Galaksehob i det tidligere univers ??

Kan man da ikke snart indse universet er uendeligt og uendeligt gammelet . Der har aldrig været et tidligere univers --universet er tidløst og har altid været der under stadig forandrig med galaksesammenstød etc..

Tegn på større Gravitation?

Meget spændende opdagelser!

Citat fra artiklen:
”De fem små galakser, som blev fundet med Hubble, har en størrelse svarende til omkring mellem halvdelen ned til en tiendedel af Mælkevejens størrelse, men alligevel har de samme lysstyrke som Mælkevejen. Disse galakser er klare, fordi de bliver fodret med store mængder gas, mens de smelter sammen med andre galakser.”

-- Tegn på at gravitationen har været større?
At de fjerne galakser er mindre end Mælkevejen, men med næsten samme lysstyrke, ja, det kan også være et tegn på, at de kosmiske gravitationskræfter har været større, da Universet var yngre.

-- Stjerne-lysstyrke afhænger af Newtons gravitations-konstant G --
Da en stjernes lysstyrke afhænger af G, så vil en større værdi af G give en større lysstyrke.

-- Kosmologisk model med en aftagende Newton-’konstant’ G --
Som det sikkert er de fleste bekendt, så har undertegnet for flere årtier siden udviklet en kosmologisk model, hvor det antages, at de universelle gravitationskræfter er stadigt aftagende.
En aftagende universel gravitation kan angives ved en aftagende værdi af Newtons gravitations-’konstant’ G.
I modellen dannes stjerner og galakser ikke (kun) ved kondensation af stof-fordelinger med ’lav’ masse-densitet, men derimod ved desintegration (opdeling) af stof-koncentrater med ’høj’ masse-densitet.

Mere kan studeres på:

http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen

Re: Tegn på større Gravitation?

Kære Louis Nielsen

Hvordan forklarer du, at man er i stand til beskrive fjerntliggende stjerner vha. Newtons gravitationslov, og hvordan forklarer du desuden din model ud fra den begrebsmæssigt helt anderledes relativitetsteori?

Mht. hvorvidt Universet er uendeligt gammelt: Vil du venligst forklare mig baggrundsstrålingen, og hvorfor inflationsteorien vha. denne kan forklare mængderne af de forskellige stoffer ud fra en lang række af komplicerede fusionsprocesser?

Universtes alder kender ingen

Min ukvallifiserede teori er at--
Man skal være mere end troende hvis man tror at kende universets alder.
Hvis man tror den såkaldte baggrundsstråling er noget lignende baggrundsbelysningen fra et TV og der som her kun findes en mur og intet andet bagved skal man være utrolig "fantasiløs" .
Ingen burde kunne forestille sig hvordan man kan finde ,eller definere en grænse for universet .Det er grænseløst, vi er i vor opfattelse af universet endnu på samme stadie som dengang man mente jorden var flad .
At man kan observere noget der kaldes baggrundsstråling er naturligt med så store forekomster af udstrålinger fra så mange lyskilder man ser igennem.
Disse sammenlagte lyskilders for os yderste synlige grænse vil virke som en afsluttende baggrundsbelysning .

SUK...beder om fagligt funderede indlæg

Teori - praksis - målinger - følger dette teorien? Ja = OK teori, Nej = ændre teorien.

Nå, mit indlæg er: Hurra for Hubble og Herschel, man bliver helt esoterisk og ekstatisk over de billeder, som superkameraerne tager, og forstår mere og mere, hvor stor Gud er, hvis han har haft en hånd med ved konstruktionen, om den så er uendelig eller skabt ved en elementar-prut !

7 milliarder lysår....det er halvdelen af universets samlede levetid og dobbelt så gammelt lys som vores lille mellem-størrelse sol udsender!

Svimlende, mind-boggling, WOW. Tak til de regeringer, som har haft modet/pengene/fremsynet til at godkende de udgifter, disse teleskoper har medført. Flere af sådanne grund-forsknings-kroner og til flere projekter!

Re: Universtes alder kender ingen

Jeg siger ikke, at man VED, hvor gammelt Universet er, jeg siger blot, at inflationsteorien er i stand til at forklare nogle ting, som man - indtil videre - ikke kan på andre måder. F.eks. kan den forklare, hvorfor Universet består af ca. 75% H og 25% He, og så lidt andet "snask". Desuden siges det jo ikke, at baggrundsstrålingen er mur i den forstand. Inden det kunne lyset bare ikke skinne igennem, fordi det "ramlede" ind i alt mulig andet inden. Baggrundsstrålingen har altid hamret ned over os ifølge inflationsteorien, fordi Universet var "mindre" på et tidligere tidspunkt. Vi modtager altså baggrundsstråling fra en stadig større afstand, og det netop fordi Universet allerede var udvidet meget, da "lyset blev sluppet frit".

Du skriver desuden: "Ingen burde kunne forestille sig, hvordan man kan finde eller definere en grænse for Universet."

Det er ganske rigtigt, men det er heller ikke tilfældet med denne teori. Universet er pr. definition det hele, og derfor kan der ikke være noget uden for det. Universet udvider sig ikke ud i noget, det er rummet i sig selv, der udvider sig, og derfor har det ikke en grænse, som grænsen mellem ude og inde i et hus, som du kan gå hen og banke på. Det giver ikke nogen mening, for det er jo rummet, der udvider sig.

Der er for øvrigt i princippet ikke noget i vejen for, at Universet krummer om sig selv, og derved på en eller anden vis er grænseløst, ligesom når man rejser rundt om Jorden. Den er jo også endeløs i den forstand ikke?

Re: Universtes alder kender ingen

Der er for øvrigt i princippet ikke noget i vejen for, at Universet krummer om sig selv, og derved på en eller anden vis er grænseløst, ligesom når man rejser rundt om Jorden. Den er jo også endeløs i den forstand ikke?

Det er også sådan jeg ser universet. Men det er jo ikke det samme som uendeligt, for på et eller andet tidspunkt kommer man tilbage til der hvor man startede.
Jeg tror ikke det er muligt at beskrive universets udbredelse med den matematik vi kender idag. Hvor end vi kigger hen i naturen, så findes "uendeligt" bare ikke. Ikke engang uendelig tid.
Jeg tror heller ikke Big-bang var begyndelsen, for der må havde været noget før Big-bang.
Der må findes andre dimensioner, som vi endnu ikke kender til. Måske er den menneskelige hjerne bare ikke stor nok til at "se lyset".

Hvad ser astronomerne?

Astronomerne ser kun det lys de kan se i den afstand, hvad for noget lys der ikke kan ses, ved ingen førend det observeres.

De stærkest lysende stjerner i vor egen galakse Mælkevejen er mærkeligt nok de yngste stjerner og dem med mindst metal.

Hvordan ville vor egen Mælkevej se ud i 13 mia. lysårs afstand?

Næppe sådan som vi ser Andromeda galaksen.

Størstedelen af de stjerner som tilfældigvis ser næsten ligedan ud som vor egen stjerne Solen. Sådanne stjerners lys ville vi slet ikke kunne se i 13 mia. lysårs afstand.

Det er totalt forkert at gå ud fra det observerede lys som repræsentativt lys for de galakser der ses i mia. af lysårs afstand. Der vil være meget af galaksernes stjernelys vi overhovedet slet ikke kan se.

Tænk blot på hvor lidt vi kender til Mælkevejens indhold af stof, som vi endnu ikke kan observere lys fra - måske er det såkaldte mørke stof, bare ganske almindeligt stof (planeter, døde stjerner etc) der ikke lyser tilstrækkeligt til at vi kan se dem. Vi kan derimod observere deres gravitationelle påvirkning af omgivelserne, i stedet for.

Hvad så med de fjerne galakser?

Hvor meget af deres stof kan vi ikke observere?

Lad os nøjes med at forholde os til det vi kan se, men lad os ikke danne os en model af universet i den afstand, da vores viden om det fjerne univers er langt mindre end bare vort eget solsystem og der få vi næsten dagligt nye opdagelser som ændre på de ellers forgangne teorier om vort eget solsystem og dets planeter.

At gøre sig et billede af Jorden, ved kun at se på Danmark, vil blive et helt forfejlet billede af Jorden, i forholdet til som den faktisk virkelig er. En Jord uden bjerge og med havdybder der ikke er dybere end 100 meter.

Nej, sådan kan vi ikke danne os et billede af Jorden og derfor kan vi ej heller gøre os et billede (teori/model) af universet, ud fra den viden vi dog har om universet.

Glem teorierne om hvordan universet er skabt eller ikke skabt og lad os nøjes med at konstatere, hvad vi ser.

Lad os ikke danne os nogle for forhastede billeder af det endnu ikke sete.

Derfor er det også mest fornuftigt at undlade at tale om hvor ungt eller hvor gammelt universet er og i stedet for blot konstatere, at galakserne befinder sig i den eller den afstand fra os.

Det vil give en langt mere fornuftig forståelse af det sete og ikke skabe et muligt forfejlet billede af det vi endnu ikke kan se af universet.

Det er faktisk en af mine grunde til, at jeg ikke kan gå ind for Big Bang modellen, fordi den har alt for mange løse ender og bliver hele tiden nødsaget til at blive ændret, fordi der pludselig dukker noget op, som slet ikke passer ind i den ellers eksisterende BB teori. Så synes jeg det vil være bedre at droppe den og så nøjes med at få en større viden om universet. På et tidspunkt skal observationerne nok give os det rette billede af universet og om det så er det ene eller det andet, det kan kun tiden vise os. Men til den tid, vil der slet ikke kunne være nogen tvivl om, hvordan universet er.

Ligesom med Jorden. Først da vi kunne se Jorden fra Månen, fik vi den totale dokumentation for, at Jorden er rund. Her behøves der ingen videnskabelige udredninger og matematiske og teoretiske modeller. Virkeligheden lyste lige op eller ned i øjnene på os og så er det kun den der ikke kan stole på sine egne øjne og selvfølgelig NASA, der stadigvæk vil kunne løbe rundt med troen om, at Jorden er flad som en pandekage.

Indtil videre kan jeg aldeles ikke se, at videnskaben kan dokumentere at universet er skabt ved et Big Bang og at dets rum ekspanderer.

Jeg ser derimod for mig, en videnskab der har bygger sig et billede op om universet, som er for forhastet og derfor er et forfejlet billede af universet. Hvori fejlen er, det skal fremtiden helt sikkert nok komme til at fortælle meget mere sikkert om end jeg på noget tidspunkt vil kunne gøre det.

Når universet går i stå stopper tiden

Jeg tror heller ikke Big-bang var begyndelsen, for der må havde været noget før Big-bang.

Tid er et begreb som knytter sig til forandring. Tid måles ved at registrere forandring. Uden tid har "før" ingen mening. Hvis der ingen forandring er - er der heller ikke nogen tid. Tid er ikke et baggrundstæppe for universet som er uafhængigt af hvad der foregår på scenen, men indikator for entropiens vækst. Når entropien vokser - bevæger tiden sig. Når entropien har nået sit maximum går tiden i stå. Det er er universets slutfase. Varmedøden.

Eftersom entropien altid vokser (mod sit maksimum) repræsenterer BB momentet entropiens minimumsværdi i vores univers. Hvis der var noget før BB må det forstås sådan at BB opstod som en lokal sænkning af entropien i et "moder-univers" (MU) som totalt oplevede at samlet stigning i entropien - på samme måde som liv, der jo repræsenterer et lokalt fald i entropien, sker på bekostning af en samlet stigning i entropien i universet (eller f.eks. systemet jord/sol).

Der lyder da meget logisk ikke sandt? Spørgsmålet er så hvad der skabte den lokale sænkning i entropien i MU som førte til vores BB?

NB: BB betyder slet ikke Big Bang som nogen tror men BaBy.
NB2: Spørgsmålet er så om vores univers også kan kan lave BBer?

Re: Universtes alder kender ingen

Kristian.
Mere gætteri,eller kætteri. Jeg mente ikke baggrundsstrålingen støder imod en mur men vi ser den som vi ser den som en sum af alle lysemnerne i det yderste for os synlige synsfelt inden rummet forsætter på samme vis ud i det uendelige.
Rummmet udvider sig --jo men det kan vel være i vore nærmest synlige universer lignende vi flytter møblerne lidt fra hinanden inde i huset som du bruger som eksempel på ude og inde .
Det er ikke ensbetydende med at alle i universets rummende rum udvider sig til et mere og mere tyndt rummende rum af elementer . Det vil da eftertiden blive nogle lange rumrejser der så skal foretages mellem elementerne .

Re: Når universet går i stå stopper tiden

Tid er et begreb som knytter sig til forandring. Tid måles ved at registrere forandring. Uden tid har "før" ingen mening. Hvis der ingen forandring er - er der heller ikke nogen tid. Tid er ikke et baggrundstæppe for universet som er uafhængigt af hvad der foregår på scenen, men indikator for entropiens vækst. Når entropien vokser - bevæger tiden sig. Når entropien har nået sit maximum går tiden i stå. Det er er universets slutfase. Varmedøden.

I mine øjne noget forfærdelig sludder :-)

Naturen bruger ikke begrebet tid til noget som helst! Naturen består udelukkende af kræfter herunder gravitionel og inertiel masse. Faktisk er inertien - elektrisk (magnetfelt) såvel som mekanisk - skyld i, at vi i det hele taget kan tale om begrebet tid, for uden den ville alt være overstået på uendelig kort tid. Derfor tror jeg heller ikke på krummende rumtid og tidsdelen af relativitetsteorien (med en begrænset kraftoverførselshastighed kan kræfter sagtens afhænge af hastighedsforskellen).

Tid er noget mennesket har opfundet for at gøre det muligt at mødes, registrere afstanden mellem hændelser og for at kunne definere f.eks. strøm (Coulomb/s) og hastighed (m/s); men faktisk måler vi jo ikke strøm ved at tælle antallet af elektroner pr. sekund, men ved at konstatere virkningen i form af et magnetfelt, og det er også det eneste, der har betydning i naturen, da magnetfeltet er elektrisk inerti.

I dag har vi valgt at definere tiden ud fra et antal svingninger i et Cæsium-133 atom. Det giver os mulighed for at måle meget nøjagtigt her på jorden; men problemet er, at den reference afhænger både af gravitationen og hastigheden, så allerede i satellitter må man korrigere. Man kan så hævde, at det skyldes tidsrelativistiske effekter; men benytter vi i stedet jordens rotation i forhold til solen som tidsreference både på jorden og i satellitten, er det ikke længere nødvendigt at korrigere, bortset fra at tiden så vil gå langsommere efterhånden som rotationshastigheden nedsættes. Derfor egner den reference sig ikke til målinger og giver bl.a. Poul-Henning Kamp problemer med skudsekunder :-) Netop fordi naturen ikke bruger tiden, har vi ikke nogen god universel tidsreference, der kan bruges i hele universet!

Lad os huske Olbers paradox.

Jeg går ud fra alle kender Olbers paradox:
http://en.wikipedia.org/wiki/O...adox

MEN
Dette paradox blev udviklet _før_ man kendte til rødforskydning.

Indfører man rødforskydning(uanset årsag) er det en logisk følge, at der på ethvert punkt findes et (rødforskudt) objekt (aka CMB).

Kæpheste og forvirring

Naturen består udelukkende af kræfter herunder gravitionel og inertiel masse. Faktisk er inertien - elektrisk (magnetfelt) såvel som mekanisk - skyld i, at vi i det hele taget kan tale om begrebet tid, for uden den ville alt være overstået på uendelig kort tid.

Hvad er det egentlig du mener? Du burde efter min mening koncentrere dig om at fremlægge din alternative fysik i sammenhæng (altså skriv en artikel, afhandling eller bog) og iøvrigt, hvis du vil deltage i debatter, bruge ordene i den betydning de normalt har så andre kan forstå hvad du snakker om. Mao - hvis du vil tale om heste skal du også sige hest og ikke ko.

For at lede dig på rette vej spørger jeg derfor:

- Er masse en kraft?

- Hvad er elektrisk inerti?

- Hvad er mekanisk inerti?

- Og til det det sidste udsagn: ???

Re: Kæpheste og forvirring

For at lede dig på rette vej spørger jeg derfor:

- Er masse en kraft?

- Hvad er elektrisk inerti?

- Hvad er mekanisk inerti?

Jeg kunne jo spørge dig om nøjagtig det samme, så her er mine svar og så forventer jeg også nogle fra dig ;-)

- Er masse en kraft?

Jeg sætter lighedstegn mellem masse og energi. Gravitionel masse er formodentlig potentiel energi og dermed også en kraft, og inertiel masse er kinetisk energi. Derved bliver omdannelse af masse til energi i henhold til E = mc^2 - f.eks. ved partikelhenfald eller lysemision (Bohr) - en simpel omdannelse af potentiel energi til kinetisk energi (i en æter). Én enkelt hændelse vil generere et signal, der er næsten uendelig bredt i såvel tiddomænet som i frekvensdomænet i modsætning til fotonmodellen, som er en matematisk umulighed, fordi den kræver, at fotonen er næsten uendelig smalspektret i frekvensdomænet (f = E/h); men samtidig må være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet, da hændelsen typisk er overstået på mindre end 10^-20 sekund (almindelig fourieropløsning). Desuden er den jo heller ikke for fin i kanten at gange 0 (fotonens hvilemasse) med uendelig og så netop komme frem til en fotonmasse på h*f/c^2.

- Hvad er elektrisk inerti?

- Hvad er mekanisk inerti?

Begge dele er en bevægelse af æterpartikler, som så trækker ladede (elektrisk) eller ikke ladede (mekanisk) partikler med. Masse opnås ved interaktion med æteren - meget nær som fysikerne forestiller sig at masse opnås ved interaktion med Higgs feltet. Jeg tror ikke, at partikler i sig selv har nogen masse, hvilket de heller ikke har ifølge standardmodellen.

Og inden du og alle andre ætermodstandere falder over mig, så læs lige følgende:

Robert B. Laughlin, Nobel Laureate in Physics, endowed chair in physics, Stanford University, had this to say about ether in contemporary theoretical physics:“

It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise [in special relativity] was that no such medium existed . . .

The word 'ether' has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum. . . . Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry.

It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part. The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.”

Nu venter jeg så spændt på din forklaring på masse og inerti !!!

Re: Kæpheste og forvirring

Nu venter jeg så spændt på din forklaring på masse og inerti !!!

Det kan du godt glemme. Jeg lever fint med ikke at have forklaringer på alt.

Men jeg tager dit indlæg som udtryk for at din æteropfattelse svarer til den forståelse af vacuum som repræsenteres af Laughlin. Er det rigtigt? Mao, tror du at Laughlin vil skrive under på din æteropofattelse. Og kan du redegøre for hvad han mener med vacuum?

Re: Kæpheste og forvirring

- Hvad er elektrisk inerti?

Blot lidt nysgerrig.

Hvad forstår du ved 'elektrisk inerti' ?

Hvis man dybdeanalyserer 'ting' er den eneste logiske konklusion at:
- Elektrisk felt er statisk.
- Elektrisk felt har uendelig udbredelse.

Ellers hænger matematikken/fysikken ikke sammen.

Re: Kæpheste og forvirring

Men jeg tager dit indlæg som udtryk for at din æteropfattelse svarer til den forståelse af vacuum som repræsenteres af Laughlin. Er det rigtigt? Mao, tror du at Laughlin vil skrive under på din æteropofattelse. Og kan du redegøre for hvad han mener med vacuum?

Jeg kender ikke Laughlins opfattelse af æteren i detaljer og ved derfor ikke, om vi er helt enige; men konklusionen i sidste afsnit kunne jo være skrevet af mig! Hvor mange gange har jeg ikke her på ing.dk påpeget, at hvis der ikke var nogen æter, ville lysets hastighed være uendelig, idet c = 1/sqrt(e0*u0), og uden æter ville e0 og u0 være 0? At han opfatter æteren som et stykke vinduesglas er jo næsten mine ord, da jeg netop også har påpeget, at gravitationslinser skyldes nedsat lyshastighed som følge at gravitionel kompression af denne æter/vinduesglas.

MU før BB

Hej Søren.
Mere amatørgæt-- Du gætter på et moderunivers MU før BigBang BB . Mener du ikke også universets elementer opfører sig i en JoJo bevægelse .
Først trækker gravitationskræfterne alle elementerne sammen indtil de når en kritisk masses temperatur der fører til et BB og der slynger masserne ud i et nyt MU hvor disse massers gravitation så igen samler disse i større ,eller mindre enheder som nye kloder . Disse fortsætter endnu en spredende udrejse bort fra BB centrum indtil de taber udslyngningens energi og derefter returnerer til et nyt BB

Re: MU før BB

Hej Søren
Mere amatørgæt er kun møntet på mig selv !!! Kan se det kan misforståes !

Re: Kæpheste og forvirring

Én enkelt hændelse vil generere et signal, der er næsten uendelig bredt i såvel tiddomænet som i frekvensdomænet i modsætning til fotonmodellen, som er en matematisk umulighed, fordi den kræver, at fotonen er næsten uendelig smalspektret i frekvensdomænet (f = E/h); men samtidig må være næsten uendelig bredspektret i tidsdomænet, da hændelsen typisk er overstået på mindre end 10^-20 sekund (almindelig fourieropløsning). Desuden er den jo heller ikke for fin i kanten at gange 0 (fotonens hvilemasse) med uendelig og så netop komme frem til en fotonmasse på h*f/c^2.

