/energi

Obama afviser omstridt olieledning fra Canada

Politiken Præsident Obama giver ikke tilladelse til en 2.700 kilometer lang olieledning fra Canada, der skal fragte olie fra tjæresand.

Af Daniel Rasmussen, torsdag 19. jan 2012 kl. 06:56

Den amerikanske præsident vil ikke skrive under på en tilladelse til at opføre den 2.700 kilometer lange olieledning Keystone XL, som skal transportere olie fra Canadas tjæresandområder til Texas' kyst i Den Mexicanske Golf. Præsidenten siger, at projektet bliver afvist, fordi der ikke har været tilstrækkelig tid til at vurdere projektet, skriver Politiken.

»Den frist gør det umuligt for udenrigsministeriet at samle de nødvendige oplysninger til at godkende projektet og beskytte det amerikanske folk«, siger han.

Tjæresand er stærkt omdiskuteret, fordi man bruger store mængder energi på at udvinde olie fra sandmassen, hvilket gør oliesand til den suverænt mindst miljøvenlige olietype.

Præsidentens republikanske modstandere lover imidlertid at forsætte kampen for olieledningen.

Canadas premierminister har truet med at sælge olien til Kina, hvis amerikanerne ikke vil aftage den.

Læs historien på politiken.dk



19. jan 2012 kl 11:30

Hans Henrik Hansen

Besynderlig begrundelse!


...projektet bliver afvist, fordi der ikke har været tilstrækkelig tid til at vurdere projektet

- så må han vel bare vente med afgørelsen, til der har været 'tilstrækkelig tid'!??
Det vel ret evident, at han reelt helst vil vente til efter præsidentvalget - hvilket næppe kræver den helt store kædestrammereksamen at gennemskue? :)


19. jan 2012 kl 12:00

Niels Henriksen

Ja men ikke besynderligt på den måde...

Der ligger et længere politisk søslag forud, og før nytår fik republikanerne i kongressen trumfet igennem, at der skulle ligge en afgørelse inden 2 måneder mener jeg det var, som betaling for at stemme en midlertidig skattesænkning igennem. Obama sagde allerede den gang, at det var for lidt tid, men de insisterede, og vil så nu vælte ud og hamre på ham for at slagte amerikanske job...

Så der er en hel masse indenrigspolitisk drilleri i det.

(i parentes skal bemærkes at Obama har sine politiske grunde til at ville forhale processen da både et ja og et nej vil gøre dele af hans bagland sure - hhv. fagbevægelsen, der vil have jobs, og miljøforkæmperne, der ikke vil vide af hverken rørledning eller tjæresandsolie)


20. jan 2012 kl 13:43

Erik Kristiansen

Jamen....

Man skal vel føge med tiden:
Tjæresand er stærkt omdiskuteret, fordi man bruger store mængder energi på at udvinde olie fra sandmassen, hvilket gør oliesand til den suverænt mindst miljøvenlige olietype.
Eller holder denne her ikke vand?
http://ing.dk/artikel/117533-m...ndet


20. jan 2012 kl 14:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Besynderlig begrundelse!


- så må han vel bare vente med afgørelsen, til der har været 'tilstrækkelig tid'!??

Ahh, men det har han ikke mulighed for: Kongressens olie-politikere klemte en regel ind i en eller anden lov, om at alle disse studier skulle være færdige d. 28 feb 2012.

De troede at de derved tvang Obama til at godkende olieledningen så de kunne høste deres "lobbyist-bonus" i god tid inden valget.

Obama kan være ret spidsfindig når han bliver trængt op i en krog på den måde og afvisningen er med henvisning til at godkendelsen kun kan ske på bases af de lovpligtige undersøgelser og da disse ikke kan være færdige inden udgangen af februar, kan han lige så godt med det samme give ansøgerne besked.

Det springende punkt er et bestemt naturområde og det forventes at der inden længe kommer en ny ansøgning hvor rørledningen føres uden om dette område i en stor bue.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk