Indholdet af PCB i indeluften blev mere end fordoblet, efter at håndværkere i Farum Midtpunkt havde skåret de fuger med PCB, som er årsag til bebyggelsens problemer, væk. Det fortæller teknisk chef i KAB, Torben Trampe.

»Den metode duer ikke. Det gør bare det hele meget værre.«

Metoden med at fjerne PCB-holdige fuger omkring døre og vinduer og slibe betonen ren var KAB's første forsøg på at rense de 295 lejligheder i Farum. Metoden er inspireret af de svenske myndigheders tilgang til PCB-problematikken. I Sverige er det nemlig et krav, at alle bygninger skal undersøges for PCB, og at de primære kilder til PCB-forureningen – fugemasse, gulvbelægninger, etc. - skal være fjernet senest i 2013. Men der er ikke krav at fjerne de byggematerialer, der er blevet forurenet med PCB.

Problemet med metoden – hvis man er mest bekymret for beboernes sikkerhed – er, at metoden ikke fjerner PCB fra indeluften. Tværtimod. Før indgrebet var det gennemsnitlige indhold af PCB i indeluften i fem lejligheder knap 2.000 ng/m3 - et godt stykke over Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi på 300 ng/m3. Men da fugerne var fjernet steg det gennemsnitlige PCB-indhold i luften til over 4.000 ng/m3. Målingerne blev foretaget tre måneder efter indgrebet.

»Den øgede koncentration skyldes, at PCB fra fugen er migreret ind i betonen. Når den PCB-forurenede betons overflade bliver blottet, øges afgasningen,« forklarer laboratoriechef Claus Lundsgaard fra Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S (SBMI). Instituttet udfører målingerne af PCB for KAB.

Men det er ikke engang nok at skære de yderste fem centimeter af betonkanten væk. For når man har fjernet den primære kilde; fugen og de sekundære kilder: den beton og det træ, der har været i berøring med fugen, så er der stadig de tertiære kilder: maling, gulvlak og andre overflader. Den PCB, der er afgasset til luften er nemlig ikke bare blæst ud af vinduer og ventilationsanlæg. Den har også sat sig på alle andre indvendige overflader. Og når de primære og sekundære kilder er væk, begynder lakken og malingen at afgasse.

»Man forstyrrer simpelthen den balance, der er i lejligheden, så når man har fjernet de primære kilder, så stiger afgasningen fra de bygningsdele, som har optaget PCB fra luften gennem bygningens levetid,« siger Claus Lundsgaard.

Siden de første forsøg har KAB og deres rådgivere gradvist fjernet større og større dele af lejlighedernes inventar, og nu er planen at fjerne fuger, tilstødende beton og trædele, køkkener, gulve og maling fra både lofter og vægge. Derefter skal lejlighederne varmes op til 50 grader i ti dage, fordi varmen speeder afgasningen fra eventuel tilbagebleven PCB op. Den PCB-holdige luft ventileres gennem et kulfilter så, miljøgiften bliver opsamlet.

De foreløbige forsøg er lavet i lejligheder, hvor der ikke er fjernet maling. Efter et halvt år er koncentrationen i luften lejligheden reduceret til 500-600 ng/m3, og da afgasningen fortsætter vil PCB-indholdet ifølge KAB's beregninger falde til under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng/m3 inden for en kortere årrække. Forsøget giver Claus Lundsgaard tiltro til, at man kan komme meget langt ned efter udbagning i de lejligheder, der nu skal renoveres.

»Det vil have stor betydning, hvis man fjerner malingen, før udbagningen. Så er der jo kun PCB-resterne i betonen tilbage. Når man derefter smører et nyt lag spartel og maling på, så vil afgasningen foregå meget langsommere, og derfor forventer vi, at koncentrationen i indeluften vil falde.«

SBMI's målinger i den første blok, der skal renoveres, kommer til at afgøre, om man umiddelbart kan fortsætte med samme metode i resterende fem blokke, forklarer Torben Trampe.

»Hvis det går galt, må vi tilbage i tænkeboksen. Vi har nogle ekstra tiltag, som vi kan lægge oven på det, som vi har planlagt for den første blok. Vi kan jo eksempelvis bruge Nasa-cremen til at trække PCB’en ud af betonen, når vi alligevel har renset den af.«

Renoveringen af den første blok begynder i februar. SBMI forventer at have målingerne klar til efteråret.