Varnish

Du bør i det hele taget være stolt af Varnish. Betragtet fra stor afstand, ligner den lidt af et mesterværk, og de foredrag du har holdt (online) om teknikken i Varnish er temmeligt inspirerende for en nørd.

"Ny elektronik"...

....mener jeg søsterbladet til "High Fidelity" hed.
Her fandt jeg for mange år siden opskriften på at bygge et Biorytmeur.
Det fik jeg aldrig gjort, men da Teknologirådet, meget imod min vilje, plantede en computer (8086) på mit skrivebord uden andet indhold på floppydiskene end DOS og en opkopling til universiteterne, måtte jeg jo se hvad sådan en eller kunne, for at lære skidtet at kende.
Jeg kom i tanke om biorytme uret, hvis funktion var en hulens masse udregninger, som skulle gøres forfra hver dag. Det måtte være en opgave for dette nye apparat, og så var jeg i gang med at sætte mig ind i Pascall.

Så jeg giver dig ret PH.
Et datamuseum som kasserer den indfaldsvinkel nok mange af os lidt ældre havde til computerverdenen må i den grad have misforstået noget.
Min salig mors salve til lindring af "museskuldre" ved at betjene sygekassens tonstunge hulkortmaskine burde også indgå ;-)

AE bogen..

..er vel det nærmeste vi kommer en "Hackers Bible" her i landet - og det endda i ordet "Hackers" oprindelige betydning.

Bør have en montre på museet, hvis den da ikke er i dagligt brug ;-)

Martin.

Re: AE bogen..

PHK, hvis du fik reddet AE, så er jeg aftager :-)

MvH,

Bent.

Gået gået Poul-Henning!

Som elektroniktekniker, der var begyndt at studere pædagogik, fordi det var inn at "gøre noget med mennesker", underviste jeg selv i elektronik for unge på den tids aftenskole "ungdomsskolen" i begyndelsen af 70erne.

Allerede dengang var der en tendens til, at flertallet var ligeglade med elektronik, men bare ville benytte vores budget til materialer til at skaffe sig en gratis diskoflash eller lignende. - Ja nogle ville helst have, at jeg loddede deres Josty-kit sammen, så det blev gjort ordentligt.

Jeg blev ganske sur, men i dag havde jeg nok været mere rolig og forstået, at hvis bare en i hver klasse virkeligt fattede interesse, så var resultatet godt.
- Så min lidt "vrede" selvretfærdighed dengang var nok - som din - et resultat af manglende livserfaring :-)

Mvh Peder Wirstad

AE biblen...

Den bog og Josty har nok betydet mere end man tror der i 70'erne. Trist at den danske udgave af Heathkit endte med Jan Soelberg alt for tidlige tragiske exit fra denne verden...

Og du har helt ret i, at SparkFun og andre vil genskabe interessen for elektronik i de kommende år, ved at gøre den tilgængelig igen for andre end dem med det tunge udstyr.

Martin

Jeg er med i klubben...

...og jeg tror sgu jeg har både AE bogen, Jostykits A5 ringbind med byggesæt og desuden en "Vejen til sendetilladelsen" fra dengang man også skulle kunne noget med rør.
Eller en hjemmebygget Pope AM modtager med 2xOC71 og 1xOC72 i sluttrinet.
For ikke at snakke om Phillips "EE - Electrical Engineer" byggesæt.

Som der står på 2 af mine T-shirts: I'm a nerd and I'm proud!

Re: Jeg er med i klubben...

For ikke at snakke om Phillips "EE - Electrical Engineer" byggesæt.

Som der står på 2 af mine T-shirts: I'm a nerd and I'm proud!

Re: Jeg er med i klubben...

...og jeg tror sgu jeg har både AE bogen, Jostykits A5 ringbind med byggesæt og desuden en "Vejen til sendetilladelsen" fra dengang man også skulle kunne noget med rør.
Eller en hjemmebygget Pope AM modtager med 2xOC71 og 1xOC72 i sluttrinet.
For ikke at snakke om Phillips "EE - Electrical Engineer" byggesæt.

