Et ekspertpanel under ingeniørforeningen, IDA, har netop udsendt et oplæg til etablering af et nyt fælles EPJ-system, og påpeger, at denne udfordring faktisk er den vigtigste, som det danske sundhedsvæsen står over for. Men udspillet møder allerede hård kritik.

»Det er taylorisme af værste skuffe. IDAs udspil sætter systemet i centrum i stedet for borgeren eller patienten. Det er ikke systemets data. Det er borgernes eller patientens data. Det drejer sig kun om, hvordan man kan gøre borgere til en reservedel, som man kan reparere centralt fra, men hvem har kontrollen over og driver processerne?« spørger innovations- og sikkerhedsekspert Stephan Engberg retorisk.

Læs også: IDA: Fælles EPJ-system skal i gang nu

Han efterlyser især noget om, hvad borgerens eller patientens interesser er i det her system, og at det tilsyneladende alene drejer sig om at kunne fjernstyre borgerne mest muligt. Også emner som telemedicin, RFID og Cloud ses ifølge Stephan Engberg blot som en forlængelse af systemets overvågning ud i hjemmet i stedet for aktivt at tage udgangspunkt i patientens egenomsorg.

»Hvis man lader systemets billede af patienten være det centrale, så skal alle systemer tvangsindberette og tvangsensrettes til at reagere på samme måde og fungere på samme måde. Der er ingen fleksibilitetsmekanisme eller effektiviseringsdrivere eller innovationsdrivere. Det hele drejer sig om, hvordan man centralt styrer billedet af borgerne og processerne omkring borgeren,« siger han.

Han kalder indstillingen for 'one size fits nothing':

»Man burde indrette systemet, så borgeren har forskellige nøgler og direkte kan tilgå sin historik og status. Herunder at man ganske enkelt ikke kan tilgå data uden om borgeren, medmindre man allerede har fået delegeret en specifik adgang som del af behandlingen. Lægen kan godt få adgang til de data, der er relevante for ham, men systemet skal ikke have adgang til data. Det bliver aldrig effektivt,« siger han.

Vende systemet på hovedet
Efter Stephan Engbergs opfattelse bør nøglen til borgerens eller patientens data kontrolleres af borgeren eller patienten selv, mens systemet eller ikke-involverede behandlere som udgangspunkt skal være forhindret i at se data eller i hvert fald forhindret i at henføre datasegmenter til en specifik borger.

I forbindelse med en ulykke, hvor det kan være nødvendigt at få adgang til eventuelle medicinoplysninger, foreslår Stephan Engberg, at der kan oprettes en nødjournal, hvor patienten selv bærer nøglen, og som alene tager udgangspunkt i patientens aktuelle medicinske situation, men ikke samtidig fortæller hele patientens historie.

Ifølge Stephan Engberg er der i IDAs oplæg tale om en forældet, centralistisk tankegang, som ligger tilbage fra før internettet.

»Man skal vende systemet på hovedet og tage udgangspunkt i patienten. Standardisér dataelementerne, og giv patienten kontrol med data, så du kan have forskellige systemer, der arbejder på de samme data. Træk datadefinitionerne ud af systemerne, så man ikke får monopoliseret systemet, og giv borgeren selv kontrollen over nøglestrukturen til at håndtere sine data i systemet,« siger han.