Da strukturreformen for fem år siden var en realitet, kunne civilingeniør Pia Juul Eriksen ligesom alle andre berørte medarbejdere lægge billet ind på sit ønskejob i den omstrukturerede offentlige sektor.

Dengang arbejdede hun i Nordjyllands Amts vejsektion, og hendes første prioritet var at skifte jobbet ud med en stilling i det statslige vejcenter i Aalborg.

Det ønske blev ikke efterkommet. I stedet fik hun sin andenprioritet, et job i Aalborg Kommune, opfyldt – men slet ikke i den afdeling, hun havde regnet med:

»I første omgang var jeg skuffet over ikke at komme til vejcentret, men tænkte så: ’Okay, Aalborg Kommunes vej- og trafikafdeling er også fint’. Men jeg endte i den tværfaglige enhed Sundhed og Bæredygtig Udvikling,« siger Pia Juul Eriksen.

Det nye job betød, at hendes opgaver ændrede sig fra sagsbehandling og samarbejde med forskellige kommuner til projektledelse af udviklingsopgaver i landsbyer, f.eks. nye stisystemer, legepladser eller lignende, som skal løses i tæt dialog med borgerne.

Og selv om det ikke har givet de samme ingeniørfaglige udfordringer, som hun havde i sit tidligere job, har de nye opgaver andet at byde på, der har fået hende til at blive.

Kunne selv præge kultur og jobindhold
Allerede fra begyndelsen blev der slået positive takter an. Sundhed og Bæredygtig Udvikling var nemlig en nyoprettet forvaltning, og derfor skulle hun ikke bare tilpasse sig en fiks og færdig kultur, men kunne selv være med til at præge arbejdspladsen og – ikke mindst – sin egen stilling:

»Det har været en god omvæltning, for selv om jeg kom til en stor kommune, var det en lille forvaltning med kun nogle og fyrre medarbejdere, som alle startede fra nul, så der var ikke noget med, at 'sådan plejer vi at gøre'. Vi har skullet finde ud af alting fra bunden, helt ned til om vi skal have en personaleforening. Det har været kanon, også fordi jeg selv har været med til at bestemme, hvordan mit job skal være,« siger Pia Juul Eriksen.

Selv om det var spændende, savnede Pia Juul Eriksen i begyndelsen meget de ingeniørfaglige opgaver fra sit gamle arbejde:

»Jeg tog hele tiden op til vurdering, om det nu også var det rette. Projekterne her tager meget længere tid, fordi det skal have tid til at bundfælde sig i lokalområdet, når du samarbejder med borgerne. Vejprojekterne krævede ofte ikke anden involvering end andre myndigheder som f.eks. politiet,« siger Pia Juul Eriksen, som efterhånden har fået flere opgaver, der matcher hendes uddannelse:

»Som tiden går, vejer fysisk planlægning rigtig meget og er blevet en vigtig del af mine opgaver. Var de ikke kommet til det, ville jeg nok have begyndt at kigge jobannoncer,« siger Pia Juul Eriksen.

Der er dog andre opgaver, hun indimellem har lidt sværere ved at forlige sig med:

»Hvorfor er det mig, der skal bruge tid på at arrangere møder og bestille kaffe og kage, når det ikke er det, jeg er uddannet til? Det har jeg skullet vænne mig til, men sådan fungerer vores forvaltning, fordi det betyder, at vi tager ejerskab,« siger Pia Juul Eriksen.

Mange nyttige pinde på cv’et
Selv om det ikke just er den type opgaver, der kan kvalificere hende til andre ingeniørjob, så har de seneste fem år givet mange andre nyttige pinde på cv’et, understreger Pia Juul Eriksen, og sandsynligvis flere end hun ellers ville have haft, hvis hun var fortsat til en stilling i vejcentret, der lignede den gamle i amtet.

Først og fremmest har det givet hende en god erfaring med fysisk byplanlægning både i en stor kommune som Aalborg og i små bysamfund, som hun ellers aldrig ville have fået indblik i, f.eks. i forbindelse med udvikling af kommunens planstrategi og kommuneplan, hvor hun repræsenterer forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed.

Samlet set oplever hun det skift, som strukturreformen krævede, som givtigt:

»Var jeg bare fortsat med samme type opgaver som i amtet, var jeg ikke nået så langt som i dag. Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt tænke: ’Hold da op, hvor har jeg fået meget ny faglig viden på mange punkter og mange nye måder at arbejde på’,« siger Pia Juul Eriksen.

Også på det personlige plan føler Pia Juul Eriksen, at hun har udviklet sig. Primært fordi hun har skullet sætte sig selv i spil på de mange borgermøder, hun holder i forbindelse med sine projekter:

»Jeg bruger mere den person, jeg er, fordi det er mig, der er på. Det giver en følelse af, at man udretter mere, end når man sidder ved skrivebordet. Og selv om jeg vidste, at det ville betyde færre uheld, når jeg før lavede en rundkørsel, så giver det en anden form for kick, når man efter et møde kan se, at folk får lyst og gejst til at tage nye initiativer, selv om det er små ting som f.eks. en ny cykelsti eller andet, der betyder meget ud i lokalsamfundet,« siger Pia Juul Eriksen.

Tættere på beslutningerne
Flytningen fra amtet og til kommunen har betydet, at Pia Juul Eriksen er kommet tættere på de politikere, der i sidste ende træffer beslutningerne, og det har været en positiv oplevelse. I dag sidder hun således på samme etage som den rådmand, der har ansvar for området:

»Det betyder, at vi nemt kan tale om sagerne. Samtidig skal man igennem mit kontor for at komme til min chef, så jeg kan sagtens vende ting uden at bestille tid,« siger Pia Juul Eriksen.

Alt i alt føler Pia Juul Eriksen, at hun efter en lidt dårlig start er landet godt her fem år efter Strukturreformen:

»Efter jeg fik slugt den kamel med, at det ikke var så ingeniørfagligt, er jeg nået frem til, at jeg nok ikke ville egne mig til at lave vejprojekter i 25 år, og at det her mere er mig, fordi der er mange spændende projekter, og jeg udvikler mig mere personligt,« siger Pia Juul Eriksen.