Re: Jeg er med i klubben...

For ikke at snakke om Phillips "EE - Electrical Engineer" byggesæt.

Re: Jeg er med i klubben...

Derved var det nemt atu udvide ens sortiment ud ove rhvad der var i sættet, og kom man endelig til at futte en transistor af, kunne man bare lodde en anden på det lille printkort.

AE bog

Man har da sit eksemplar endnu ... bare irriterende, at siderne gik løs

Apropos....

....det der med at lære elektronik fra barns ben af. Da jeg var lille havde jeg sådan et stykke "legetøj" som vel nærmest lignede en flat ghettoblaster (måske 40x30x5cm m. håndtag i toppen) hvor der var en masse pinde der stak op midt på pladen. Man havde så en masse små halvgennemsigtige grønlige "byggeklodser" som hver udgjorde det for en komponent (modstand, diolde, kondensator osv). samt nogle steder som kunne forbindes så den indbyggede højttaler kunne spille. Der var vist også mikrofon indgang.

Man kunne så hurtigt og enkelt "bygge" sig noget elektronik ved at sætte disse byggeklodser ned mellem pindene og derved forbinde dem sammen (der var så vidt jeg husker kontaktflader på siderne af dem). Der fulgte et tykt hæfte med hvori man kunne finde opskrift på alverden apparater man kunne "bygge" med sættet + man kunne vist tilkøbe flere "komponenter" og I/O enheder til den.

Sættet er forlængst gået tabt, og jeg erindrer desværre ikke hvad det hed. Det kom i en flamingo-æske med et låg der havde et brunligt design og et billede af tingesten på forsiden.

Nogen der kan fortælle mig hvad den tingest hed ud fra min (noget ringe) beskrivelse? Findes den mon til salg endnu? evt. i en opdateret, nutidig udgave?

Re: Jeg er med i klubben...

Der må være flere generationer af de sæt. Det jeg legede med, havde ikke skyggen af printkort. Man satte komponenter ned tilledninger fast i nogle små fjederting, som man forinden havde klikket i bygge-pladen, som var noget masonit-lignende.
Sættet, EE20, var bl.a. mærket "All Transistor", og indeholdt 1 stk. AF116 og 2 stk. AC126. Pris 149 kr i 1965. Der var også en mindre udgave, EE8, til 98 kr. og sagår et suppleringssæt EE8->EE20.

Re: Apropos....

.
Nogen der kan fortælle mig hvad den tingest hed ud fra min (noget ringe) beskrivelse? Findes den mon til salg endnu? evt. i en opdateret, nutidig udgave?

Månedsbladet Circuit

og Circuit Design fra Jan Soelberg huskes osse.

Lidt PC-priser fra dengang (juni 85):

60 Mb HDD 41.600 kr
Modem "Auto Dial" 1200 bps 9.000 kr

excl. moms! Ja der er sket meget siden da ;-)

Re: Månedsbladet Circuit

og Circuit Design fra Jan Soelberg huskes osse.

Re: Apropos....

Det var lige nøjagtigt det sæt jeg havde. Det er mega fedt og virkeligt lærerigt.
Mon man skulle gå på jagt efter sådan et Gekken Ex-System til at lege med :-)

Gekken = Gakken ?

Der er nogle japanere der laver nogle helt syrede kits kaldet "gakken" nu om dage, jeg ved ikke om der er nogen forbindelse ?

http://www.makershed.com/categ....htm

Mht til køb at gammelt lejetøj eller for den sags skyld hvad som helst andet: Prøv eBay.

Re: Gekken = Gakken ?

yeps Det var Gakken jeg tænkte på. Det ser ud til at de er begyndt at blive produceret i Japan igen.
http://otonanokagaku.net/produ...html
Det er et supersejt og børnevenligt system som kan et hav af ting.

datamuseum

Ja, jeg kan tilføje at også jeg legede med OC71 og OC72 da jeg var teenager. Og legede med radiorørerne: ECC81 og EL84, det var vist det de hed. Og var medlem af Danske Radioamatører, også i slutningen 50-erne.

