Forsvaret skifter til jamming-sikrede supersatellitter
Forsvaret dropper kommunikation via kommercielle satellitter og har netop indgået en aftale, så de danske styrker nu kan kommunikere via et sikret amerikansk satellitsystem, som Danmark har købt en andel af.
Læs også
-
Militærsatellit reddet efter motorsvigt på grund af klud i brændstofrør
Læs mere om
Det danske forsvar har netop indgået en 20-årig aftale, som skal sikre de danske styrker på mission i udlandet adgang til det så kaldte WGS-system (Wideband Global Satellite Communication). WGS skal blandt andet bruges til militærkommunikation og til af almindelig internetadgang.
Der er tale om et amerikansk globalt dækkende kommunikationssystem, som i fuldt udbygget tilstand kommer til at bestå af ni geostationære satellitter. Danmark deltager i WGS-programmet sammen med USA, Canada, Holland, Luxembourg og New Zealand.
»Der er mange ting, der gør, WGS-samarbejdet til en kæmpefordel,« siger Flemming Skov, chef for kapacitetscenter SATCOM ved Forsvarets Materieltjeneste.
Selvom det europæiske satellit-navigationssystem Galileo er ved at blive søsat, blandt andet for at Europa kan blive mindre afhængig af det amerikanske GPS, så har Flemming Skov ikke nogen betænkeligheder i forhold til, at Forsvaret nu skifter til et andet amerikanskkontrolleret satellitsystem.
»Vi har i mange år haft de samme indsatsområder og et godt samarbejde, og vi har ikke nogen bekymring for, at der lige pludselig skulle være noget knas med amerikanerne,« siger han.
Indtil nu har det danske forsvar benyttet lejemål via kommercielle satellitsystemer, men det er forbundet med flere ulemper. Dels er prisen høj og Forsvaret binder sig typisk til en længere periode, selvom øget kapacitet måske kun er påkrævet i et område i en kort periode. Og hver gang et større lejemål har skullet indgås, så har Forsvaret skullet ud i en offentlig udbudsproces, og blandt andet derfor bliver det billigere at overgå til WGS, fortæller Flemming Skov.
»Tager vi alle vores udgifter med, så har vi stadig noget, der ligner den halve pris i forhold til, hvad det koster på det kommercielle marked,« siger han og tilføjer:
»WGS er designet til det amerikanske forsvar med høje kvalitets- og sikkerhedskrav. Med WGS-samarbejdet må vi formelt trække op til den kapacitet, vi har købt. Men hvis vores behov er større end det, og de andre deltagere ikke bruger kapaciteten, så kan vi låne den gratis. Omvendt kan de andre deltagere gratis trække på uudnyttede dele af den danske kapacitet,« siger han.
Den bedre sikring af WGS i forhold til de kommercielle satellitter betyder blandt andet, at de militære satellitter er sværere at jamme; de er dog ikke immune over for elektromagnetiske impuls, som nogle satellitprogrammer er.
87 MHz
Da de kommercielle lejemål er mindre fleksible og dyre, arbejder Forsvaret på at skifte til WGS-systemet så hurtigt som muligt, fortæller Flemming Skov. Den danske andel i WGS-programmet tilsikrer adgang til gennemsnitlig 87 MHz båndbredde. Det specifikke antal bits pr. sekund, der kan vrides ud af MHz-båndbredden, afhænger blandt andet af antennestørrelsen.
Han forklarer, at det nuværende samlede danske kommunikationsbehov vil kunne dækkes med 87 MHz båndbredde i WGS, hvilket svarer til ca. en kvart procent af den samlede WGS-kapacitet, når systemet er fuldt udbygget. Det er systemet dog langtfra endnu.
Lige for øjeblikket bliver WGS udgjort af tre operationelle satellitter – alle amerikanske. Den danske deltagelse i projektet betyder, at også Danmark får direkte del i WGS-programmet. Den niende satellit WGS-9 er direkte finansieret af Danmark sammen med Canada, Holland, Luxembourg og New Zealand. En anden af de ni satellitter er finansieret af Australien, mens de resterende syv alle er finansierede af USA.
WGS-9 skal efter planen først sendes op i 2018, men Danmark kan allerede nu drage nytte af den danske deltagelse i projektet. Den danske medfinansiering af den niende satellit tæller nemlig som adgangsbillet til hele systemet, fortæller Flemming Skov.
Det vil sige, at de danske styrker i blandt andet Afghanistan allerede nu ville kunne trække på den kapacitet, som ligger i de tre satellitter, der på nuværende tidspunkt er operationelle.
