Vandkraft i nedlagte miner

Af Martin Kirchgässner, tirsdag 17. jan 2012 kl. 07:07

Læs også:


17. jan 2012 kl 09:41

Keld Laursen

Det ligner lidt en overunity maskine?

Det ser spændende ud det der.

Men hvis jeg kigger på det, lader man så ikke vandet falde 1000 meter for at drive en turbine som kan lave strøm som kan drive en pumpe som skal hæve vandet tilbage til overfladen, hvorfra den skal... Altså en maskine som skal bruge sin egen fremstillede energi, plus lidt, til at drive sig selv.

Det er OK at man finder lidt varmeenergi i dybet, men det kunne man udvinde uden at skulle blande turbiner ind i sagen.

Som lager for vindenergi vil det selvfølgelig give mere mening, men det gør grafikken ikke meget ud af at illustrere.


17. jan 2012 kl 09:46

Morten Andersen

Ingeniørarbejde?

Ja det virker lidt molbo agtigt. Trykfaldet i faldrør+minegange+stigrør+varmeveksler skal jo "betales tilbage" uanset hvad.

Den hydrauliske gevist er 0 (hvis altså minegangen er helt fyldt med vand.

Den store gevist må ligge i at man ikke får vand op som har ligget i undergrunde længe og derfor er mættet med salte som giver problemer når de kommer ind i rør, varmevekslere osv.

Mvh Morten


17. jan 2012 kl 10:10

Thomas Sørensen

Nivellering af forbrug og produktion

Sådanne anlæg er ikke ualmindelige. Formålet med dem er at være standby i peaksituationer og derfor være med til at udligne den overskydende vindmøllestrøm. Når forbruget er lavt og produktionen af vindmøllestrømmen høj, bruges billig overskudsproduktion til at pumpe vandet op. Når der så er strøm-peaks, som ikke kan klares af den almindelige produktion, løber vandet gennem turbinerne.

Se for eksempel
http://www.fhc.co.uk/dinorwig.....htm, som endda har reversible turbiner, der også virker som pumper.

Det er fuldstændig den samme løsning vi forsøger at finde med oplagring af vindmøllestrøm i sandbanker, batterier og alskens andet isenkram, men måske skulle man overveje noget lignende i den danske undergrund?

mvh
Thomas


17. jan 2012 kl 10:14

avatar

Anders Hedelund

Terminologi!

Så er det jo energilagre, og ikke kraftværker, man planlægger.


17. jan 2012 kl 10:18

Thomas Sørensen

Teminologi

Ja, hvis jeg ellers forstår conseptet, er jeg helt enig. Det grønne er jo så at energilagringen sker med grøn energi.


17. jan 2012 kl 11:47

Janos Winter

Re: Teminologi

Ja, hvis jeg ellers forstår conseptet, er jeg helt enig. Det grønne er jo så at energilagringen sker med grøn energi.

Den mest fornunftige benyttelse kunne være som kraftværk.
Hvis man regner med en temperaturgradient af 1K/30m kan man få mindst 33K opvarmning af vandet + opvarmningen af strømningstab..

mvh


17. jan 2012 kl 11:56

Morten Andersen

OK så - energilager

Altså man fylder minegangene i peak perioder hvorefter man tømmer dem (langsommere) med "grøn energi" i off-peak. Så har man selvfølgelig et problem med at optimere varmeproduktionen eller hvad?

Alt i alt energitilsætning men nok i rimelig beskeden grad sammenlignet med så meget andet. Og man sparer at bygge relativt store damme o.l. Den store faldhøjde sammenlignet med opdæmmede lagre giver naturligvis en fordel.

Nå lad os nu se - kunne forestille mig en del problemer. F.eks. er miner ofte fyldt med mange usunde ting som arsen og andre tungmettaler. Disse vil jo udvaskes af vandet når det strømmer rundt nede i minegangene. Så der er nok lige et par detaljer der skal tænkes færdig.

Mvh Morten


17. jan 2012 kl 11:59

michael Rasmussen

Geotermisk opvarmning?

En alternativ vinkel på systemet er at det er temperaturforskellen på overfladevandet og vandet i 1000 meters dybde der er den drivende kraft.

Man kender metoden fra solfangere, hvor opvarmningen af vandet driver væskecirkulationen uden brug af pumper.

Da indløb og udløb er forbundet til den samme sø burde der ikke være trykforskel nok gennem systemet til at vandet vil cirkulere med energioverskud. Men det slog mig at hvis vandet varmes op i den ene del af systemet falder densiteten af vandet. Hermed opstår der en trykgradient mellem de to lodrette skakter (tungt kold vand vs let varmt vand). Det virker som en konvektionsdreven strømning. Hvad pumpen gør godt for kan jeg ikke lige se, da man kan regulere flowet ved at variere modstanden gennem turbinen - og dermed hvor meget energi man trækker ud. Det giver derfor god mening at kunne styre elproduktion vs varmeproduktion.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto