/energi

Regeringen vil bruge kabel-milliarder på vedvarende energi

Ingeniøren erfarer, at energiordførerne i morgen, torsdag, vil blive præsenteret for en plan, der sparer milliarder på nedgravning af højspændingsledninger. Pengene skal i stedet bruges til vedvarende energi. Flere partier er positive, men Venstre vil se beregningerne først.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 18. jan 2012 kl. 06:29

Regeringen med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i spidsen er villig til at droppe eller udskyde en del af en milliard-dyr kabellægning og i stedet bruge milliarderne på vedvarende energi.

Ifølge Ingeniørens oplysninger har Energistyrelsen de seneste uger regnet på, hvad der kan spares ved at undlade at gennemføre de kabelhandlingsplaner til i alt 17 milliarder kroner, som blev vedtaget i 2009.

Det sker, samtidig med at afgiften har været udsat for heftig kritik fra Erhvervslivet, ligesom Forbrugerrådet har opfordret til at genoverveje planen.

I morgen, torsdag, når energiordførerne mødes igen for at forhandle om et nyt energiforlig, vil de få præsenteret beregningerne sammen med andre spareforslag. De skal nedbringe den regning, som elkunderne skal betale for regeringens ambition om, at halvdelen af den danske el skal komme fra vindkraft i 2020.

Ministeriet vil ikke på forhånd udtale sig eller lade Energistyrelsen fortælle, hvor store besparelser på kabellægningen den lægger op til. Formanden for Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg, Steen Gade (SF), er dog klar til at kigge på aftalen fra 2009 om at grave cirka 3.200 kilometer luftledninger ned.

»Vi står ved vores aftale, men den omfatter jo de samme partier, som forhandler nu,« påpeger han.

Enhedslisten: Vi har ikke råd til forskønnelse
Desuden er Enhedslisten med i de nuværende energiforhandlinger, selv om partiet ikke var en del af aftalen om kabelhandlingsplanen.

Netop Enhedslisten opfordrer regeringen til at droppe den del af kabellægningen, som kun sker for at skaffe pænere landskaber. Flere kilder, herunder den tidligere Energinet.dk-chefkonsulent Jørgen Munk Hansen, har anslået det til at være mindst otte milliarder kroner.

»Som situationen er i dag, hvor vi mangler penge til at gennemføre en omstilling til grøn energi, synes jeg ikke, at vi har råd til forskønnelse. Det er en uansvarlig måde at prioritere ressourcerne på,« siger energiordfører Per Clausen (EL).

Liberal Alliance: Vi skal have den plan standset eller udsat
Liberal Alliance forholder sig også yderst kritisk til kabelhandlingsplanen, der koster 15,4 milliarder kroner, og til forskønnelsesplanen for Energinet.dk's eget højspændingsnet på 400 kV. Den koster yderligere 1,7 milliarder kroner.

Kabellægning af luftledninger alene med det formål at forskønne giver ikke forøget forsyningssikkerhed, og det er ikke nødvendigt for indpasning af vedvarende energi,« siger energiordfører Villum Christensen.

»Vi skal have standset eller udsat kabelhandlingsplanen og dens investeringer for mere end 10 milliarder kroner í ren kosmetik. Den stammer fra tiden, før krisen bed sig fast,« tilføjer han.

»Vi bør i stedet bruge lidt af pengene til at få finansieret en tilpas ambitiøs energipolitisk aftale. Hvis erhvervslivet ikke rammes af de urimeligt høje el-tariffer, som kabelhandlingsplanen og tilsvarende kabellægningsplaner i Energinet.dk afstedkommer, vil der være rum til at investere i en grønnere energiproduktion,« mener LA-ordføreren.

Venstre: Lad os nu se
Umiddelbart er den største forhindring for et bredt energiforlig dog afstanden mellem Venstre og regeringen. Ifølge regeringens udspil løber den årlige regning for grøn energi i 2020 op i 5,6 milliarder kroner. De skal betales over danskerne energiregning.

Venstre har sat et loft over ekstraregningen på 3,6 milliarder kroner, vel at mærke inklusive NOx-afgiften, som regeringen ikke medregner. Så 2,5 milliarder kroner skiller parterne. De kan ikke hentes alene ved at nedgravningen af højspændingskabler, som dog kan levere et væsentligt bidrag.

Men umiddelbart er Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, skeptisk over for at undlade nedgravningen og bruge pengene til vedvarende energi i stedet.

»Vores umiddelbare holdning er, at hvis vi sløjfer kabelhandlingsplanen, skal det komme forbrugerne til gode i form af lavere elregning,« siger han.

»Men vi vil gerne se på alle de steder, hvor der kan findes besparelser i regeringens plan,« skynder han sig at tilføje.

»Der er steder, hvor der absolut er brug for, at vi forskønner elnettet af landskabelige hensyn. Andre steder er vi villige til at kigge på, om det er fornuftigt,« siger Lars Christian Lilleholt.

Energiforhandlingerne har været udskudt siden før jul, mens regeringen har regnet på de besparelser, som bliver fremlagt torsdag.



18. jan 2012 kl 07:48

Jakob Sørensen

Lige et spørgsmål...

Er der nogen der ved om det drejer sig af nedgravning af eksisterende kabler, eller er det nye kabler det handler om? Synes ikke det fremgår af artiklen.


18. jan 2012 kl 08:32

Steen Schütt

Re: Lige et spørgsmål...

Er der nogen der ved om det drejer sig af nedgravning af eksisterende kabler, eller er det nye kabler det handler om? Synes ikke det fremgår af artiklen.

Det drejer sig om nedgravning af det eksisterende og velfungerende luftledningshøjspændingsnet.

Hov, det var vist en værdiladet kommentar.


18. jan 2012 kl 08:55

Jan Damgaard

Højspænding?

Det er lidt uklart om alle parter taler alene om "Højspændingsnettet" eller om nogle parter inkluderer lavspændingsnettet.
Det sidste net er der enkelte forsyningsselskaber bagud med at nedgrave. Se blot på de gamle træpæle der er ved at vælte af ælde.
Håber dog at politikerne kender forskellen på høj- og lavspænding.

Men hvis det overskud der er skabt af forbrugerne nu skal bruges på vindmøller, burde brugerne så ikke have en "folkeaktie"? Så bliver det blot spændende om det vil klare sig bedre end en vindmølleaktie.

Broer kan bygges til at økonomien hviler i sig selv, men skulle en energiproduktion ikke også kunne hvile i sig selv, økonomisk?


18. jan 2012 kl 09:23

jonas koch

elektrificering

brug hellere pengene der... det vil komme flere til gavn end nogle møller der producerer strøm som vinden blæser...


18. jan 2012 kl 09:45

Jannik Kappel

Re: Lige et spørgsmål...

Er der nogen der ved om det drejer sig af nedgravning af eksisterende kabler, eller er det nye kabler det handler om? Synes ikke det fremgår af artiklen.

Det drejer sig om nedgravning af det eksisterende og velfungerende luftledningshøjspændingsnet.

Hov, det var vist en værdiladet kommentar.

Samme punkter skal forbindes men ikke med eksakt samme kabelføring.


18. jan 2012 kl 09:56

Uffe Ravn

Lige et spørgsmål... Lige et spørgsmål

Kabelhandlingsplanen drejer sig kun om højspændingslinier.
Dels vil nogen luftledninger blive nedgravet, dels vil der blive etableret nye højspændingslinier.
I grove træk vil næsten alle luftledninger under 400kV blive nedgravet, imens næsten alle 400kV linierne vil forblive som luftledninger, en del 132/150kV linier vil dog blive opgraderet i linieantal eller i spænding.

