/energi

Regning for at fjerne elmaster ved Lillebælt: 491 millioner kroner

Det dyreste projekt til at forskønne elnettet skal finde sted i Lillebælt. Prisen pr. kilometer med fjernede master bliver 41 millioner kroner. De lokale borgere kunne finde bedre anvendelse af de penge, hvis de fik valget, mener kronikør.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 18. jan 2012 kl. 12:57

Du har muligvis set dem fra enten tog eller bil, hvis du har kigget langt mod syd, mens du passerer en af lillebæltsbroerne, og bor du i området omkring Middelfart og Fredericia, er de ikke til at komme uden om: to parallelle sæt op til 120 meter høje elmaster på hver side af bæltet.

Netop disse højspændingsmaster skal væk, mener Energinet.dk, som bestyrer elnettets motorveje. Masterne er det dyreste af seks projekter til at forskønne 400-kV-nettet, som blev udvalgt i 2009.

Masterne skal ned over en strækning på 12 kilometer. De bliver erstattet med en kabelovergangsstation sydvest for Fredericia og en tilsvarende sydvest for Middelfart, fem kilometer nedgravet landkabel og ikke mindst syv kilometer søkabel gennem Fænø Sund.

Samlet pris for hele herligheden: 491,4 millioner kroner. Det svarer til 41 millioner kroner per mastefri kilometer.

Så sent som i november blev klima- og energiminsiter Martin Lidegaard (R) spurgt om projektet, og han henviste i svaret til Enhedslistens Per Clausen til følgende begrundelse for projektet, som Energinet.dk skrev til ham:

'Området omkring højspændingslinjerne ved Lillebælt er valgt, fordi der er en høj grad af bymæssig bebyggelse, og fordi området dagligt benyttes af mange mennesker, som bor der, transporterer sig, arbejder der eller udnytter landskabet rekreativt eller som turister. Landskabet er udpeget som værdifuldt, og dertil er en stor del af Lillebæltområdet udpeget som Natura 2000-område'.

Netop landskabelige hensyn ligger bag udvælgelsen af alle de seks projekter til at forskønne 400 kV-nettet. Samlet har de ifølge Energinet.dk's hjemmeside et budget på knap 1,6 milliarder kroner i 2011-priser.

Den tidligere chefkonsulent i Energinet.dk Jørgen Munk Hansen, som også var cheføkonom i forgængerne Elsam og Eltra, nævner netop Lillebælt-projektet i en kronik på ing.dk.

»De direkte berørte er selvfølgelig glade – huspriserne stiger jo, når masterne forsvinder, men mon ikke borgerne i de to byer kunne have fundet noget mere fornuftigt at bruge de penge til, hvis de selv måtte bestemme?« spørger han.

Jørgen Munk Hansen mener, at både forskønnelsesplanen og den langt dyrere plan om at kabellægge 3.200 kilometer luftledninger med spændinger på henholdsvis 132 og 150 kV, bør standses eller udskydes.

Læs også: Kronik: Kabelhandlings-planen var en klar fejltagelse

Regeringen fremlægger i morgen et bud på at spare milliarder af kroner på kabellægningen for partiernes energiordførere. Venstres Lars Christian Lilleholt, som er valgt på Fyn, konstaterer, at et projekt som at lægge kablerne over Lillebælt ned i vandet er dyrt.

»Man kan jo se, at det ikke er smukt. Det er mange penge, men omvendt er der et behov for forskønnelse af de ledninger ud fra naturhensyn og af hensyn til de mennesker, der bor i området,« siger han.

Lars Christian Lilleholt understreger, at projekterne er valgt af Energinet.dk alene, og at de ikke tidligere har været til politisk debat.

Både søkablet i Lillebælt og de fem øvrige projekter skal godkendes af såvel energi- og klimaministeren som af planmyndighederne, inden de bliver ført ud i livet. Endnu har kun et projekt ved Aggersund fået den godkendelse.

Energinet.dk skønner på sin hjemmeside, at Lillebælt-projektet kan være gennemført i slutningen af 2013.



18. jan 2012 kl 13:33

Torben Frandsen

Spar dog

To parallelle elsystemer, der hænger i meget høje master på hver side af bæltet.

Nej, fire.

Området omkring højspændingslinjerne ved Lillebælt er valgt, fordi der er en høj grad af bymæssig bebyggelse, og fordi området dagligt benyttes af mange mennesker, som bor der, transporterer sig, arbejder der, eller udnytter landskabet rekreativt eller som turister.

