Størstedelen af Vesteuropa har efterhånden set lyset i at have en offentlig navlesnorsbank, hvor frivillige donormødre har sørget for, at der er raske celler til at kurere bl.a. leukæmipatienter.

I Danmark har læger fra Rigshospitalet også gennem flere år lagt sig i selen for at overbevise myndighederne om behovet for en sådan i Danmark, men indtil videre uden held, fortæller overlæge Ebbe Dickmeiss fra hospitalets blodbank.

»Vores forslag er sparket til hjørne, og det betyder også, at vi ikke bidrager med forskning fra Danmark til det internationale samarbejde,« siger han.

Primært peger han på nødvendigheden af mere forskning i at få navlesnorsdoserne til at række til en behandling af et voksent menneske, hvilket bl.a. kan gøres ved at sætte cellerne til at vokse i bestemte kulturer.

»Men det er et område, der kræver større forskning, hvilket der er god mulighed for i de store internationale blodbanker. Men af gode grunde er det ikke noget, der foregår herhjemme,« siger Ebbe Dickmeiss.

Dyrt at importere blod
I juli 2009 sendte han alle sine gode argumenter af sted til sundhedsmyndighederne, men fik afslag. I forslaget gjorde lægerne opmærksom på, at vores nuværende fokus på knoglemarvstransplantationer er ganske fin for størstedelen af de behandlingskrævende patienter, men at der stadig er en mindre gruppe på 10-20 patienter årligt, der ikke kan helbredes med knoglemarv, fordi uligheden mellem patient og donor er for stor.

Dette problem kommer man imidlertid udenom ved at bruge navlesnorsceller, da ligheden ikke behøver være så stor, og derfor har Rigshospitalet ifølge Berlingske haft stor succes med at helbrede disse patienter med importeret navlesnorsblod.

Selvfinansierende efter fire år
Eftersom Rigshospitalet er med i et stort internationalt samarbejde med offentlige banker, som tilsammen ligger inde med 500.000 doser navlesnorsblod, burde der heller ikke være nogen problemer. Men ifølge lægerne koster en enkelt dosis 250.000 kroner at købe, fragte og indsætte i patienten. Dette tal skal sammenlignes med, at Ebbe Dickmeiss anslår, at en offentlig bank på Riget ville koste omkring 30 millioner kroner i startkapital for de første fire år og i løbet af kort tid kunne være selvfinansierende.

»Vi skønner, at det vil række at ligge inde med 3.500 portioner. Herefter vil udenlandske samarbejdspartnere også kunne købe celler hos os, og vi vil kunne bidrage med viden og forskning. I dag ’nasser’ vi lidt på de internationale samarbejder og yder ikke et bidrag selv,« siger han.

Projekt i Finland
For fem år siden indledte Rigshospitalets blodbank et projekt, der skulle se på, om det kunne betale sig for os at have vores offentlige navlesnorsbank i Finland, hvor de i forvejen har faciliteter til det gennem Røde Kors. Ebbe Dickmeiss og blodbanken sendte derfor 15 prøver af sted til Finland for at se, om de kunne klare turen, og dengang så det ud til at lykkedes. I dag mener han dog, at det ikke vil være lykken alligevel.

»Vi arbejder videre med det i Finland, men vi fandt ud af, at med transport og logistik blev det for bekosteligt at have vores egen bank derovre. Det ville også være rart at have vores egen, fordi det ikke kun er billigere, men også nemmere at få det indenlands fra, fordi kommunikationsvejen også er nemmere, end når vi for eksempel får cellerne fra Australien,« siger han.

Ifølge Ebbe Dickmeiss har Rigshospitalet ikke prøvet forslaget af igen, men de seneste behandlingsresultater har ifølge Berlingske alligevel fået sundhedsordførerne fra Socialdemokraterne og Venstre til at love at overveje sagen igen.

I dag har bl.a. Tyskland, England, Spanien, Italien, Holland, Belgien og Finland offentlige navlesnorsbanker, foruden USA, Canada og Australien.