Desuden vil højspændingsnettet blive sektioneret så de største energimængder vil blive overført med højest mulig spænding, for at undgå tværstrømme.

http://www.energinet.dk/SiteCo....pdf

Da kabelhandlingsplanen løber over 20 år, kan man med fordel omprioritere, således at kabellægning af allerede eksisterende højspændingslinier, vil blive udsat til sidst i perioden. Dermed vil man få glæde at alle forstærkningerne, og beslutningen om forskønnelse vil kunne udsættes i en del år.

Til den tid vil den næste finanskrise måske helt aflyse forskønnelsen ;-)


18. jan 2012 kl 11:04

Jan Heisterberg

God reference

@Uffe Ravn: Tak for link, som bringer fakta ind i diskusionen.

Det fremgår, hvilket ikke er uvæsentligt, at der ogsåer tale om topologiske ændringer som følge af den ændring som er sket i de seneste 30 år - væk fra få centrale kraftværker til flere decentrale kilder, herunder udenlandske / indenlandske kabler og især vindmølleparker.

Det ville være rart om mange diskusioner på ing.dk blev beriget med henvisninger til faktualle basis informationer.


18. jan 2012 kl 11:13

Henning Hansen

forskønnelse?

Højspændingsmaster og luftledninger skæmmer i naturen, og bør graves ned.
Det samme gælder vindmøller...


18. jan 2012 kl 11:18

Steen Larsen

Utroligt!

Riget fattes penge og man beslutter sig for at spare en tosset udgift væk. Så bleve statens underskud og gæld lidt mindre.

Det utrolige er nu at politikerne vil bruge disse penge, som vi ikke har, på noget andet!

Det andet utrolige er denne ytring:


»Vores umiddelbare holdning er, at hvis vi sløjfer kabelhandlingsplanen, skal det komme forbrugerne til gode i form af lavere elregning,« siger han.

Hvornår har vi sidst set en politiker der tænker på forbrugernes elregning!? Måske er der lidt håb alligevel!

Mvh
Steen


18. jan 2012 kl 11:44

Kewin Lund

Transmissionsnet eller distributionsnet

Er der ikke også noget med at kabler i transmissionsnettet skal være luftledninger, da lederne ellers er for tæt på hindanden og, hvis de var ledere i et kabel, forårsage så stor kapacitiv egenbelastning af kablet, så det reelt laver sin egen fuldlaststrøm?
Mener at have lært noget om dette engang!
Mener det er derfor kabler over 60kV ikke nedgraves!
Kewin


18. jan 2012 kl 18:19

Jan Heisterberg

Lange højspændingskabler ?

1. Gennem tiden er der udviklet kabler som kan tåle stadig højere spænding og som har stadig længere levetid.
Denne tekniske udvikling muliggør kabellægning af strækninger med stadigt højere spænding. Det er ren teknik.

2. Udover de æstetiske hensyn i moderne tid, så er spørgsmålet om kabel kontra luftledninger en økonomisk optimering. Hvor besynderligt det end kan lyde, så har luftledninger været billigst.
Som det tydeligt ses på amerikanske film, så er der ikke æstetiske krav til lavspændingsforsyning, så der er både luftledninger og transformatorer i hobetal i mange byområder.
I Danmark blev det efter tidligere storme besluttet at kabellægge lavspændingsnettet. Udover den klare æstetiske gevinst, så har det også betydet - i modsætning til Sverige - at årets foreløbige 4 storme/orkaner IKKE (eller ikke i nævneværdigt omfang) har givet strømafbrydelser.

Når prisen for strømafbrydelse, herunder retablering, medregnes, så forrykkes den økonomiske balance mellem luftledninger og kabler.