Fra Dronningens Kvarter og ned til Lillebælt er der ikke meget andet end erhvervs- og landbrugsjord. Og nedtagning af ledningerne over bæltet vil ikke forskønne området mange procent så længe Skærbækværket stadig står. Man kunne være lidt fræk og påstå, at strækningen er udvalgt fordi man kan se ledningerne fra Energinet.dk's vinduer.

På Hindsgavl og forbi Middelfart giver projektet noget mere mening, for der er både vandreruter og parcelhuskvarterer at tage hensyn til.

Sådan. Nu koster projektet kun 100 mio.

Det var så lidt.


18. jan 2012 kl 13:50

Victor Eremita

Pris per husstand?

Hvis vi antager at der højt sat er 1000 husstande, der kan se masterne, bruger fællesskabet, dvs. alle elforbrugere knap ½ mio. kr./husstand for at fjerne nogle master. Er samfundet i forlængelse heraf beredt på at bruge modsvare beløb per husstand, der kan se en stor elmast, se eller tydeligt høre en jernbane, motorvej, vindmølle eller lufthavn? Nej, vel. Den omkostning kan end ikke et års BNP dække.

Men selvfølgelig. Naturen ved Lillebælt er unik, ligesom de gode mennesker, der bor der. Naturligvis...


18. jan 2012 kl 14:12

Svend Ferdinandsen

Re: Spar dog

Så burde broerne vel også graves ned.
P.S. Kan man ikke trækkeledningerne på eller under broen?


18. jan 2012 kl 14:16

Magnus Bredsdorff

Re: Spar dog

To parallelle elsystemer, der hænger i meget høje master på hver side af bæltet.

Nej, fire.

Hej Torben

Du har ret i, at der er to systemer i hver mast, hvilket min gode kollega Bjørn Godske netop har pointeret over for mig. Jeg har derfor rettet formuleringen.

Hilsen

Magnus Bredsdorff


18. jan 2012 kl 14:25

Torben Frandsen

Re: Spar dog

Så burde broerne vel også graves ned.

Så så jeg hellere at de brugte besparelsen på at grave Skærbækværket ned :)

P.S. Kan man ikke trækkeledningerne på eller under broen?

Det ville vist medføre et helt nyt sæt problemer.


18. jan 2012 kl 14:30

Victor Eremita

Re: Spar dog

Der er fire høje master og et "system" per mastepar, dvs. to 3-fasede systemer i alt. De to øverste tyndere ledninger er lynafledere eller jordtråde, der beskytter de underhængende faser fra lynnedslag ol.

I elteknisk øjemed betyder et "system" et 3-faset system, der rimelig logisk består af tre faser, der tilsammen giver et system. En mast med seks faser, såsom 400 kV masterækken på tværs af Sjælland, bærer således to "systemer".


18. jan 2012 kl 14:32

Kristian Sørensen

Graver de også vindmøllerne ned?

Vindmøller er mindst lige så skæmmende i landskabet rent visuelt som højspændingskabler.

Desuden støjer vindmøller og de laver generende lys/skygge skift og reflektioner af solens lys når de drejer rundt.

Derfor vil jeg foreslå man prioriterer at nedgrave vindmøllerne før man går igang med højspændings nettet.


18. jan 2012 kl 14:33

Torben Frandsen

Re: Spar dog

Der er fire høje master og et "system" per mastepar, dvs. to 3-fasede systemer i alt.

Nej.


18. jan 2012 kl 14:36

Victor Eremita

Re: Spar dog

Er vi enige om at der er to ledninger, der krydser bæltet så? Normalt betegnes en ledning som et system.

Ja ja, never mind. Det er ikke antallet af systemer, der er det vigtige.


18. jan 2012 kl 14:44

Torben Frandsen

Re: Spar dog

Er vi enige om at der er to ledninger, der krydser bæltet så?

Der er fire systemer á tre faser, som bæres af tolv ledninger, der hænger i to masterækker.

Det er ikke antallet af systemer, der er det vigtige.

Det kan vi til gengæld godt blive enige om.


18. jan 2012 kl 14:46

Jørn Jespersgaard

Lillebælt: 491 millioner kroner

Der er vist ingen tvivl om, at der kan findes et utal af argumenter - til fordel for fjernelse af masterne. Men hvis jeg ser på de økonomiske konsekvenser af en evt. beslutning, er jeg sikker på, at der vil være flere argumenter imod.
Hvem ville tage denne beslutning, hvis "man" var underlagt de samme økonomiske ansvar - som i en privat virksomhed? Iøvrigt har masterne stået ved Lillebælt i mands minde, så de private bebyggelser i området, er kommet til sidenhen.


