Russisk påstand: Amerikansk radar skyld i fiasko for Mars-sonde
Den hårdt trængte russiske rumfartsindustri forsøger nu at give USA skylden for den seneste fejlslagne Mars-sonde. En kraftig radar forstyrrede sondens elektronik. Usandsynligt, siger amerikanere.
Blev elektronikken på Mars-sonden Fobos-Grunt zappet af en amerikansk radar i Stillehavet ved en fejl, som nogle i den russiske rumfartsorganisation hævder? (Foto: Roskosmos)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det var en amerikansk radar, der forstyrrede Mars-sonden Fobos-Grunt, så den aldrig kom ud af kredsløbet om Jorden og dermed ikke kunne komme af sted mod Mars.
Sådan lyder i hvert fald en påstand fra den tidligere leder af den russiske rumfartsorganisation Roskosmos Juri Koptev:
»Den findes en sådan teori, og for at afprøve teorien vil en instrumentpakke, som den der fandtes på Fobos-Grunt, blive udsat for den samme stråling, som der ved en fejl er kommet fra den amerikanske radar,« har Juri Koptev sagt til nyhedsbureauet RIA-Novosti.
Han bakkes op af ansatte i den russiske rumfartindustri. De hævder, at USA ved en fejl er kommet til at ødelægge Ruslands dyreste og mest ambitiøse rummission.
Fobos-Grunt-rumsonden skulle sendes ud til Mars-månen Phobos og blev opsendt den 9. november sidste år, men kom aldrig videre fra sit kredsløb om Jorden. I søndags faldt den så ned i Stillehavet.
Læs også: Russiske forskere: Undskyld, vi mistede Fobos-Grunt
Russerne hævder, at rumsondens elektronik kan være blevet beskadiget, da den fløj igennem kraftig stråling fra en amerikansk radarstation på Marshalløerne i Stillehavet. Russerne mener, at denne station på dette tidspunkt blev brugt til at følge asteroider i kredsløb om Solen.
Amerikanere: Radar kan umuligt være årsagen
Den amerikanske radioastronom Martin Slade fra Nasas Jet Propulsion-laboratorium i Californien siger til Washington Post, at det slet ikke er muligt.
For det første var radaren på Marshalløerne ikke i brug den 9. november. I stedet benyttede man radarer andre steder på Jorden.
For det andet befandt Fobos-Grunt sig i en bane med en højde på cirka 200 kilometer, da den fejlede. Selv hvis radaren på Marshalløerne var aktiv, ville den ikke have kunnet påvirke elektronik i den højde, mener Martin Slade.
Hvis rumsonden havde passeret igennem verdens kraftigste radar, Arecibo-observatoriet i Puerto Rico, ville den blive udsat for en stråling, som er 10.000 gange lavere, end hvad de amerikanske sundhedsmyndigheder anser for sikkert for mennesker.
Verdens jetfly passerer ofte igennem disse radarstråler, og i en meget lavere højde end rumsonden, hvilket betyder, at de bliver udsat for 400 gange kraftigere stråling end Fobos-Grunt. De amerikanske forskere finder det derfor meget usandsynligt, at radarer skulle være årsagen til Fobos-Grunts problemer.
Rumfartsforum: Styrecomputer virkede kun sjældent
En mere sandsynlig forklaring på rumsondens problemer kommer fra information lækket til det russiske rumfartsforum Novosti Kosmoavtiki.
Her afsløres det fra interne kilder i den russiske rumfartsindustri, at analyser på Jorden efterfølgende har vist, at rumsondens styrecomputer var så ustabil, at den i 90 procent af tilfældene vil blive overbelastet og slet ikke starte affyringen af hovedmotoren.
Ifølge Aleksander Zakharov fra Russian Academy of Sciences Space Research Institute har andre analyser vist, at en af rumsondens sendere benyttede 200 watt til at sende med 40 watt, hvilket kan have ført til, at rumsondens batterier blev drænet, og alle rumsondens systemer til sidst blev inaktive.