Det var det der skubbede til mig, således at jeg blev svagstrømsingeniør fra Teknikum i Odense, blev færdig i 69. udvidet hovedfag: digitalteknik, som nok den første retning herhjemme, idet det var helt nyt på det tidspunkt.

I 71, efter militæret, blev jeg ansat på Regneccentralen, og skulle stå for vedligeholdelsen af deres RC4000 som Elsam havde købt. Ud over det reparerede jeg også GEAR maskinen som stod i Odense. Så billederne på datamuseets hjemmeside giver lige et spark tilbage i tiden.

Det var den gang man kunne "gå ind i computeren" - det er umuligt i dag :-)

Re: datamuseum

I 71, efter militæret, blev jeg ansat på Regneccentralen, og skulle stå for vedligeholdelsen af deres RC4000 som Elsam havde købt. Ud over det reparerede jeg også GEAR maskinen som stod i Odense. Så billederne på datamuseets hjemmeside giver lige et spark tilbage i tiden.

Re: Månedsbladet Circuit

Damn! - jeg husker stadigvæk min indre tvivl da jeg for mindre end 6 måneder siden kastede mit A5-ringbind med den sideordnede samling af "Håndbog for dataamatøre" i cykelladet og ekspederede den til "brændbart"....

Det var godtnok datahistorik - udgivet som blade, men organiseret med henblik på at blive klippet op og samlet som et opslagsværk.

Forhåbentligt er der andre mere historisk mindede der har gemt på deres udgaver så datamuseet også kan have dette kuriosum i samlingen...

Gad iøvrigt vide hvad der ellers kan have interesse der? Blot så man kan være lidt opmærksom næste gang der skal ryddes ud i skuret.

Re: Jeg er med i klubben...

mener at kunne huske at der var een (een) germanium transistor med i en fin papkasse man skulle pass godt på (altså ikek papkassen:-)

Re: Månedsbladet Circuit

"Håndbog for dataamatøre"
(...)
Forhåbentligt er der andre mere historisk mindede der har gemt på deres udgaver så datamuseet også kan have dette kuriosum i samlingen...

Datamuseet

Hej PHK

Jeg har lige været inde på hjemmesiden: http://www.datamuseum.dk/site_.../rc/

Mangler I ikke RC7000? Ok, selve maskinen var en Nova computer, men den blev solgt af RC til tekniske skoler, handelsskoler og gymnasier da jeg var tekniker. Jeg vedligeholdt også en del af dem i mit område.

Det var en af de første computere hvor hele CPU-en var på et kredsløbskort i et 19" rack, eller kasse. Senere kom en hurtigere udgave som også hed RC7000 men bestod af en Supernova (jo- det hed den)

Den havde ingen disk, men en lille båndstation, sådan næsten lige som en kasettebåndoptager, den var i et kabinet for sig. Så havde den en simpel strimmellæser, mekanisk - ikke en RC2000, den var for dyr.
Maskinen kunne betjene flere mekaniske terminaler af mærket Teletype 10 tegn i sekundet, idet Nova-en havde en multiplexer. Eleverne var meget benovede over teknikken, det ville de ikke være i dag ;-)
Den kørte Basic, og senere Comal - en viderudvikling af Basic, som blev udviklet i starten af en lærer på Tønder Statsseminarie sammen med nogle dygtige elever, jeg havde lidt snak med dem dengang.

Re: Datamuseet

Mangler I ikke RC7000?

Blog om begynderdatastyring

Hej Poul-Henning!
Al honnør til dit arbejde med at bevare datahistorien - der jo i grunden er at holde på den viden, at det er interessen - og ikke i første omgang profitten - der driver al avanceret udvikling. - Hvor amatøragtigt, det end ser ud i begyndelsen.

Efter, at jeg havde forladt elektronikken, og begyndt på pædagogikken - hovedsaglig fordi min kæreste, der var "åndelig" og af "åndelig byrd", hånede mit arbejde - var jeg så heldig at kunne forlade det igen, da jeg fik muligheden for at kunne beskæftige mig med en blanding af praktiske og teoretiske opgaver her i Norge. (Og med glæde pga. chokket,da Ritt Bjerregård udtalte: "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære" - og mange af mine "progressive" lærerre og studiekammerater bifaldt det)

Kort efter kom ZX81 på banen, som jeg ikke kunne holde fingrene fra.
Med et tillæg af et tastatur og 64 kB lykkedes jeg faktisk med at lave et regnskabsprogram, der som det første her i landet selv kunne udfylde både selvangivelser, næringsskemaer med over 600 konti osv. (Det lyder utroligt, men lykkedes, da jeg lavede en generator i asembler, der oversatte alle tal til et 256tal, der med 3 byte kunne rumme et tal på godt 16 millioner. Så brugte jeg 3 cifre til dato og forklaring og da jeg ikke håndterede beløb over 6 millioner, brugte jeg det første ciffer ibeløbet til plus eller minus.)

Da jeg begyndte med mine avancerede komposteringsforsøg, fik jeg fat i et lille 8-kanals ind/ud-panel, der blev lavet til ZX81, men det var så dårligt, at jeg måtte opgive det og lade den lokale elektriker lave nogle dårlige PLS-styringer, som hæmmede min handlefrihed.
- Siden har jeg ikke haft tid til at beskæftige mig med det.

Nui skal jeg igen begynde med avanceret kompostering, og jeg kunne godt tænke mig at inspirere min yngste søn på samme måde, som min kammerats far, der var radioamatør og udviklingschef på radio i Arena, gjorde mig til nørd.

Kan vi ikke få en blog eller lignende, hvor Arduino og lignende styringer kunne blive omtalt af eksperter og praktiske løsninger på amatørniveau.
- Som det tydeligt går frem af ovenstående, er det de første enkelte skridt, der for mange er uoverstigelige.

Er det for resten muligt at få en ZX81-"imitator" til en PC, så jeg kan bruge mine gamle programmer?

Mvh Peder Wirstad

Re: Blog om begynderdatastyring

Alt hvad hjertet kan begære: http://www.zx81.nl/

Re: Blog om begynderdatastyring

Alt hvad hjertet kan begære: http://www.zx81.nl/

Re: Blog om begynderdatastyring

Commodoren kunne fåes med en Comal udvidelse og blev som sådan anvendt programmeringsundervisning

Det var tider ...

Denne streng vækker unægtelig en masse gode minder fra min pure ungdom. Jeg havde fra 8-års alderen været brændende interesseret i elktronik, men var "havnet" som telefonsælger - godt nok i et firma som bl.a. solgte elektronikkomponenter (Hedengangne Tage Olsen, hvis nogle husker dem).

På et tidspunkt fik jeg fingre i en applikation note fra RCA, som beskrev hvordan man kunne bygge en ganske simpel "computer" med RCA's 1802-processor. Senere fik jeg et basic-modul i eprom, og så var jeg solgt til stanglakrids.

ZX81 har jeg også haft fingre i, men det var selvfølgelig ikke nok. 8 MB i static cmos-ram, en lydchip, et I/O board og et hjemmebygget keyboard, og hele molevitten blev bygget ind i et lille 12" s/h TV. Så havde jeg min første hjemmecomputer !

Det var i de gode gamle dage, hvor man stadig kunne svinge en loddekolbe inde i en computer.

Godt nok har udviklingen gjort vores hjemmecomputere langt bedre og hurtigere, men der var nu en ganske særlig "stemning" over de gamle stumper, som man ikke rigtigt oplever i dag.

Re: Blog om begynderdatastyring

Commodoren kunne fåes med en Comal udvidelse og blev som sådan anvendt programmeringsundervisning