Nu skal vi lige have styr på nogle ting! Vha. fouriertransformation kan man undersøge elektromagnetiske bølgers adfærd. Ud af dette kommer Heisenbergs usikkerhedsrelation fra kvantemekanikken (lig delta(E)·delta(t)<=h/4pi) Denne betyder netop, at hvis energien af fotonen, og dermed dens frekvens, er meget meget præcist angivet, kan det ikke lade sig gøre at sig e noget om, præcis hvornår den er hvor, eller den er snarere bredt mere ud tidsligt. Oftest vil det være sådan, at frekvensen ikke er præcist defineret, og derfor vil fotonen være meget afgrænset i sin tidsudbredelse og tilnærme sig en klassisk partikel. Men fotonen er altså en bølge, men det en bølgepakke, og jo mere udstrakt den gøres, jo mere præcis er dens energi.

For partikler beskrevet i kvantemekanikken gælder også den ovenstående usikkerhedsrelation, samt denne: delta(p)*delta(x)>=h/4pi. Men for partiklen tolkes dette i københavnerfortolkningen som en sandsynlighedsangivelse. Der er en vis sandsynlighed for at finde partikel et bestemt sted givet ved dens bølgefunktion, og det er altså bølgefunktionen, der er rumligt udbredt og ikke selve partiklen.

Mht. fotonmasse så har den jo ikke nogen! Den har en ækvivalent masse svarende til dens energi, men den har ikke en masse som Jorden har (i hvert fald ikke i følge standardmodellen), og dette skulle netop skyldes, at den ikke "mærker" Higgsfeltet. Lad os så se, om de finder Higgs-partiklen.

Re: MU før BB

Jeg mener faktisk ikke noget - men peger efter bedste evne på forskellige muligheder. Og det synes rimeligt konsisstent med den moderne naturopfattelse at BB repræsenterede en minimumsværdi (nul?) for universets entropi.

Hvornår ser vi Big Bang?

Hvis galaxehoben ligger 13,1 mia lysår borte, og vi altså ser lyset fra dem, som de så ud kun 600 mio år efter Big Bang, skal vi faktisk ikke kunne kigge ret meget længere ud, for at kunne se selve Big Bang!
BB må desuden have fundet sted indenfor en radius af 600 mio lysår fra den fundne galaxehob.

Endnu en lommefilosofisk antagelse:
Hvis vi antager at verdensrummet er cirkulært, kunne man så forestille sig, at en af de fjerneste galaxer vi kan se, er vores egen mælkevej?

Re: Hvornår ser vi Big Bang?

Hvis galaxehoben ligger 13,1 mia lysår borte, og vi altså ser lyset fra dem, som de så ud kun 600 mio år efter Big Bang, skal vi faktisk ikke kunne kigge ret meget længere ud, for at kunne se selve Big Bang!

Når vi ser baggrundstrålingen ser vi angiveligt universet i det øjeblik hvor det gik fra plasma til gasfase og blev gennemsigtigt for stråling (3-400.000 år efter BB ved en temperatur på et par tusind grader). På grund af universets udvidelse er denne stråling blevet rødforskudt svarende til en temperatur på et par grader Kelvin når vi observerer den.

Det er det tidligste vi kan se af universet

Re: Hvornår ser vi Big Bang?

Vi kommer aldrig til at se Big Bang.

BB har jo aldrig fundet sted. BB er en videnskabelig og moderne form for Ptolemæisk misk mask.

Når der pludselig observeres noget der ikke passer ind i det autoriserede Big Bang modelbillede af universet, så skal der lige puttes en moderne epi-cirkel ind i modelbilledet.

Det gælder inflations-teorien og sidst men ikke mindst med "den mørke energi".

Hvad mon det næste bliver, der skal puttes ind i Big Bang modellen, så den kommer til at passe ind i de fremtidige observationer, der siger noget andet end Big Bang modellen.

En sjov måde at gøre en moderne epi-cirkel på, er eksempelvis at betegne en galakse i 10 mia. lysårs afstand som værende en "moden" galakse, fordi den tilsyneladende udviser lidt for meget metal i spektralanalysen, til at observationerne passer med Big Bang modellen. Sådan kan man også forvrænge sproget, så det kommer til at passe til modellen, for det duer ikke at betegne galaksen som værende en GAMMEL galakse, når den ellers gerne skulle være en ung galakse, i følge Big Bang modellen. En ung galakse kan godt være "moden", men gammel det kan den altså ikke være, for så vil Big Bang modellen jo netop ikke længere være farbar. Derfor er galaksen en "moden" ung galakse.

De moderne kosmologer bliver ved med at holde fast i Big Bang billedemodellen, ligesom autoriteterne før Kopernikus holdt fast i den Ptolemæiske billedemodel. Ja, de holdt faktisk fast i den forfejlede model i rimelig lang tid efter at Kepler og Galilei ved beregninger og observationer kunne dokumentere, at den Ptolemæiske billedemodel af vort solsystem og dermed universet, var skrub hamrende forkert.

De moderne kosmologer vil ikke flytte deres synsfelt. De vil forblive i det Big bangske billede, koste hvad det vil.

På et eller andet tidspunkt må de moderne kosmologer begynde at indse, at deres Big Bang billedemodel er forkert. De kan ikke blive ved med at putte moderne epi-cirkler på epi-cirkler ind i Big Bang billedemodellen. Til sidst vil den virke fuldstændig idiotisk, præcis ligesom den Ptolemæiske model og på et tidspunkt vil en moderne Kopernikus, Kepler og/eller Galilei stå frem og vitterlig vise matematisk og observationsmæssigt, at disse moderne Big Bang Ptolemæiske kosmologer har misforstået det observerede.

Måske HAR der allerede været en moderne Kopernikus fremme og sagt tingene ligeud. Nu mangler vi blot en moderne Kepler og Galilei, der tør stå frem med beregninger og observationsmæssige data, der klart og tydeligt dokumenterer, at de Big Bang Ptolemæiske kosmologer har taget fejl og at deres Big Bang model er forkert.

Re: Kæpheste og forvirring

Ud af dette kommer Heisenbergs usikkerhedsrelation fra kvantemekanikken (lig delta(E)·delta(t)<=h/4pi) Denne betyder netop, at hvis energien af fotonen, og dermed dens frekvens, er meget meget præcist angivet, kan det ikke lade sig gøre at sig e noget om, præcis hvornår den er hvor, eller den er snarere bredt mere ud tidsligt. Oftest vil det være sådan, at frekvensen ikke er præcist defineret, og derfor vil fotonen være meget afgrænset i sin tidsudbredelse og tilnærme sig en klassisk partikel. Men fotonen er altså en bølge, men det en bølgepakke, og jo mere udstrakt den gøres, jo mere præcis er dens energi.

Det hænger ikke sammen. Da lysets hastighed er konstant, ved vi med sikkerhed, at fotonen - hvis den altså eksisterer - altid vil befinde sig præcis c*t fra udgangspunktet, og at pulsformen i signalet er bevaret. Da den ikke har mistet energi undervejs (den kan ikke miste energi uden at blive totalt destrueret), må den nødvendigvis stadig have en præcis frekvens f = E/h. Vi kender altså både frekvens og position samtidig, og så har vi den matematiske umulighed med at den er smalspektret i frekvensdomænet, men bredspektret i tidsdomænet. Heisenbergs usikkerhedsrelation er bare et udtryk for, at fysikerne ikke aner, hvad der sker, og så endnu engang må fuske med matematikken for at få virkeligheden til at passe med modellen.

Re: Kæpheste og forvirring

Da lysets hastighed er konstant

Er du sikker på det?

Selvfølgelig er c konstant, men i forhold til hvad?

(Hint: Ring laser gyro / Fiber Optic Gyro)

Re: Kæpheste og forvirring

Da lysets hastighed er konstant

Er du sikker på det?

Selvfølgelig er c konstant, men i forhold til hvad?

(Hint: Ring laser gyro / Fiber Optic Gyro)

c = 1/sqrt(e0*u0), så den afhænger udelukkende af mediet.

Re: Kæpheste og forvirring

c = 1/sqrt(e0*u0), så den afhænger udelukkende af mediet.

Mediet er det samme:
http://en.wikipedia.org/wiki/F...cope
Lyset sendes ind fra hver ende, men med forskellig polarisering.

Så:
- Fysisk afstand mellem giver og modtager er altid den samme.
- Det er baseret på en faseforskydning, som _ikke_ kan opstå i et statisk(hvilende) referencesystem med konstant (universel) c.

HVIS man antager at c er konstant, og upåvirkelig af bevægelser, så forklar venligst HVORDAN interferens opstår.

Meget gerne med matematik.
(Hint: S (afstand) er konstant i referencesystemet)

Re: Kæpheste og forvirring

@ Stig Johansen

Jeg havde lidt travlt i morges og fik vist svaret dig lidt for hurtigt. Det kom jeg i tanke om senere; men da var jeg for længst ude af døren :-)

Hvis vi indsætter er elektrisk neutralt og upolariseret dielektrikum som f.eks. PE i en kondensator, stiger kapaciteten. I praksis sker der det, at dette dielektrikum reelt set reducerer afstanden mellem pladerne. Energien er stadig opbevaret i æteren, som den er i en vakuumkondensator, da der ikke er nogen måde, man kan opbevare elektrisk energi i dielektrikummet (upolariseret). At der ikke opbevares energi i dielektrikummet ses også af, at det ikke kræver nogen kraft (ud over den mekaniske acceleration) at indsætte eller fjerne det.

Heraf kan man slutte, at det er æterhastigheden og ikke hastigheden af dielektrikummet, der afgør, hvor hurtigt signalet kommer frem, bortset fra at dielektrikummet har hævet kapaciteten pr. meter og dermed nedsat hastigheden med kvadratroden af den relative dielektricitetskonstant. Da jeg forestiller mig, at partikler er masseløse i sig selv, men opnår masse ved interaktion med æteren, vil det være naturligt, at æteren følger den største massekoncentration, og det er jorden. Når man så drejer lasergyroskobet, opstår sagnac effekten, da æteren ikke flytter sig (ret meget) i forhold til det lette gyroskop. Jeg har faktisk set sagnac effekten brugt som bevis for, at der findes en æter.

Jeg så iøvrigt en meget interessant kommentar her på ing.dk, om man kan opbevare magnetisk energi i en jernkerne uden nogen som helst form for luftspalte - heller ikke på mikroniveau. Umiddelbart er det jo naturligt, at et magnetfelt er oplagret i jernet; men jeg tror faktisk, at debatøren (jeg kan ikke huske navnet) har ret. Jernet virker muligvis også bare ved at formindske luftgabet, så dette luftgab kan indeholde mere energi. Det, der generer mig i den sammenhæng, er, at jernkernen i modsætning til dielektrikummet suges ind i spolen, og hvor der er kræfter, må der også være (potentiel) energi, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tro.

Re: Kæpheste og forvirring

...at jernkernen i modsætning til dielektrikummet suges ind i spolen, og hvor der er kræfter, må der også være (potentiel) energi, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tro.

Jeg er nu temmelig sikkert på at dielektrikummet suges ind mellem pladerne af en kondensator !

Re: Kæpheste og forvirring

Jeg er nu temmelig sikkert på at dielektrikummet suges ind mellem pladerne af en kondensator !

Interessant. Har du en link, der beskriver det?

Re: Kæpheste og forvirring

Her et link til det:

http://ajp.aapt.org/resource/1...d=no

Den koster desværre 30 Dollars at læse... Amerikanerne er skøre, som om de sælger en kostbar hemmelighed. Vi burde lægge priser på alle data for amerikanske søgemaskiner der vil læse data fra Danmark eller fra EU !!

A common example from intermediate&#8208;level electromagnetic theory, the calculation of the force acting on a dielectric slab partially inserted into a parallel&#8208;plate capacitor, is examined in detail. The physical origin of the force, ignored in most textbooks, is shown to be due to the fringe field. The standard textbook calculation, in which the fringe field is explicitly ignored, is examined. An analysis which includes the presence of the fringe field indicates that the standard result is valid, but under conditions other than those generally presented.

Jeg har desværre ikke fundet andet på nettet, jeg har det i en af mine bøger, men de står stadig et sted på havnen og venter på toldvæsenet til clearing... men informationen er ikke 30 Dollars værd !!

Her diskuteres dette:

http://www.physicsforums.com/s...4100

mvh

Indsugning af jernet...

...eller af dielektrikummet sker selvfølgelig fordi feltet i en fysisk spole/kondensator ikke er homogen...

Re: Indsugning af jernet...

...eller af dielektrikummet sker selvfølgelig fordi feltet i en fysisk spole/kondensator ikke er homogen...

Tak for linken, og du har sikkert ret. Hvis feltet kun gik fuldstændig lige fra plade til plade, og der ikke var noget buet randfelt og dermed skrå kræfter, er det meget tænkeligt, at der heller ikke ville være nogen indsugningskraft.

Hvis indsugningskraften kun skyldes randfeltet, burde det faktisk være sådan, at kraften er den samme, uanset hvor lang kondensatoren er, da de dele med fuldstændig lige felt fra plade til plade ikke bidrager. Er dette sandt?

Re: Indsugning af jernet...

Indsugningskraften skyldes feltgradienten, det er lidt tricky at beregne og afhænger af de fysiske dimensioner, men ja, det er en randeffekt. Kraften vil variere alt efter pladernes tykkelse og afstand og selvfølgeligt feltstyrken. Kraften vil være den samme for en meget lang kondensator som for en kortere, sålænge den fyske udformning ellers er den samme... dvs pladetykkelse og afstand.

Re: Kæpheste og forvirring

Hvis vi indsætter er elektrisk neutralt og upolariseret dielektrikum som f.eks. PE i en kondensator, stiger kapaciteten. I praksis sker der det, at dette dielektrikum reelt set reducerer afstanden mellem pladerne. E

Carsten, du behøver ikke at forklare om elektriske/magnitiske kræfter, herunder spoler og kondensatorer - det tror jeg godt jeg ved.

Mit spørgsmål går på _HVORDAN_ Fiber Optic Gyro 'virker'.
http://www.google.dk/search?q=...=680

For en god ordens skyld vil jeg ikke gå dybere ind i disse debatter, andet end at påpege nogle problemstillinger.

Sagnac effekten er nævnt, men hvordan konformer den med de gældende teoremer?

Re: Kæpheste og forvirring

Carsten, du behøver ikke at forklare om elektriske/magnitiske kræfter, herunder spoler og kondensatorer - det tror jeg godt jeg ved.

Mit spørgsmål går på _HVORDAN_ Fiber Optic Gyro 'virker'.
http://www.google.dk/search?q=...=680

For en god ordens skyld vil jeg ikke gå dybere ind i disse debatter, andet end at påpege nogle problemstillinger.

Sagnac effekten er nævnt, men hvordan konformer den med de gældende teoremer?

Når jeg tog fat i spoler og kondensatorer var det pga. det interessante spørgsmål: "Hvor er energien?". Er den i æteren, i glasset eller i en kombination, da det har betydning for følsomheden af fibergyroskopet?

I et lasergyroskop med spejle er der jo ingen tvivl. Her har vi kun æteren og så er virkemåden helt ligetil. I et fiberoptisk gyroskop melder spørgsmålet sig imidlertid: "Hvad er lysets hastighed konstant i forhold til?". Hvis den er konstant i forhold til en æter, der står stille i forhold til jorden, er det ingen forskel i forhold til spejlgyroskopet. Er den derimod konstant i forhold til lyslederen, burde der ikke være nogen Sagnac effekt. I praksis er det en kombination. På Wikipedia kan man læse:

When the Sagnac setup has the light propagating in fibre optics then the setup is effectively a combination of a Sagnac experiment and the Fizeau experiment. In glass the speed of light is slower than in vacuum, and the fibre optics itself is a moving medium. In that case the relativistic velocity addition rule applies.

Ud fra Fizeau eksperimentet må lysets hastighed i forhold til en stationær observatør derfor være:

V = c/Sqrt(Er) + v(1 - 1/Er)

hvor v er hastigheden af fiberoptikken, og Er er den relative dielektricitetskonstant af glasset. Jeg har brugt Er i stedet for brydningsindekset n, så første del af ligningen bliver den kendte formel for lysets hastighed som funktion af den relative dielektricitetskonstant. Jeg har også set bort fra det bølgelængdeafhængige differentialled.

Da fiberoptikken bevæger sig med hastigheden v; men den faktiske hastighed af lyset kun er v(1 - 1/Er), må den reelle hastighed, der skal bruges i gyroskopet, være V = v - v(1 - 1/Er) = v/Er. Heraf kan man slutte, at der må være opbevaret energi både i æteren og i glasset, og at kun den del, der er opbevaret i æteren, har betydning for Sagnac effekten. Et fiberoptisk gyroskop er derfor mindre følsomt end et spejlgyroskop, hvis den tilbagelagte afstand er den samme, men kan selvfølgelig gøres mere følsomt ved at bruge mange vindinger.

Det fiberoptiske gyroskop er faktisk et bevis på æterens eksistens, da man kan se, at lysets hastighed i forhold til en observatør består af to dele - en æterdel og en fiberdel. Uden æterdelen dvs. fotonmodellen ville lysets hastighed kun være givet ved fiberdelen; men så ville der ikke være nogen Sagnac effekt.

Re: Kæpheste og forvirring

Ud fra Fizeau eksperimentet må lysets hastighed i forhold til en stationær observatør derfor være:

V = c/Sqrt(Er) + v(1 - 1/Er)

Du glemmer at der i forhold til RLG/FOG _IKKE_ er nogen stationær observatør.

Tænk på den her ~ 5km 'spole' ude i det ydre rum, f.eks. i et lagrangepunkt.

Der er _ikke_ tale om bevægelse mellem giver og 'observatør', så der kan ikke være tale om dV, dT eller dS, alt er statisk inden for denne 'cavity'.

Det fiberoptiske gyroskop er faktisk et bevis på æterens eksistens

Ja - men sig det ikke højt ;-)

Bruger man ordet 'æter' flegner folk fuldstændig ud.

Jeg vil ikke deltage i 'æterdebatten', men fandt lige dette link:
http://www.cellularuniverse.or....htm
(Har ikke selv læst den endnu, men den så interessant ud, så det skal _ikke_ tolkes som en anbefaling).

Re: Kæpheste og forvirring

Ud fra Fizeau eksperimentet må lysets hastighed i forhold til en stationær observatør derfor være:

V = c/Sqrt(Er) + v(1 - 1/Er)

Du glemmer at der i forhold til RLG/FOG _IKKE_ er nogen stationær observatør.

Tænk på den her ~ 5km 'spole' ude i det ydre rum, f.eks. i et lagrangepunkt.

Der er _ikke_ tale om bevægelse mellem giver og 'observatør', så der kan ikke være tale om dV, dT eller dS, alt er statisk inden for denne 'cavity'.

Den stationære observatør er en observatør, der står stille i forhold til æteren. I praksis er det i forhold til jorden bortset fra et gyroskop i det ydre rum. Det interessante er, at vi i fibergyroskopet har 2 medier med hver sin hastighed, der bevæger sig gennem hinanden.

Det fiberoptiske gyroskop er faktisk et bevis på æterens eksistens

Ja - men sig det ikke højt ;-)

Bruger man ordet 'æter' flegner folk fuldstændig ud.

Jeg er ikke så bange for at tale om æteren - hvorfor skulle jeg være bange for at sige at "jorden er rund" - og jeg har desuden fundet den ideelle mundkurv til ætermodstandere - nemlig det ovenstående citat af Robert B. Laughlin. Jeg har nu prøvet det på 2 tråde, og det virker perfekt. Før man citerer det, er man en crackpot og det, der er meget værre; men efter bliver der sjovt nok ro! Derfor valgte jeg i denne tråd at spille denne "joker" ud på forhånd og se lige, hvad der skete :-)

Re: Kæpheste og forvirring

@ Carsten og Stig

Nu har jeg uden at brokke mig læst om jeres æter, men kan altså ikke forstå hvad i vil med den... I vil sikkert give mig ret når jeg siger at både et magnetisk og et elektrisk felt kan eksistere i vakuum. At energien i begge tilfælde er i feltet kan der vist ikke være tvivl om, så hvorfor behøver et elektromagnetisk felt nu en æter ? Bare fordi i siger en bølge behøver et medium ? Ja en massebølge (vand) behøver det, det er derfor det er en vandbølge... en sinus formet svingning af vandet (når der kun er én af dem). Jeg kan sagtens blive enig med jer på nogle punkter, men en æter er for langt ude. Jeg synes i skulle i stedet for gør jer nogle tanker om hvad tid er og undersøge det lidt nærmere, fx ved at undersøge Newtons lov nærmere, den kan sige mere om tid end vore fysikere har fundet... ja faktisk tog Einstein initiativet fra dem :o)

Re: Kæpheste og forvirring

@ Carsten og Stig

I vil sikkert give mig ret når jeg siger at både et magnetisk og et elektrisk felt kan eksistere i vakuum.

NEJ!

c = 1/sqrt(e0*u0). Hvor får du endelige værdier af e0 (dielektricitetskonstanten) og u0 (permeabiliteten) fra i ren vakuum uden partikler af nogen som helst art?

Jeg sætter lighedstegn mellem masse og energi. Uden masse ingen energi. Vi kan vel blive enige om, at et elektromagnetisk felt indeholder energi. For at transportere den skal vi altså bruge enten:

1) En æter med masse, så energien overføres som i Newtons vugge - dog er kræfternes udbredelseshastighed lysets og ikke lydens.

2) En foton med masse. Den masse fremkommer så ved at gange hvilemassen på 0 med uendelig og så lige netop komme frem til en masse på h*f/c^2. Det er noget matematisk fusk og bliver endnu mere fusket af, at én hændelse som f.eks. ét partikelhenfald eller én emision efter Bohr's model, der typisk er overstået på mindre end 10^-23 sekund, er smalspektret (f = E/h) i frekvensdomænet, men samtidig bredspektret i tidsdomænet, hvilket er umuligt.

For mig er 1) det eneste, der giver mening.

Re: Kæpheste og forvirring

c = 1/sqrt(e0*u0). Hvor får du endelige værdier af e0 (dielektricitetskonstanten) og u0 (permeabiliteten) fra i ren vakuum uden partikler af nogen som helst art?

Som du kan se har vi nogle der gør arbejdet godt, men du er ikke tilfreds med dem fordi du mener at når stof har en eller anden værdi, så må fraværet af stof (vakuum) have værdien nul ! Det er et problem DU har Carsten, jeg kan fin acceptere det... se på kemisk ren vand, som har en endelig ledningsevne (ikke nul), når du nu tilfører nogle ioner (fx salt), ja så stiger ledningsevnen med koncentrationen af ionerne... men ok det er måske et dårligt eksempel at bruge, men sådan ser jeg på det.

Jeg sætter lighedstegn mellem masse og energi.

Det vil sige at kilogram=Joule... det er noget sludder ! Fordi Joule=kilogram*meter^2/sekund^2 ...så du kaster meter^2/sekund^2 borte ?! Energi besiddes af masse i bevægelse og kan derfor ikke være det samme som masse... uanset hvad Einstein og familie siger ! Men du kan sige at energi og masse er to sider af samme sag... så kommer spørgsmålet op: Hvad er "samme sag" ? Svaret må være: Tid ! For en konstant hastighed bliver tid og afstand "ligeværdige" størrelser…

En foton med masse. Den masse fremkommer så ved at gange hvilemassen på 0 med uendelig og så lige netop komme frem til en masse på h*f/c^2. Det er noget matematisk fusk og bliver endnu mere fusket af, at én hændelse som f.eks. ét partikelhenfald eller én emision efter Bohr's model, der typisk er overstået på mindre end 10^-23 sekund, er smalspektret (f = E/h) i frekvensdomænet, men samtidig bredspektret i tidsdomænet, hvilket er umuligt

Helt enig, det er noget fusk og der er noget galt med emissionen efter Bohr’s model !

Forestil dig synsprocessen foregår ved at lyspartikler (lige som støv i luften) skulle være dem der formidler dig det billede du ser… det ville betyde at du kun en gang imellem får øje på en lille genstand, ganske simpelt fordi der ikke ville være lyspartikler nok alle steder der kan ramme den lille genstand og finde ved refleksion vejen til dit øje. Jeg vil holde på at lyset kun tilsyneladende optræder som partikel, dvs. det kan tolkes sådan, men er ikke realitet. At en foton kan formidle en impuls, som om den havde masse, er ikke så underligt når du tænker på at en partikel der tilføres energi nødvendigvis må have en impuls, en varm partikel har efter Boltzmann og Maxwell en vis hastighed og dermed en impuls ! Dvs at enhver partikel der forøger sin energi også forøger sin impuls, men er der tale om et stykke metal du kan se og føle og ikke en enkelt atomar partikel af det, så kan fotoner kun opvarme metallet og forøge energien derved… det vil sige at din impuls er fordelt på samtlige atomer af metallet og virker i alle mulige retninger. Derfor burde en opvarmning af et stykke metal med fx lys formidle en IMAGINÆR impuls, men den slags impulser opererer vor fysik endnu ikke med.

mvh

Re: Kæpheste og forvirring

Jeg sætter lighedstegn mellem masse og energi.

Det vil sige at kilogram=Joule... det er noget sludder ! Fordi Joule=kilogram*meter^2/sekund^2 ...så du kaster meter^2/sekund^2 borte ?! Energi besiddes af masse i bevægelse og kan derfor ikke være det samme som masse... uanset hvad Einstein og familie siger ! Men du kan sige at energi og masse er to sider af samme sag... så kommer spørgsmålet op: Hvad er "samme sag" ? Svaret må være: Tid ! For en konstant hastighed bliver tid og afstand "ligeværdige" størrelser…

Som jeg har skrevet i tidligere indlæg i denne tråd, anser jeg det, vi normalt opfatter som masse for potentiel energi iht. E = m*c^2 og det, vi normalt føler som energi, for kinetisk energi. Derved bliver omdannelse af masse til energi en simpel omdannelse af potentiel energi til kinetisk energi.

Som jeg også har skrevet i denne tråd, er tid efter min opfattelse noget, mennesket har opfundet. Naturen bruger ikke tiden til noget som helst. Her er det udelukkende et spørgsmål om kræfter og inerti. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af relativitetsteorien.

Re: Kæpheste og forvirring

Ok... men i bogstavelig forstand vil du ikke komme nogen veje UDEN tid... Din indstilling til begrebet tid vil forhindre dig at finde noget som helst som en løsning af det problem du ser... men... it's all up to you !

Men hvordan kan det være det tager tid for jorden at runde solen bare én gang ? Alt menneskelig indbildning... intet reel ved begrebet tid overhovedet ?

Når tid ikke eksisterer...

...eksisterer intet i universet, hverken rum, masse eller kinetisk/potentiel energi ! Tænk lige lidt over det Carsten !

Re: Kæpheste og forvirring

Men hvordan kan det være det tager tid for jorden at runde solen bare én gang ? Alt menneskelig indbildning... intet reel ved begrebet tid overhovedet ?

Det gør det pga. begrebet inerti. Uden inerti ville alt være overstået på uendelig kort tid. Acceleration = kraft/masse. Naturen behøver ikke andet end kraft og masse.

Selvfølgelig er tid ikke bare en menneskelig indbildning; men min pointe er, at naturen ikke har en global relativistisk tid. Når et atomur går langsommere i et gravitationsfelt, er det ikke fordi tiden ændres relativistisk; men ganske simpelt fordi kraft og/eller masse i resonanskredsen ændres. Et bornholmerur afhænger også af gravitationen - bare modsat et atomur. På samme måde skyldes det ikke en relativistisk tid, at et ur i bevægelse går for langsomt. Det er igen blot et udslag af ændrede kræfter og/eller masser. Jeg tror, at alle partikler i sig selv er masseløse, men opnår masse ved interaktion med æteren. Derfor er det vel ikke så utænkelig, at denne masse ændres, når man nærmer sig kræfternes maksimale udbredelseshastighed i æteren.

En neutron er stabil i en atomkerne; men ikke udenfor. Det er ikke fordi tiden i en atomkerne er gået i stå; men ganske simpelt fordi kræfterne er anderledes. På samme måde er en myon meget ustabil i sig selv (1,5 us halveringstid); men hvis den bevæger sig med en hastighed nær lysets (99,94%) og derfor får en stærkt forøget masse, kan den overleve hele vejen ned gennem atmosfæren (13 uS). Det er heller ikke fordi tiden går langsommere i myonen; men igen pga. ændrede kræfter og/eller masse.

Re: Kæpheste og forvirring

@ Carsten og Stig

Nu har jeg uden at brokke mig læst om jeres æter, men kan altså ikke forstå hvad i vil med den... I vil sikkert give mig ret når jeg siger at både et magnetisk og et elektrisk felt kan eksistere i vakuum. At energien i begge tilfælde er i feltet kan der vist ikke være tvivl om, så hvorfor behøver et elektromagnetisk felt nu en æter ?

@Bernhardt.
Jeg kan ikke udtale mig på Carsten's vegne, men jeg giver dig fuldstændig ret i at elektrisk og magnetisk felter eksisterer i vacuum - er der nogen der har modsagt det?

Men når du snakker lys, kan du så ikke tage et valg om det er elektromagnetiske felter eller partikler?

Det virker som om du spiller på 2 heste.

Umiddelbart virker det også som om du tror tid er en 4.dimension, der kan ændre sig.

Vi kan stille os det spørgsmål:
Eksisterer time dilation?
http://en.wikipedia.org/wiki/T...tion

Læg mærke til:

When two observers are in relative uniform motion and uninfluenced by any gravitational mass, the point of view of each will be that the other's (moving) clock is ticking at a slower rate than the local clock.

samt

But that is only true from the physical point of view of the local observer, and of others at relative rest (i.e. in the local observer's frame of reference).

Kig nu på GPS systemet.
Alle satelitter befinder sig i (stort set) samme højde, så vi kan se bort fra gravitationel påvirkning.

Satelitterne har indbyrdes baner på 0,120,240 grader, så disse er i bevægelse i forhold til hinanden.

Aflæs nu 'uret' fra satelit A, hvilket svarer til man befinder sig i A's fysiske 'frame' jfr. ovenstående.

Lad der gå noget tid, og aflæs 'uret' fra satelit B, så vi nu er i B's 'frame'.

Teorien foreskriver at 'uret' i satelit B skulle være gået langsommere, men jeg tvivler på det skulle være tilfældet.

(En afart af 'tvillingeparadoxet', men kan efterprøves i det virkelige liv).

Som sagt vil jeg ikke deltage i disse debatter, men afslutte med:
Ja 'tid' eksisterer. men den kan hverken strækkes bøjes, krummes eller gå baglæns.

Re: Kæpheste og forvirring

Kære Carsten Kanstrup

Jeg må desværre meddele dig, at du tager ganske fejl. Din adgang til korrekte data er fuldstændig forfejlet. Myonen har en middellevetid på 2,2 us ikke 1,5 us. Desuden er den 13 us ikke nok for myonen til at komme ned til Jorden. Hvis de bevægede sig med lysets hastighed ville en levetid på 13 us kun være nok til at bringe dem 3900 m ned i atmosfæren, men myoner stopper med at dannes i 7000 meters højde, så det er altså langt fra nok. Det rigtige tal er snarere 44 us, hvis vi går ud fra, at den har en Lorentzfaktor på 20. Dette er måske, måske ikke nok til at forklare, hvorfor du (højst sandsynligt) tager fejl i det du "tror".

Re: Kæpheste og forvirring

Kære Carsten Kanstrup

Jeg må desværre meddele dig, at du tager ganske fejl. Din adgang til korrekte data er fuldstændig forfejlet. Myonen har en middellevetid på 2,2 us ikke 1,5 us. Desuden er den 13 us ikke nok for myonen til at komme ned til Jorden. Hvis de bevægede sig med lysets hastighed ville en levetid på 13 us kun være nok til at bringe dem 3900 m ned i atmosfæren, men myoner stopper med at dannes i 7000 meters højde, så det er altså langt fra nok. Det rigtige tal er snarere 44 us, hvis vi går ud fra, at den har en Lorentzfaktor på 20. Dette er måske, måske ikke nok til at forklare, hvorfor du (højst sandsynligt) tager fejl i det du "tror".

Måske har du ret, eller jeg er dårlig til Tysk; men jeg hentede mine data fra den tyske udgave af Wikipedia, hvor man kan læse:

Myonen sind einer der Hauptbestandteile der sekundären kosmischen Strahlung, d. h. sie entstehen in 9 [1] km Höhe bis 12 [2] km Höhe (vorwiegend in etwa 10 km [3]) durch Reaktionen der eigentlichen kosmischen Strahlung (vor allem Protonen) mit Atomkernen und Molekülen der Atmosphäre. Dabei entstehen zunächst Pionen und zu einem kleineren Teil Kaonen. Beim Zerfall dieser sehr kurzlebigen Teilchen durch schwache Wechselwirkung entstehen unter anderem Myonen und Myonneutrinos. Wegen der relativistischen Zeitdilatation können diese trotz der kurzen Halbwertszeit die Erdoberfläche erreichen; ohne diesen relativistischen Effekt würde die Reichweite nur etwa 600 m betragen [4]. Bruno Rossi und D. B. Hall haben die Anzahl der Myonen, die in verschiedenen Höhen ankommen, gemessen.[5] Durch eine spezielle Filteranordnung wurde die Messung auf solche Myonen beschränkt, die sich mit 99,94 % der Lichtgeschwindigkeit bewegen. Der Vergleich der gemessenen Anzahlen ermöglichte es, die Halbwertszeit der schnell bewegten Myonen zu bestimmen. Diese ist mit 13 us um ein Vielfaches höher als die Halbwertszeit von ruhenden Myonen mit 1,5 us (diese Halbwertszeit ergibt sich aus der oben genannten Lebensdauer durch multiplizieren mit 0,693…, dem natürlichen Logarithmus von 2). Die schnell bewegten Myonen zerfallen also langsamer als ihre unbewegten Gegenstücke. Dies ist ein Nachweis der Zeitdilatation (siehe auch Lorentzkontraktion).

Forskellen mellem dine og mine tal skyldes nok, at halveringstiden, som er den jeg omtaler, er 0,693 gange levetiden på 2,2 uS, hvilket netop er de 1,5 us. Artiklen angiver faktisk også middellevetiden til 2,196 980 3(22) × 10^-6 s.

Re: Kæpheste og forvirring

Ja, jeg skulle mene, jeg har ret. Det her er grunden til, at man skal være så kritisk overfor wikipedia. Det ser ganske rigtigt ud til, at du er kommet til at bruge halveringstid som levetid. Men oplysningerne i en sådan artikel er aldrig opdaterede, og derfor tror jeg stadig på de 7000 meters højde for grænsen for dannelse af myoner. Du kan i stedet læse om det på den store danske encyklopædi:

http://www.denstoredanske.dk/I...myon