Den indgåede aftalebetyder, at Danmark får uforholdsmæssig meget båndbredde procentvis i starten af projektets 20-årige levetid mod at give afkald på lidt af båndbredden senere hen i forløbet.
»Vi vil meget gerne have udfaset så meget af vores kommercielle satellitkommunikation så hurtigt som mulig. Vi vil gerne have hurtigere adgang til WGS-kapacitet på bekostning af, hvad vi så kan få på et senere tidspunkt,« siger Flemming Skov.
To satellitter er nok
Ikke alle WGS-satellitter vil være synlige fra Danmark. Fra den danske jordstation i Karup, der forestår den militære satellitkommunikation, vil det være muligt at modtage fem af de ni satellitter i det fuldt udbyggede WGS-system. To af de tre satellitter, der allerede nu er operationelle, er synlige fra Danmark, fortæller Flemming Skov.
»De to satellitter dækker et geografisk område fra den amerikanske østkyst til den vestlige del af Australien og dækker således hele vores nuværende interesse område, inklusive Afghanistan. De andre satellitter vil give os øget redundans (backup-dækning, red.) samt øget mulighed for med kort varsel at få dækning i andre områder af verden,« siger han.
Retningsbestemte antenner
I dækningsområderne kan WGS-satellitterne dække udvalgte områder efter behov, fortæller Flemming Skov. Det kan lade sig gøre, fordi hver satellit er udstyret med intet mindre end 19 antenner, hvoraf de 18 er justerbare.
Otte antenner i X-båndet kan konfigureres individuelt, så de hver dækker et helt specifikt og ikke nødvendigvis cirkelformet dækningsområde. 10 antenner i KA-båndet er styrbare, og de kan dække cirkulære områder inden for satellittens overordnede dækningsområde.
Den sidste antenne, som har en ganske lav båndbredde, dækker hele det område, satellitten kan se. Sådan en antenne kan f.eks. bruges til at give et enkelt skib opkoblingsmulighed, uden at det dermed er nødvendigt at bruge kapacitet fra en af de retningsbestemte antenner til at dække det ene skib, fortæller Flemming Skov.
»Meget af vores satellitkapacitet bruges til tropperne i Afghanistan samt til søværnets skibe, der sejler rundt i eksempelvis Atlanterhavet, ved Grønland – og også skibe på piratjagt,« siger Flemming Skov.
Kapaciteten går blandt andet til internetadgang og militærkommunikation med Danmark.
»Det er en blanding af velfærdskommunikation og militære formål. Generelt så er der behov for mere og mere båndbredde, som årene går, idet systemer bliver tungere og tungere,« siger Flemming Skov.
Han fortæller, at der samtidig er en udvikling, der går den modsatte vej, hvor satellitkommunikationen bliver centraliseret i de militære indsatsområder, og hvor omkringværende tropper linker op til den centrale satellitkommunikation med blandt andet mikrobølgeopkoblinger.
Få brugerterminaler
Foreløbigt er der dog ikke mange danske jenser, der kan kommunikere via WGS-systemet. Der er nemlig få terminaler i det danske forsvar, der anvender x-båndet, og kun en enkelt test-terminal, der benytter KA-båndet.
»Vi starter op i løbet af næste måned med at teste med det udstyr, vi har. Samtidig starter vi en indkøbsproces, og får nogle rammeaftaler med nogle udstyrsleverandører på plads,« siger Flemming Skov.
Men selv med nyt udstyr vil der dog stadig være dele af det danske Forsvar, der ikke vil skifte helt over til WGS-systemet.
»En af de ting, vi holder fast på, det er søværnets dækning i KU-båndet,« siger Flemming Skov.
Det hænger sammen med, at der på nogle af skibene er begrænset plads til de lidt større antenner, det vil kræve at overgå til X-båndet, og KA-båndet er ikke pålideligt nok, hvis vejret er dårlig, fordi det ligger ved en noget højere frekvens end KU-båndet.
Hverken WGS eller kommerciel SATCOM giver dækning i de polare områder, idet der i begge tilfælde er tale om geostationære satellitter. WGS kan ifølge amerikanerne dække op til Thule-basen på Grønland, fortæller Flemming Skov.
Den danske WGS-deltagelse vil koste 138 mio. kr. i projektets 20-årige levetid. Det beløb omfatter blandt andet den danske andel af selve satellitprogrammet og udgifter til materiel ved jordstationen i Karup. Oveni kommer et beløb på 139 mio. kr. til driftsrelaterede udgifter.
Ved fremskrivning af det nuværende forbrugsmønster og prisniveau forventes det, at WGS samlet set vil give en driftsbesparelse svarende til et trecifret millionbeløb i perioden 2012-2031.