18. jan 2012 kl 14:48

Victor Eremita

Re: Spar dog

Nåja, en lille detalje, der netop slog mig i mit forsøg for at forklare. På 400 kV niveau er der to ledere per fase for at kunne overføre den relativt store strøm, mindske korona/støj osv.. De sidder sammenkoblet med 40 cm afstand og er således en del af den samme fase. Så der er tolv tråde, seks faser og to systemer :)


18. jan 2012 kl 15:01

Steen Skovshoved

Omstrukturere.. Tak.!

De syd og sønderjyske borgere så hellere at den halve Milliard blev brugt til at elektrificerer togstrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg, det ville give mere mening.
Beboerne i Snoghøj og Skærbæk området ved Fredericia har igennem et helt liv vænnet sig til disse masters eksistens siden starten af 1960´erne..


18. jan 2012 kl 15:06

Steen Skovshoved

Re: Omstrukturere.. Tak.!

Og som yderlig kommentar, kan tilføjes at oplandets krav for værdi flytningen skulle være en tog-station ved jernbane-kilen (syd/Nord adskillelsen) i Erritsø.


18. jan 2012 kl 15:44

Torben Frandsen

Re: Spar dog

Så der er tolv tråde, seks faser og to systemer :)

Skal jeg virkelig til at indrømme en fejl? Jeg går vist og husker på *tre* systemer, men det ene er 60kV og bliver "sat af" ved Taulov.

Pinligt. Almindelig eller Classic?


18. jan 2012 kl 16:26

Michael Rangård

Re: Lillebælt: 491 millioner kroner

Der er vist ingen tvivl om, at der kan findes et utal af argumenter - til fordel for fjernelse af masterne. Men hvis jeg ser på de økonomiske konsekvenser af en evt. beslutning, er jeg sikker på, at der vil være flere argumenter imod.
Hvem ville tage denne beslutning, hvis "man" var underlagt de samme økonomiske ansvar - som i en privat virksomhed? Iøvrigt har masterne stået ved Lillebælt i mands minde, så de private bebyggelser i området, er kommet til sidenhen.

Jeg formoder at vi ikke snakker om en lille køkkenbordsiværksætter her, men et stort landsdækkende firma med en omsætning mange gange disse 491 millioner... I sådan en koncern ville man ikke tænke over en udgift på 500 millioner hvis den havde en tilpas positiv indvirkning på virksomhedens image og dermed indtjeningsmuligheder...


18. jan 2012 kl 16:43

Jørn Jespersgaard

Re: Lillebælt: 491 millioner kroner

Omsætningen i en virksomhed er underordnet, det er alene et spørgsmål om afkastet, se bare Vestas!


18. jan 2012 kl 18:11

Albert Skorstengaard

Fed overskrift!

Jeg er sikker på at nogle af alle de tyve der stjæler kabler fra jernbanen mm ville elske at fjerne masterne, kun for de skrotpenge de kan få fra metallet, derved ingen ekstra udgift!
nemt og billigt.


18. jan 2012 kl 18:25

Torben Aagesen

Krisetider???

Ligesom man gik og troede at nu skulle vi allesammen spænde livremmen ind, da der jo er krise i det danske land!!
Og så tvinges man ud i den slags, de penge kunne altså være blevet brugt til mere fornuftige ting.
Hvem bestemmer egentlig den slags afgørelser - i hvert fald ikke dem der skal betale for regningen. Hvad sker der dog i hovederne hos de mennesker der træffer den slags afgørelser?.


18. jan 2012 kl 18:36

Jørgen Rasmussen

EL kabler

Brug dog de penge der er afsat til at lægge højspændingskablerne i jorden til at elektrificere jernbanen i hele landet.

Dette giver en øget indtægt til el værkerne og bedre tog til befolkningen.


19. jan 2012 kl 16:57

Jørgen Storgaard Nielsen

Nationaløkonomisk uklogt.

Jeg mener, at det er nationaløkonomisk set uklogt, Jeg vil tro, at der på grund at på grund af det kapacitive ekstra bidrag fra kablerne, skal opsættes reatorer i 400 kV nettet.
Al hardwaren skal købes i Tyskland.
Men det giver "selvfølgelig en stor intern ordre" og det er måske der, at hunden ligger begravet?


19. jan 2012 kl 17:09

Jørgen Storgaard Nielsen

Brug pengene på elektrificering af DSB.

Brug pengene på elektrificering af jernbanenettet i stedet!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk