/byggeri

Nasa-creme æder PCB, men den er for dyr

En særlig creme udviklet af Nasa har vist sig at være meget effektiv til at fjerne PCB fra forurenede overflader, men metoden er så dyr at bruge, at den er blevet fravalgt i Danmarks største renoveringssag, Farum Midtpunkt.

Af Ulrik Andersen, fredag 20. jan 2012 kl. 08:11

Metoden virker, men vi vil ikke bruge den. Sådan lyder konklusionen fra boligselskabet KAB, der har testet, hvor god den såkaldte Nasa-creme er til at fjerne miljøgiften PCB i en lejlighed i Farum Midtpunkt.

»Cremen har en effekt på malede overflader, men den er dyr at bruge og dyr at købe. Cremen skal smøres på væggen, og så skal området dækkes af og cremen skal sidde i to-tre uger. Derefter skal både creme og maling fjernes og så skal det hele gentages igen,« forklarer teknisk chef i KAB, Torben Trampe.

Cremen er udviklet af forskere på den amerikanske rumfartsorganisation Nasas afdeling på Kennedy Space Center og University of Florida og markedsføres i Europa af firmaet PCB-Remediation

Amerikanerne kalder teknologien Activated Metal Treatment System for Paints, og det beskriver meget godt indholdet af cremen. Den består af ethanol, citronskaller og et nul-valent metal. Cremen smøres på malingen, hvorefter PCB’en reagerer med metallet og omdannes til uskadelige biprodukter.

Fjerner 99 procent af PCB'en
Forsøgsrapporterne fra Farum Midtpunkt viser, at tre behandlinger med Nasa-cremen fik PCB-indholdet i beton, der stødte op til en fuge med PCB, til at falde fra 5.800 mg/kg til ca. 56 mg/kg i den yderste cm beton – en reduktion på 99 procent. Endnu vigtigere for beboere i boliger med PCB blev afdampningen til indeluften reduceret med 96 procent.

Men den PCB, der sidder længere inde i betonen blev ikke trukket ud, og derfor skal det alligevel skæres væk og destrueres eller behandles som PCB-holdigt affald. Den lange behandlingstid og risikoen for, at behandlingen skal gentages flere gange, har fået KAB til at fravælge metoden.

»Metoden tager for lang tid og er for dyr, så vi mener, at vi kan opnå de samme eller bedre resultater ved at fjerne fugerne og de materialer, der er forurenet med PCB,« siger Torben Trampe.

I Farum Midtpunkt vil KAB derfor fjerne både fugerne, der indeholder PCB, skære beton og træ væk, der støder op til fugerne, rive gulve og al inventar ud og fjerne malingen fra alle overflader i seks blokke med 295 lejligheder.

Firmaet bag forsvarer cremebehandling
Rasmus Krag fra PCB-Remediation er dog ikke enig i, at det vil være for dyrt at bruge cremen:

»Nu nåede vi slet ikke frem til at snakke reelle priser i Farum, for vi havde ikke renset en hel lejlighed, så hvordan de kan sige, at det er for dyrt, kan jeg ikke se.«

»Man kan formentlig nøjes med én behandling af de malede flader i Farum, og man laver jo ikke en hel blok på en gang, så hvis man har et hold håndværkere, kan man cykle dem gennem lejlighederne, og når de er færdige med at smøre cremen på i den sidste lejlighed, kan de begynde at rense den af i den første lejlighed. Så der er ingen spildtid,« forklarer han.

Fiaskoen i Farum har dog ikke stoppet PCB-Remediation

»Vi har testet cremen to andre steder: Et ammunitionsdepot i Rold Skov og politiskolen i Brøndby. I Rold Skov reducerede vi PCB-indholdet i malingen fra 6 mg/kg til 0,1 mg/kg og i projektet på politiskolen er vores metode en blandt flere alternativer, som bygherren nu skal tage stilling til. Så vi tror absolut stadig på produktet,« siger Torben Trampe.

Han vil heller ikke afvise, at cremen kan bruges i andre projekter, hvor de gennemgribende metoder, man bruger i Farum Midtpunkt, ikke er nødvendige.

»Man kan bruge den, hvis man har steder, hvor det er svært at komme til med andre metoder. Men vi har ikke råd til at tage chancer med en teknologi, der endnu ikke er testet i boliger i stor skala,« siger han.



20. jan 2012 kl 12:38

Anders Würtz

Metallisk metal

et nul-valent metal

Blandt den almene befolkning kendt som 'et metal'...
Som så reagerer med PCBen til et organisk kompleks, antageligvis.

Det lyder godt nok smart.
Og ikke voldsomt dyrt - med mindre det er palladium og platin vi snakker om, så vil det helt sikkert ende billigere end at rive bygninger ned og bygge nye op.


21. jan 2012 kl 11:41

Rasmus Krag

Magnesium

Der bruges magnesium og ikke de dyre metaller palladium og platin.


23. jan 2012 kl 16:01

Lasse Enevoldsen

Re: Magnesium

Hej.

Kunne man anvende noget lignende til at fjerne PCB ophobninger i kroppen? Eller er det måske bare ikke testet? Jeg mener magnesium, citronskaller, osv., er jo ingredienser der er ret nemme at komme i nærheden af som almindelig borger. Det lyder måske som noget hokus pokus for nogen, men hvis det kunne fjerne PCB fra bygningsmaterialer, hvorfor skulle det så ikke virke i kroppen? Håber du kunne hjælpe med lidt info Rasmus?


24. jan 2012 kl 09:04

Rasmus Krag

Kan AMTS fjerne PCB fra kroppen?

Hej Lasse

Ved aktivering af magnesium skabes der radikaler på overfladen, som "angriber" PCB. Herved fjernes kloratomerne et adgangen og tilsidst "angribes" selve fenylringene. Radikaler er ikke selektive og reagerer med næsten hvad som helst, og kan derfor gøre stor skade i vores krop.

Det vi udnytter, når vi trækker PCB ud af materialer, er netop, at PCB er fedtopløseligt. Vi udnytter, at PCB er et sted "hvor det ikke kan lide at være" og får det over i et medie "hvor det godt kan lide at være".

Så konklusionen er, at metoden ikke kan bruges til at trække PCB ud af menneskers fedtvæv, og dannelsen af radikaler vil gøre mere skade end gavn i vores krop.


24. jan 2012 kl 13:10

Lasse Enevoldsen

Re: Kan AMTS fjerne PCB fra kroppen?

tusind tak for god feedback.

Nu forestillede jeg mig dog ikke, at anvende jeres creme i samme form som den man anvender i bygninger. Og du forklarer jo sådan set også meget godt, hvorfor det heller ikke ville fungere tilfredsstillende. Nej, jeg forestillede mig noget med at indtage magnesium og citronskal, måske i forbindelse med andre stoffer, for at kroppen selv kunne samle PCB'en op og udskille det. Men kroppens kemi er jo selvfølgelig noget kompliceret, så det kan nok være svært at svare på umiddelbart, når jeg ikke formulerer mig mere konkret. Men det kunne måske være inspiration til nogle andre produkter man kunne udvikle med tiden. Citrusskaller indeholder i hvert fald mange interessante stoffer, som påvirker leveren (som har stor betydning for fedtomsætningen) på forskellig vis.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.