Kollektiv trafik vinder kun få ekstra passagerer med en betalingsring
Kun mellem 1,4 og 1,6 procent af pendlerne i hovedstadsområdet vil fremover vælge det kollektive frem for bilen, hvis der kommer en betalingsring omkring København. Pendlerne, der kommer langvejs fra, bliver i bilerne.
Læs også
-
Forskere: Københavnske bilejere bør ikke være gratister i betalingsringen
-
Trafikforskere: Politikerne lefler for bilkulturen i København
-
Stridende trafikforskere enige om én ting: Betalingsringen er en bommert
Læs mere om
Vejdirektoratet har netop offentliggjort en miljøundersøgelse om effekterne af en betalingsring. Undersøgelsen viser, at luftkvaliteten faktisk ikke vil blive væsentligt forbedret, og at den kollektive trafik kun vil stige med mellem 1,4 og 1,6 procent, alt efter hvilke af de fire modeller man vælger.
Læs også: Se de fire modeller for betalingsringen
Tallene viser, at man ikke får flyttet ret mange pendlere fra bilen og over i den kollektive trafik, forklarer lektor Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, som har fulgt udformningen af betalingsringen tæt.
»Sådan en betalingsring kommer i højere grad til at påvirke de korte ture, og det er jo dybest set modsat det, man gerne ville opnå. Man vil jo gerne, at det er pendleren fra Næstved til Slotsholmen, der fandt et andet transportmiddel end bilen,« siger Harry Lahrmann.
Den trafikmodel, undersøgelsen er lavet over, indregner alle omkostninger for turene, så en kort tur, der får en 25 kroners stigning på grund af trængselsafgift, kommer til at blive langt dyrere procentvis. Dermed bliver det først og fremmest de korte ture, man rammer, og det ses på tallene i rapporten, hvor den overordnede reduktion af i antallet af bilture er mellem 3,7 og 4,4 procent.
Når man kigger på, hvad disse godt fire procent så vælger at gøre i stedet, viser undersøgelsen, at omkring 40 procent i stedet vil satse på samkørsel, mens godt 30 procent vil vælge cykel eller gåbenene. Endelig vil mellem 14 og 16 procent vælge kollektiv transport, alt efter hvilken af de fire modeller man lægger sig fast på.
Usikkerhed i beregningerne
Harry Lahrmann mener dog, at der er et grundlæggende problem ved Vejdirektoratets undersøgelse, fordi der ikke bliver skrevet ret meget om usikkerhederne ved modelberegningerne.
»Man har et generelt forbehold for usikkerheder, men jeg kunne måske godt have ønsket, at man var lidt mere ydmyg i den måde, man forudser fremtiden på. Vi har jo her at gøre med et helt nyt element i trafik, og hvordan den påvirker vores valg, ved vi faktisk ikke ret meget om. Vi ved meget om, hvad der sker, hvis man lukker en vej eller bygger en ny bro. Men det har vi ikke her, og der kunne man måske have ønsket sig lidt mere ydmyghed,« mener Harry Lahrmann






