den type solceller næsten 90 procent af markedet, godt hjulpet frem af en massiv kinesisk investering i produktionskapacitet.

På Teknologisk Institut har man i en årrække arbejdet med udvikling af de såkaldte andengenerations solceller, også kaldet tyndfilmssolceller. Her kan en række tynde lag med hver deres fotoelektriske egenskaber udnytte sollyset mere effektivt end de rene siliciumceller. Det giver mulighed for højere virkningsgrader og lavere materialeforbrug, men også udfordringer, fortæller civilingeniør Søren Poulsen fra instituttets afdeling for solenergi:

»Tyndfilmcellerne har stadig et enormt potentiale. Men nogle af de mest effektive bruger de sjældne jordarter indium og tellur, som kun findes i begrænsede mængder på Jorden. Det sætter en naturlig grænse for, hvor mange og hvor billigt man kan producere. Samtidig har vi endnu ikke erfaringer med MW-anlæg over længere tid,« siger han og nævner også, at en aggressiv prissætning af krystallinske solceller er med til at holde tyndfilmceller ude af markedet.

Lidt længere ude i horisonten ligger de organiske eller polymere solceller. Selv om holdbarhed og energieffektivitet er meget lavere end for de traditionelle solceller og tyndfilmscellerne, så er der endnu større mulighed for billige produktionsprocesser og materialer.

Her anvendes hverken sjældne jordarter eller energikrævende produktionsprocesser. Cellerne kan fremstilles i noget, der ligner en trykkeproces og dermed i lange baner. I Danmark har en forskergruppe på DTU erfaringer i verdenstoppen, når det gælder til polymere solceller. I spidsen for gruppen står professor Frederik C. Krebs, og han er ikke i tvivl om de polymere solcellers fremtid:

»Den polymere solcelle er overlegen, både hvad angår materialeforbrug og energiforbrug i fremstillingsprocessen. Men selvfølgelig har vi nogle udfordringer, når det gælder effektivitet og holdbarhed. Jeg er dog sikker på, at det er noget, vi nok skal få løst med tiden,« siger han.