IDA: Fælles EPJ-system skal i gang nu
Det vigtigste bidrag til sundhedsvæsenet i 2020 vil være at udvikle et fælles landsdækkende EPJ-system. Det fremgår af ny rapport fra Ingeniørforeningen, IDA.
Læs også
-
Sygehuseksperter advarer: De nye sygehuse er forældede og for dårlige, før de er bygget
-
Supersygehuse fører DTU og AAU sammen i stor satsning på velfærdsteknologi
-
Velfærdsprofessorer: Regeringens satsning på velfærdsteknologi er stærkt risikabel
-
Rapport: Velfærdsteknologi indføres over hovedet på de ældre
Læs mere om
Den danske sundhedssektor vil frem mod 2020 have mest nytte af et fælles landsdækkende EPJ-system. Det fremgår af et 'teknologisk fremsyn' om udfordringerne for det danske sundhedsvæsen, som Ingeniørforeningen, IDA har udarbejdet på baggrund af input fra både branchefolk og eksperter.
Rapporten peger på otte områder, der bør tages fat på med det samme og som vil have den største nytteværdi:
Her kommer det fælles, landsdækkende EPJ-system ind på en klar førsteplads. 69 procent af deltagerne i IDAs panel mener, potentialet er meget stort, yderligere 21 procent vurderer potentialet som stort.
Læs rapporten under artiklen.
»En fælles platform for alle aktører i sundhedssektoren betyder, at man kan kommunikere med udgangspunkt i patienten, frem for med udgangspunkt i den, man besøger. Det vil klart styrke patientens forløb, og sundhedspersonalet vil få et bedre og hurtigere overblik,« siger formand for IDA Frida Frost til ing.dk.
»Der er mange forskellige aktører, som man er i berøring med, og vi kender alle sammen til, at man skal starte forfra, hver gang man kommer et nyt sted hen eller man skifter læge i forbindelse med en behandling. Der vil det være en landvinding at have noget, der kan kommunikere sammen,« uddyber hun.
Ifølge panelet vil det ikke være nødvendigt at starte helt forfra, men en ekspertvurdering bør danne baggrund for en beslutning om, hvilke, eller hvilke dele af, de eksisterende EPJ-systemer eller moduler, der skal fortsætte videre ind i det nye system, og hvilke dele der skal skrottes.
Der venter et rivegilde
Panelet erkender, at der er investeret betydeligt i de regionale løsninger og forudser også, at det kan blive lidt af et rivegilde at nå frem til en beslutning om, hvad der skal fortsætte, og hvad der skal skrottes.
»Jeg kan ikke pege på en konkret enhed, der skal stå for udvælgelsen, men jeg kan pege på en model, hvor det er en gruppe eller en enhed, der består af de faggrupper, der indrapporterer til systemerne samt dybt it-faglige eksperter og så også ingeniører, for vi skal have nogle til at bygge brugergrænsefladerne. Det vigtige er, at det ikke er et rådgivende organ, men nogen der kan træffe en beslutning og tage ansvaret for det de siger,« siger IDAs formand.
Backbone i open source
Ekspertpanelet anbefaler også, at et backbone til et fælles EPJ-system bør udvikles i open source, hvilket skulle gøre det muligt for sundhedsvæsenet at slippe af med problemet om leverandørmonopol på leverancen.
Ud over det fælles EPJ-system anbefaler ekspertpanelet, at der sættes massivt ind i mulighederne for behandling og overvågning af patienter i eget hjem. Her mener eksperterne, at telemedicinske løsninger har et stort potentiale.
Rapporten peger blandt andet på udviklingen i antallet af danskere med kroniske sygdomme. Videncenteret for kroniske sygdomme og rehabilitering vurderer, at de offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet.
Videncentret har opgjort, at knap 1,7 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka to millioner kronikere i Danmark.
Men også diverse it-systemer og logistiksystemer indeholder meget stort potentiale ligesom brug af RFID-teknologi og fjerndiagnosticering.
Mindre vigtigt vurderes dog teknologier, der allerede er stort fokus på nemlig robotbaserede teknologier til hjemmehjælp og autonome robotter til transport af eksempelvis prøver eller post mellem afdelinger.
Vigtigt, at sundhedssystemet bliver fleksibelt
Ifølge Frida Frost er det vigtigt, at det fremtidige sundhedssystem indrettes så fleksibelt, at det let kan indstille sig på den teknologiske udvikling, der vil komme.
»Vi skal have et agilt sundhedssystem, som hele tiden kan inkorporere nye teknologier. Vi ved, at tingene forandrer sig og bliver forbedret hele tiden, så derfor skal man tænke fleksibiliteten ind og ikke låse tingene fast i bestemte rammer,« siger hun.
Frida Frost peger desuden på, at øgede investeringer i velfærdsteknologi kan løse flere aktuelle udfordringer.
»Vi får flere ældre og flere med kroniske livstilssygdomme, og hvis vi i Danmark fortsat kan udvikle nogle teknologier, der kan indgå i vores system, så har vi et potentiale for at lave nogle løsninger, der også kan eksporteres, så på den måde er velfærdsteknologi måske løsningen på både udfordringen med færre hænder og ønsket om vækst,« siger hun.
Rapporten om IDAs ekspertpanels vurdering af de kommende teknologiske muligheder præsenteres på en stor konference i dag mandag, der samtidig markerer afslutningen på det sundhedssektor år, hvor IDA har i ekspert- og erfaringsgrupper har sat fokus på velfærdsteknologiens muligheder og betydning.
