Hvis du sidder over for en person, som krydser sine ben, er der stor sandsynlighed for, at du gør det samme.

Det er velkendt, at mennesker, som er i kontakt med hinanden, kopierer hinandens bevægelser. Men det betyder ikke, at mennesker er kamæleoner, forklarer Sasha Ondobaka fra universitet i Nijmegen i Holland.

Han har sammen med kolleger og en forsker fra University of South Carolina i USA lavet en mere indgående undersøgelse af kopieringsmekanismen hos mennesker.

Forskerne indkaldte en række personer, som skulle deltage i et eksperiment. Forsøgspersonen blev placeret over for forsøgslederen, og sammen skulle de spille en form for kortspil på en computerskærm placeret på et mellemliggende bord.

To kort blev vist på skærmen, og forsøgslederen valgte enten det høje eller lave kort. To nye kort blev vist til forsøgspersonen. Denne sekvens blev gentaget 16 gange.

I nogle af forsøgsserierne blev forsøgspersonen bedt om at foretage samme valg som forsøgslederen, dvs. vælge det høje kort, når forsøgslederen gjorde det, og vælge det lave kort, når han gjorde det.

I andre forsøgsserier blev forsøgspersonen bedt om at gøre det modsatte: vælge det lave kort, når forsøgslederen valgte det høje, og vælge det høje kort, når forsøgslederen valgte det lave.

Forsøgspersonerne blev bedt om at handle så hurtigt og nøjagtigt som muligt.

Det viste sig, at når forsøgspersonerne skulle foretage det samme valg som forsøgslederen, var de hurtigere, hvis de brugte de samme bevægelser som forsøgslederen. Når de skulle gøre det modsatte, var der ingen tidsgevinst ved at kopiere bevægelserne.

Det er målet, der er afgørende
Forskerne konkluderer, at når to personer har forskellige mål, er der ikke noget, der driver dem i retning af at kopiere hinandens bevægelser.

Folk der går på en gade med mange mennesker, vil generelt ikke kopiere, hvad andre gør. Det vil kun ske for personer, der har samme mål. To venner, der følges ad, vil krydse gaden på samme tid.

Når vi efteraber hinanden, er det, fordi vi bruger den samme metodik til at sætte gang i vore egne handlinger, som vi bruger til at forstå eller fortolke andre menneskers handlinger, konkluderer forskerne.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.

Det er er værd at notere sig, at der findes en neurologisk forklaring på kopieringseffekten, som tager udgangspunkt i de såkaldte spejlneuroner.