»Det er dybt, dybt uheldigt,« siger professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Henning Jørgensen og hentyder til, at Naturstyrelsen har overset en lovændring om, hvilke pesticider vandværker skal analysere for.

Læs også: Rigsrevision hænger fejlagtigt vandværker ud

Fejlen har ført til, at Rigsrevisionen har bygget en del af sin beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider på fejlagtige oplysninger. Flere vandværker fremstår, som om de ikke har overholdt reglerne i perioden 2001-2009, fordi de kun har analyseret for 20 stoffer. Men værkerne har overholdt reglerne, fordi de i den periode netop kun skulle analysere for de 20 stoffer.

»Når man er en offentlig myndighed og har den opgaveportefølje, Naturstyrelsen har, så skal man da som minimum kende reglerne. Hvis man ikke kender reglerne, så gør man ikke sit arbejde fagligt forsvarligt. Og det får nogle meget uheldige følgevirkninger,« siger han.

Mister agtelse
I dette tilfælde fik Naturstyrelsens svigt den konsekvens, at en række vandværker blev fejlagtigt blev hængt ud.

»Så det har andet end en tilfældighedskarakter, for det får effekter både i forhold til, at vandværkerne bliver urimeligt bedømt og mister en del af den anseelse, de har,« siger Henning Jørgensen.

Nogle kunne måske mene, at det ikke er så stor en fejl, der er begået, men det er Henning Jørgensen ikke enig i.

»Jeg tror, der er mange, der vil bagatellisere det og sige, at det bare var ét stof ud af 21, men en offentlig myndighed må altså have en kvalitetskontrol af sig selv og sørge for, at det helt basale er i orden. Ellers har det konsekvens for mange. Så jeg bagatelliserer det ikke,« siger han og tilføjer:

»Men det er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det trods alt fungerer for det meste«.

Også professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen understreger alvoren af Naturstyrelsens fejl.

»Rigsrevisionen er fuldstændigt afhængig af de informationer, som de modtager, ofte fra de myndigheder, som de undersøger. I dette tilfælde skærpes problemet af, at der en kæde af informationsleverandører involveret,« siger Jørgen Grønnegård Christensen og minder om, at den slags fejl oftest fanges i en høringsproces.

Rigsrevisor har ikke set fortilfælde
Rigsrevisor Henrik Otbo har hen over jul og nytår undersøgt Ingeniørens oplysninger, og han bekræfter, at der er sket en fejl.

»Der er nogen, der ikke været opmærksomme på lovændringen i 2005,« siger han.

Det undrer Henrik Otbo, at sådan en fejl kan ende i beretningen uden at blive rettet undervejs.

»Jeg har ikke oplevet det så klart og tydeligt før. Normalt kan der snige sig småfejl ind, men de vil typisk blive fanget i en høring,« siger han.

»Der har været meget opmærksomhed på emnet under vores arbejde - også på lige præcis denne del af beretningen. Så det er mærkeligt.«

Konsekvens er op til ministeren
Alligevel er det ikke noget, der får konsekvenser nu og her fra rigsrevisorens side.

»Det er ikke noget, der er gjort med overlæg, så det er ikke noget, jeg vil hidse mig op over,« siger Henrik Otbo.

Professor Henning Jørgensen fra AAU mener derimod, der skal placeres et ansvar hos ledelsen i Naturstyrelsen, men han vil ikke vurdere, hvilken konsekvens, fejlen skal have.

»Det er ministerens ansvar,« siger han.

Proceduren er nu den, at statsrevisorerne har sendt deres kommentarer til miljøministeren, som skal afgive en redegørelse, og ifølge rigsrevisor Henrik Otbo vil det være naturligt, at hun stiller spørgsmål om sagen til Rigsrevisionen, som derefter har en måned til at svare.

»Og under alle omstændigheder vil det indgå i mit svar,« forsikrer Henrik Otbo.