Et hidtil ukendt virus hærger i Nordeuropa hos får, kvæg og geder. Sygdommen giver symptomer som feber og nedsat mælkeproduktion hos inficerede voksne dyr, men værst er det for deres afkom, der i mange tilfælde er deformt eller dødfødt.

Sygdommen kaldes Schmallenberg-virus efter den tyske by, hvor de første tilfælde af sygdommen blev påvist i november sidste år. Siden er sygdommen også blevet påvist i nabolandene Holland og Belgien.

Der er endnu ikke konstateret nogen tilfælde i Danmark, og der har ikke været rapporteret om tilfælde, der har givet anledning til mistanke om sygdommen her i landet, fortæller veterinær virolog Anette Bøtner, der er sektionsleder i Sektion for Eksotiske virussygdomme på DTU Veterinærinstituttet.

»Men vi er opmærksomme på sygdommen, for selvfølgelig er Danmark i risikozonen. Det er jo ikke så langt væk fra Danmark, at sygdommen er blevet påvist,« siger hun.

Og der er god grund til at være ekstra opmærksom, for indtil videre ligner forløbet et, vi tidligere har set med et andet virus, som blev bragt til Danmark fra de samme lande, der nu bliver hærget af Schmallenberg-virus.

»Blue tongue (en dødelig kvægsygdom, red.) kom til Danmark i 2007, og det er også en mittebåren sygdom, som Schmallenberg formodes at være. Den dukkede pludselig op meget uventet, lige præcis i det samme område i Holland, Tyskland og Belgien, i 2006 og kom også til Danmark. Så derfor er vi da meget opmærksomme på, at denne her sygdom også kan komme til Danmark,« forklarer Anette Bøtner.

Sygdommen forekommer hovedsagelig hos får, men er også fundet hos kvæg og geder. I Tyskland har man set, at de inficerede dyr er blevet påvirket med feber og nedsat ædelyst og mælkeydelse, og i Holland så man også i mange tilfælde diarré hos de voksne dyr. Men der er tale om et mildt sygdomsforløb hos de voksne kreaturer, som der ikke er nogen dødelighed forbundet med.

Anderledes alvorligt ser det ud med dyrenes afkom. Man har foreløbig kun påvist sygdommen i én kalv, men man har påvist det i mange lam, der ofte er dødfødte og deforme eller er født så svage, så de eksempelvis ikke er i stand til at drikke.

»De har fået hjerneskade, i nogle tilfælde med vand i hjernen, og mange af dem er fuldstændig deforme, fordi deres led enten er stive eller fuldstændig forkrøblede. Så lammene er kraftigt påvirkede af sygdommen,« forklarer Anette Bøtner.

Måske flere ukendte tilfælde
I følge EU’s Standing Committee on the Food Chain and Animal Health er sygdommen indtil videre fundet på 20 gårde i Tyskland, 52 gårde i Holland og 14 gårde i Belgien. Der er endnu ikke noget geografisk mønster i forekomsten af sygdommen, men det kan skyldes manglen på test, der gør en epidemiologisk undersøgelse besværlig, og som gør, at der måske er mange flere uopdagede tilfælde derude.

»De tilfælde, man har fundet indtil nu, har man påvist ved påvisningen af virus. Men virus er kun i dyrene i et kort stykke tid, cirka en uge. Når man har haft en infektion, udvikler man derimod antistoffer, og dem har man i længere tid. Men indtil nu har man ikke haft nogen tilgængelig test til at påvise antistoffer,« fortæller Anette Bøtner.

Men sådan en test er lige blevet udviklet i Tyskland, og det gør det muligt at screene flere hundrede dyr for sygdommen og være i stand til i længere tid efter infektionen at påvise, om dyrene har været inficeret. Og dermed kan man gå hen og finde mange flere dyr, der har været inficeret, forklarer Anette Bøtner.

Hun mener, at der også er mulighed for, at der endnu kan nå at fødes kalve, der er eller har været inficeret med Schmallenberg-virus. Højst sandsynligt er overførsel af virus til dyrene fra mitter sket i sensommeren og efteråret sidste år, da dyrene var drægtige, og mitterne var flest og mest aktive. Derfor kan der være flere ukendte tilfælde blandt endnu ufødte unger.

»Nu har man set tilfælde i lam, men de er drægtige i kortere tid end kreaturer, så derfor kan der stadigvæk komme tilfælde, hvor der bliver født kalve, der også har taget skade, her i foråret. Så der kan komme yderligere tilfælde, man ikke kender til,« siger Anette Bøtner.

Forbereder sig på flere udbrud
Smitte af dyrene i løbet af vinteren er usandsynlig, fordi mitterne ikke er aktive i den periode, og det giver landene tid til at samle mere data omkring sygdommen og planlægge tiltag, så de kan håndtere et eventuelt udbrud af sygdommen igen til foråret og sommeren, når mitterne igen er aktive.

»Vi kan ikke gøre så meget for decideret at hindre sygdommen i at komme ind i Danmark; hvis mitterne kommer, så kommer de. Men vi skal have et diagnostisk beredskab parat for at være sikre på, at vi kan påvise sygdommen, hvis den kommer ind i landet,« siger Anette Bøtner.

Forskere i Tyskland og Holland arbejder intenst på at afdække forholdene omkring det nye virus, og de deler deres viden med andre europæiske lande, heriblandt Danmark, for at imødegå udfordringerne omkring at få sygdommen under kontrol.

»Vi har god kontakt til forskerne, specielt dem i Tyskland, der var de første til at karakterisere virus. Vi har fået de nødvendige oplysninger fra dem til at kunne sætte en diagnostisk test op, og det er vi i gang med nu,« siger Anette Bøtner.

Foreløbig tyder det ikke på, at sygdommen også kan inficere mennesker. Undersøgelser foretaget af European Centre for Disease Prevention and Control konkluderer, at ’det er usandsynligt, at dette virus kan forårsage sygdom hos mennesker, men det kan ikke udelukkes fuldstændig på dette stadie’. Når der er indsamlet flere og mere fyldestgørende data om sygdommen, skal situationen derfor revurderes.