Nasa-creme æder PCB, men den er for dyr
En særlig creme udviklet af Nasa har vist sig at være meget effektiv til at fjerne PCB fra forurenede overflader, men metoden er så dyr at bruge, at den er blevet fravalgt i Danmarks største renoveringssag, Farum Midtpunkt.
Læs også
-
Farum-fund: Tre fjerdedele af bygningsfuge var ren miljøgift
-
Nu skal vi have svaret: Hvor udbredt er miljøgift i danske bygninger?
-
Beboere i Farum Midtpunkt har 2-3 gange så meget PCB i blodet som kontrolgruppe
-
Derfor er PCB i bygninger farligere i dag end for 40 år siden
-
Forskere: Miljøgifte kan medvirke til udvikling af kræft og diabetes
Læs mere om
Dokumentation
Metoden virker, men vi vil ikke bruge den. Sådan lyder konklusionen fra boligselskabet KAB, der har testet, hvor god den såkaldte Nasa-creme er til at fjerne miljøgiften PCB i en lejlighed i Farum Midtpunkt.
»Cremen har en effekt på malede overflader, men den er dyr at bruge og dyr at købe. Cremen skal smøres på væggen, og så skal området dækkes af og cremen skal sidde i to-tre uger. Derefter skal både creme og maling fjernes og så skal det hele gentages igen,« forklarer teknisk chef i KAB, Torben Trampe.
Cremen er udviklet af forskere på den amerikanske rumfartsorganisation Nasas afdeling på Kennedy Space Center og University of Florida og markedsføres i Europa af firmaet PCB-Remediation
Amerikanerne kalder teknologien Activated Metal Treatment System for Paints, og det beskriver meget godt indholdet af cremen. Den består af ethanol, citronskaller og et nul-valent metal. Cremen smøres på malingen, hvorefter PCB’en reagerer med metallet og omdannes til uskadelige biprodukter.
Fjerner 99 procent af PCB'en
Forsøgsrapporterne fra Farum Midtpunkt viser, at tre behandlinger med Nasa-cremen fik PCB-indholdet i beton, der stødte op til en fuge med PCB, til at falde fra 5.800 mg/kg til ca. 56 mg/kg i den yderste cm beton – en reduktion på 99 procent. Endnu vigtigere for beboere i boliger med PCB blev afdampningen til indeluften reduceret med 96 procent.
Men den PCB, der sidder længere inde i betonen blev ikke trukket ud, og derfor skal det alligevel skæres væk og destrueres eller behandles som PCB-holdigt affald. Den lange behandlingstid og risikoen for, at behandlingen skal gentages flere gange, har fået KAB til at fravælge metoden.
»Metoden tager for lang tid og er for dyr, så vi mener, at vi kan opnå de samme eller bedre resultater ved at fjerne fugerne og de materialer, der er forurenet med PCB,« siger Torben Trampe.
I Farum Midtpunkt vil KAB derfor fjerne både fugerne, der indeholder PCB, skære beton og træ væk, der støder op til fugerne, rive gulve og al inventar ud og fjerne malingen fra alle overflader i seks blokke med 295 lejligheder.
Firmaet bag forsvarer cremebehandling
Rasmus Krag fra PCB-Remediation er dog ikke enig i, at det vil være for dyrt at bruge cremen:
»Nu nåede vi slet ikke frem til at snakke reelle priser i Farum, for vi havde ikke renset en hel lejlighed, så hvordan de kan sige, at det er for dyrt, kan jeg ikke se.«
»Man kan formentlig nøjes med én behandling af de malede flader i Farum, og man laver jo ikke en hel blok på en gang, så hvis man har et hold håndværkere, kan man cykle dem gennem lejlighederne, og når de er færdige med at smøre cremen på i den sidste lejlighed, kan de begynde at rense den af i den første lejlighed. Så der er ingen spildtid,« forklarer han.
Fiaskoen i Farum har dog ikke stoppet PCB-Remediation
»Vi har testet cremen to andre steder: Et ammunitionsdepot i Rold Skov og politiskolen i Brøndby. I Rold Skov reducerede vi PCB-indholdet i malingen fra 6 mg/kg til 0,1 mg/kg og i projektet på politiskolen er vores metode en blandt flere alternativer, som bygherren nu skal tage stilling til. Så vi tror absolut stadig på produktet,« siger Torben Trampe.
Han vil heller ikke afvise, at cremen kan bruges i andre projekter, hvor de gennemgribende metoder, man bruger i Farum Midtpunkt, ikke er nødvendige.
»Man kan bruge den, hvis man har steder, hvor det er svært at komme til med andre metoder. Men vi har ikke råd til at tage chancer med en teknologi, der endnu ikke er testet i boliger i stor skala,« siger han.






