Før strukturreformen stak Jørn K. Pedersen, civilingeniør, ph.d., blot hovedet ind på nabokontoret, når han skulle bruge en oplysning om drikkevand, til sit arbejde med jordforurening.

Den gang var han ansat i Grundvandsafdelingen i Sønderjyllands Amt, men det var slut med de hurtige svar, da strukturreformen i 2007 betød en ende på amterne og en opsplitning af miljøområdet. Jørn K. Pedersen fulgte nemlig med, da amtets jordforureningsopgaver flyttede fra Tønder til Region Syddanmarks Jordforureningsafdeling i Vejle.

Læs også: Reddet af sin gamle pc

I dag skal han have fat i folk i kommuner og Naturstyrelsen for at sikre, at kort og data er ajourført, og at de to andre myndigheder ikke har ændret noget. Det gør mildt sagt sagsforløbet mere besværligt:

»Vi har brugt meget krudt på at holde styr på ændringerne, for udveksling af data fungerer endnu ikke. Det er et problem, at vi ikke har styr på, hvorfor de andre gør, som de gør,« siger Jørn K. Pedersen, som ærgrer sig over, at der går længere tid med at løse sagerne end før reformen:

»Det stærke miljøarbejde, der var i amterne, er i betydeligt omfang slået i stykker, og der er manglende sammenhæng i opgaveløsningen. I dag bruger vi langt mere tid på det, fordi drikkevand og grundvandsbeskyttelse nu ligger i staten og kommunerne, mens jordforureningen ligger i regionerne,« siger han.

Opgaverne og det faglige topper
Jørn K. Pedersen synes dog stadig væk, at selve arbejdet med jordforurening er interessant, og så er han rigtig glad for at være kommet med i afdelingens strategiteam, hvor han er med til at prioritere og tilrettelægge opgaverne.

Det mest positive ved strukturreformen er dog, at det faglige miljø er blevet stærkere, samtidig med, at der nu er flere forskellige fagligheder, f.eks. geologer, biologer og ikke mindst en jurist med speciale i jordforureningsområdet:

»Fagligt er reformen nået i land, for det er stadig de sammejordforureningsopgaver, vi løser. Vi havde medarbejdere, der kunne tage fat stort set med det sammen, men det er jo ikke reformens skyld. Det er medarbejdernes fortjeneste, at de fulgte med og kunne det, de skulle.«

Fyringer i stedet for lean
Jørn K. Pedersen er ikke sikker på, at produktiviteten er på samme niveau som før reformen og mener også, at effektiviseringsarbejdet blev grebet en smule bagvendt an.

I stedet for at sætte skub i et leanprojekt, som der blev talt om lige efter reformen, har der været to fyringsrunder i det oprindeligt cirka 130 mand store direktørområde Regional Udvikling, som Jordforureningsafdelingen er en del af. Første runde betød 16 frivillige fratrædelser, mens anden runde bød på otte regulære fyringer:

»Så vi har oplevet, at hovederne ryger først, og bagefter leder man efter svaret på, hvordan man løser problemerne med færre folk. Man burde i stedet have brugt ressourcer inden fyringerne på at finde ud af, hvor man kunne gøre noget smartere eller springe andet over.«

Om det er strukturreformens skyld, kan Jørn K. Pedersen ikke skrive under på, men han konstaterer, at der er sket noget med arbejdsmiljøet:

»Jeg kan ikke huske, at nogen gik ned med stress i amtet, men jeg kan i hvert fald sætte navn på seks-syv personer i min afdeling, der har fået stress. Det har nok noget at gøre med den usikkerhed, de oplever i forhold til fremtiden, og et større pres i mængden af arbejdsopgaver.«

Uklare mål
Ud over fyringsrunderne og de mange forandringer mener han også at uklare mål og rammer kan forklare stresstilfældene:

»Der kommer flere og flere ledere, men ikke nødvendigvis mere ledelse i form af mål og rammer. Hvis medarbejderne hele tiden skal skifte kurs og lave tingene på en ny måde, så skal de også være med i overvejelserne og vide, hvorfor de skal gøre det på en bestemt måde,« forklarer han.

Med egne ord har Jørn K. Pedersen det 'udmærket', og det tilskriver han blandt andet, at han på trods af lange arbejdsdage indimellem gennemsnitligt holder sig til en 37 timers arbejdsuge:

»Jeg har det sådan, at jeg når det, jeg når. Samtidig føler jeg, at jeg har rimelig indflydelse på mine opgaver samtidig med, at jeg er privilegeret, fordi jeg sidder med større sager, mens andre har en masse små sager. Hvis man sidder i et team med 500 sager, der venter, så er der ikke grundlag for den store fest, når man er færdig med én sag. Har man store sager, kan det være markant at nå i mål og på afdelingsniveau er der mere opmærksomhed på, at man afslutter en stor sag, selv om de små sager, specielt for borgerne, er lige så vigtige,« siger Jørn K. Pedersen.

Set fra hans kontor hos Region Syddanmark i Vejle har de seneste års politiske debat om regionernes fremtid heller ikke gjort noget særligt for at fremme et godt arbejdsmiljø:

»Det har da været specielt at være ansat i en spritny organisation, som mange politikere gerne så nedlagt. Det gør det svært at holde gejsten og motivationen og sætte nyt i gang. Heldigvis er debatten sparket til hjørne i øjeblikket, så nu er vi fredet lidt,« siger Jørn K. Pedersen.