3. Enhver ledning med påtrykt spænding har virkning som en kapacitans.
Det gælder både luftledninger og kabler. Det kan man regne på og kapacitansen er væsentligt større for kabler end luftledninger.
Jo større spænding, jo mere energi lagres i kapacitansen.
I et langt højspændingskabel til vekselstrøm kan den lagrede energi blive så stor, at der ikke kommer effekt ud i den anden ende. Med andre ord, der er en øvre grænse for kabellængden - før en passende (induktiv) kompensation skal indsættes. Grænsen optræder fordi kablet oplades for hver cyklus i vekselspændingen - al energien kan blive bundet i opladningen.
Anderledes med højspændingskabel til jævnstrøm, hvor lagringen sker (en gang) når der sættes spænding på kablet (og forbliver der som lagret energi indtil spændingen afbrydes).
Søkabler (e.g. Skagerak, Kattegat, Femrn Bælt eller Store Bælt) er derfor jævnspænding med convertere i enderne.

SÅ der er flere forklaring og svar på dine spørgsmål.


19. jan 2012 kl 09:29

Bent Lauge Madsen

Hvad med fuglene

Hvor skal stærene og svalerne hvile sig, når luftledningerne kommer væk? Vil man sætte fugleøkologiske erstatningsledninger uden spænding - eller man bare ligeglad med de uskyldige væsener.

Skam jer, I kabelgravere.-


19. jan 2012 kl 14:36

Jens Rasmussen

300 nye vindmølleparker vil skæmme mere

Hvis vi skal snakke forskønnelse af vores land, landskaber og nærområder, så vil det batte langt mere at bruge de 17 mia kr. til at undgå godt 1000 nye kæmpevindmøller på landjorden, som man ellers taler om. 1000 nye kæmpevindmøller vil let blive til 250 til 300 nye vindmølleparker med 3 til 4 vindmøller i hver park.

250 til 300 nye vindmølleparker med 4 kæmpemøller foruden de parker vi har i forvejen vil i meget høj grad skæmme samtlige danske landskaber. Meget mere end de lave højspændingsledninger, som står i forvejen til at distribuere. Rundt om hver vindmøllepark, vil der nok på i omegnen af 200 til 300 borgere, som markant vil blive æstetisk påvirkede, men disse industrianlæg med blinkende lys i toppen rager 150 meter op i luften, hvor de desuden støjer og bevæger sig! 300 flere kæmpevindmølleparker vil skænde vores land i en grad, som ingen forestiller sig.

To nye havvindmølleparker a la forslaget om Horns Rev III ud for Hvide Sande vil fjerne behovet fuldstændigt for at rejse flere kæmpevindmøller på landjorden. Havmøllerne fremstiller mindst 1,5 gange så meget EL pr. MW installeret. Derfor skal der ikke nær så mange møller til på havet. To nye havvindmølleparker på hver 600 megawatt inden år 2020 vil fjerne behovet helt for at ødelægge landskaberne yderligere med landmøller. De to parker på havet kan erstatte 1800 megawatt installeret på landjorden. Havmølleparkerne vil fjerne behovet for at udvide gridden på landjorden til andet end distribution.

Derfor: Undgå at ødelægge landet æstetisk og brug disse 17 mia kr. til at betale evt. ekstraomkostninger i forbindelse med at placere samtlige nye kæmpemøller på havet. Det vil forskønne landet meget mere!

P.S. Pga den højere kapacitetsbelægning af hver installeret MW på havet (op mod 50% realiseres på Horns Rev II og Rødsand mod 25 til 35% på landbaserede vindmøller), vil man langt lettere kunne integrere (balancere) vindmøllestrømmen, som skal udgøre 50% i 2020. Det kan faktisk ikke lade sig gøre med de mange landbaserede møller.


19. jan 2012 kl 16:22

avatar

Per A. Hansen

Lad fornuften råde.

Politikere kommer undertiden for langt ud i moradset for at tækkes vælgerne - uanset prisen - udmærket at den nye interimregering ligesom hønen også kan finde enkelte guldkorn.
Der er fornuft i at bibeholde størstedelen af luftledningerne og nøjes med jordkabler i visse områder. Den eneste der tjener penge på dette ufornuft er de, der har monopol på at transportere el-energi.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk