(Tegning: Lars Refn)
Forskere kaster benzin på kønsdebatten: Der er længere fra Mars til Venus, end vi troede
En ny statistisk analyse af gamle data afslører, at det, som akademikere troede var små psykologiske variationer mellem mænd og kvinder, i virkeligheden er en kæmpe kløft af forskelle. En ny kønsdebat kan hermed skydes i gang.
Den nye analyse, der viser langt større psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder end tidligere antaget, bygger på de samme data som tidligere, men analyserer dem på en helt anden måde. Eksemplet her viser, hvordan afstanden mellem ‘Mandeby’ og ‘Kvindeby’ ville være beskrevet med de to metoder. Den gamle metode ville komme til resultatet 3,67 km (gennemsnittet af afstanden målt i hver af de tre dimensioner, på illustrationen her a+blåt b+rødt b/3). Den nye metode vil give en afstand på 7,14 km – næsten det dobbelte. Forklaret ved hjælp af illustrationen her udregner metoden afstanden i fugleflugtslinje mellem de to byer ved at anvende Pythagoras’ sætning (a2+b2=c2) på først den blå trekant og derefter den røde trekant. Fugleflugtslinjen er altså c i den røde trekant. Anvendt på psykologiske variable ser de to analysemetoder hver variabel som en ‘dimension’ og udregner herefter på hver deres måde ‘afstanden’ mellem mænds og kvinders psykologiske profil.
Personlighedens 16 faktorer
Varme - ønsket om at udvikle tætte forhold til andre.
Mistænksomhed - hvor forbeholden du er over for andres motiver.
Logisk tænkning - i hvor stor udstrækning du kan løse numeriske og verbale problemer.
Adspredthed - hvor meget opmærksomhed du giver abstrakte ideer frem for konkrete observationer.
Emotionel Stabilitet - hvor roligt du reagerer på udfordringer.
Lukkethed - hvor meget du foretrækker at holde personlige oplysninger for dig selv.
Dominans - tendens til at hævde dig og/eller kontrollere andre.
Ængstelighed - hvor meget du er tilbøjelig til selvkritik.
Livlighed - hvor frit og spontant du udtrykker dig.
Åbenhed for forandringer - i hvor stor udstrækning du nyder nye situationer og erfaringer.
Regelbevidsthed - hvor meget værdi du tillægger eksternt påtvungne regler.
Individualisme - hvor meget du nyder dit eget selskab og stoler på din egen dømmekraft.
Social frimodighed - hvor afslappet du føler dig i sociale sammenhænge.
Perfektionisme - behovet for at stole på struktur frem for at overlade tingene til tilfældighederne.
Sensitivitet - i hvor stor grad følelser har indflydelse på dit livssyn og din dømmekraft.
Anspændthed - hvor let du kan frustreres.
Kilde: OPP - Internationale Erhvervspsykologiske Konsulenter.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I et nyt paper i fagbladet PLoS One udfordrer en forskergruppe den i feministiske kredse fashionable antagelse, at de psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder er minimale, og at vi derfor som udgangspunkt må gå ud fra, at vi er mere ens, end vi er forskellige.
Et videnskabeligt belæg for denne antagelse blev først udviklet i 2005, hvor den amerikanske professor i psykologi og kvindestudier Janet Hyde undersøgte 46 metastudier og konkluderede, at mænd og kvinder er ens i de fleste, men ikke alle, psykologiske variable. Hun kaldte det 'the gender similarity hypothesis' og er ifølge Google Scholar siden blevet citeret over 800 gange.
Nu har psykologen Marco Del Giudice fra universitetet i Torino sammen med psykometrikerne Tom Booth og Paul Irwing fra Manchester Business School i England kigget lidt nærmere på Hydes metode og fundet den mangelfuld. I stedet for at bruge Hydes standardiserede målemetode, der har tendens til at udviske forskelle, har de brugt en mere sofistikeret statistisk metode, der kigger på flere karaktertræk i de samme data, der blev samlet allerede i 1993, og byggede på 5.137 kvinder og 5.124 mænd.
Forskerne kunne pludselig vise, at forskellene mellem kønnene faktisk er enorme i forhold til de normale psykologiske standarder. Kun cirka 18 procent af mænd og kvinder overlapper i deres psykologiske profil, mens resten, dvs. 82 procent af alle mænd og kvinder, har meget forskellige psykologiske sammensætninger som ikke matcher det andet køn. De største forskelle kunne forskerne finde i variablene sensitivitet, varme, og ængstelse (højest blandt kvinder) samt emotionel stabilitet, dominans, regelbundenhed og vagtsomhed (højest blandt mænd).
De tre forskere begyndte med at spørge: Hvad er den rette metode til at måle kønsforskelle, som indeholder mange indbyrdes afhængige variable, og som samlet definerer psykologiske træk som personlighed, interesser, kognitive evner og så videre?
»Personlighed måles typisk på et antal af separate træk eller egenskaber, såsom ekstroversion, emotionel stabilitet, dominans og så videre,« siger Marco Del Giudice til Ingeniøren.
»Disse træk kan være brede eller snævre - normalt får man en nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af en personlighed med 4-6 brede træk eller alternativt med 10-20 snævre træk. Hvert af disse træk er en variabel. Når man måler kønsforskelle på et enkelt træk, kaldes det en enkeltvariabel-effekt, f.eks. den at mænd er mere dominerende end kvinder. En liste af enkeltvariable forskelle giver dog et ufuldstændigt billede. Hvordan arbejder de sammen? Multivariable effekter forsøger at svare på det, og sat på spidsen fortæller multivariable effekter, hvor meget den typiske mands psykologiske profil adskiller sig fra den typiske kvindes psykologiske profil alle andre variable taget i betragtning.«
Når to ting adskiller sig fra hinanden med flere end to variable vil mange små forskelle stadig kunne resultere i en stor effektiv afstand, ud over at mønstret af korrelationer mellem variablene kan bidrage forskelligt til resultatet.
For at forstå den nye statistiske teknik til at håndtere dette, er det bedst med et simpelt eksempel, taget fra artiklen: Forestil dig to byer, Mandeby og Kvindeby. Afstanden mellem dem kan måles i tre ortogonale dimensioner: længdegrad, breddegrad og højde. Mens Mandeby ligger ved havoverfladen, ligger Kvindeby 1.000 meter højere oppe. Afstanden mellem dem er fem kilometer i den nord-sydgående retning og fem kilometer i den øst-vestlige retning. Hvad er den samlede afstand mellem Mandeby og Kvindeby? Ja, gennemsnitsafstanden, sådan som den ville blive målt af Janet Hydes metode, er 3,67 kilometer (11 divideret med 3), men det er forkert ud fra vores normale forståelse af afstande. Den 'rigtige' afstand er den euklidiske afstand - fugleflugtslinjen - som er 7,14 kilometer (se illustrationen), hvilket næsten er dobbelt så meget som den statistiske gennemsnitsafstand.
Det samme kan gøres for afstanden mellem kønnene. Ved for eksempel at undersøge 15 variable (det kunne være 15 forskellige afstandsmålinger på kroppen af mænd og kvinder som skulder-talje-forholdet, pegefinger-ringfinger-forholdet, torso-benlængde-forholdet, osv.) kan man finde den 'sande' afstand mellem kønnenes kropslige proportioner på samme euklidiske måde som med byerne, dog med den nødvendige rettelse, at visse kropsafstande er korrelerede med hinanden (stor benlængde korrelerer med stor torso, f.eks.). Man skal derfor korrigere med co-variansen variablene imellem, og hele den formel kaldes 'Mahalanobis-afstanden', opkaldt efter den indiske statistiker Prasanta Chandra Mahalanobis, der i 1920-1922 udviklede teknikken til at lave antropometriske målinger på knogler af anglo-indere i Calcutta.
Den samme korrektion for korrelerede variable har Del Giudice foretaget i sin undersøgelse, som desuden omfatter et større antal psykologiske træk end Hydes. Hyde brugte en grovsortering, der går under navnet 'the Big Five' - dvs. de fem brede træk openness to experience, conscientiousness, extraversion, agreeableness, veuroticism (kaldet Ocean). På dansk hedder de åbenhed for oplevelser (dvs. skalaen fra nysgerrighed til forsigtighed), samvittighedsfuldhed (velorganiserethed vs. skødesløshed), ekstroversion (udadvendt vs. reserveret), medgørlighed (venlig vs. uvenlig) og neuroticisme (nervøsitet vs. det at hvile i sig selv).
Problemet med kun at bruge de fem brede kategorier er ifølge Del Giudice, at de hver for sig samler flere karaktertræk, som kan være indbyrdes modsætninger mellem kønnene. For eksempel indeholder kategorien ekstroversion faktorer som dominans og varme - to egenskaber, som typisk er meget forskellige blandt kvinder og mænd. Lægger man dem sammen, danner de en gennemsnitsværdi, der får det til at se ud, som om der ikke er nogen forskel mellem kønnene. Det samme gælder for kategorien 'åbenhed for oplevelser', hvor mænd typisk scorer højere i underkategorien 'nye ideer' mens kvinder scorer højere i underkategorien 'æstetisk sans'.
For at undgå den slags falske konklusioner valgte Del Giudice derfor at bruge de oprindelige 16 personlighedsfaktorer (16pf), der blev udviklet af psykologen Raymond Cattell i 1940'erne (se boks). Fordelen ved at bruge dem er (ud over deres større opløsning), at Mahalanobis-metrikken kan tage højde for de eventuelle indbyrdes afhængigheder.
Resultatet er til at tage og føle på. Mens Hyde kun fandt kønsforskelle i områder som motorik, masturbation og aggressivitet, finder Del Giudice substantielle forskelle i formidlende og plejende egenskaber såsom sensitivitet, varme og bekymring (størst hos kvinder) og de mere ekspressive træk som regelbundethed, dominans, følelsesmæssig stabilitet og årvågenhed (størst hos mænd). I den multivariate analyse blev forskellene endnu mere tydelige: Mens Hyde fandt et overlap på 75-80 procent af de psykologiske træk hos kvinder og mænd, finder Del Giudice og kolleger et overlap på kun 10-20 procent.
Resultatet understøtter klart den biologisk orienterede fløj inden for kønsdebatten - den, som går under navnet evolutionær psykologi. Her siger teorien, at kønsforskelle er størst for egenskaber og adfærd, der relaterer sig til reproduktionen og til pleje af afkom. Hunner foretrækker hanner med god fitness, høj status og mange ressourcer, fordi det vil sikre deres afkom en større chance for at overleve. Hunner vil også lede efter partnere, der viser interesse i at investere i fælles afkom.
Det fører alt sammen til, at der vil være en større varians i succesrige parringer hos hanner end hos hunner, fordi de få (alfa-)hanner med de foretrukne maskuline træk vil have flere parringsmuligheder og dermed et større afkom end resten af hannerne, i hvert fald statistisk set.
'De personlighedstræk som har stor betydning for parrings- og plejeadfærd er promiskuitet, stabilitet i forholdet og skilsmisse,' skriver Del Giudice.
'Promiskuitet og ønsket om flere seksuelle partnere kan forudsiges ved graden af ekstroversion, åbenhed over for nye ting, neuroticisme (især hos kvinder), positiv skitzotypi samt den 'mørke triade' (narcissisme, psykopati og Machiavellianisme). Negative markører for promiskuitet og korte seksuelle forhold inkluderer derimod medgørlighed, samvittighedsfuldhed, ærlighed, beskedenhed og autistiske træk,' skriver han videre.
På lignende måde kan ustabile parforhold og risikoen for skilsmisse associeres med psykologiske kendetegn som ekstroversion, umedgørlighed, neuroticisme og lav samvittighedsfuldhed.
Evolutionært er kønsforskellene med andre ord dybt forankrede i dynamikken omkring den seksuelle udvælgelse, lige meget hvor ubehageligt dette måtte lyde for politisk bekymrede kønsforskere. De er bange for, at forskelsargumentet altid vil blive brugt som begrundelse for en uretfærdig socialpolitik - men at der er forskelle mellem mænd og kvinder er jo ikke ensbetydende med, at de ikke skal have lige løn for lige arbejde. Det er bare en helt anden diskussion.
I en kommentar til Del Giudice og kollegers artikel forsvarer Janet Hyde bl.a. sin 'gender similarity hypothesis' med, at mange af de store forskelle skyldes kulturelt inducerede stereotypier. Det er rigtigt, svarer det italiensk-engelske forskerhold, men det er et hønen og ægget-problem: Skyldes de store forskelle stereotype antagelser om, hvordan mænd og kvinder skal opføre sig, eller skyldes stereotyperne det faktum at de afspejler en sand forskel? Hyde mener også, at man ikke kan reducere forskellen mellem mænd og kvinder til et enkelt tal. Ifølge Del Giudice er det dog et tegn på, at hun ikke forstår at værdsætte den statistiske metode: Man kan sagtens finde en entydig afstand mellem Mars og Venus eller mellem Mandeby og Kvindeby uden at påstå, at de dermed er fuldt beskrevne.
Kilder:
Del Giudice M, Booth T, Irwing P (2012) The Distance Between Mars and Venus: Measuring Global Sex Differences in Personality. PLoS ONE 7(1): e29265, doi:10.1371/journal.pone.0029265
Janet Hyde, The Gender Similarity Hypothesis, American psychologist, 2005, http://wulv.uni-greifswald.de/2006_mw_forsch_gender/userdata/Hyde_2005.pdf
Cattell, R. B. (1946). The description and measurement of personality. New York, NY: Harcourt, Brace, & World.
Alastair Davies und Todd Shackelford, Two Human Natures, In C. B. Crawford & D. Krebs (Eds.), Foundations of evolutionary psychology:Ideas, issues and applications (3rd ed.). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates http://www.toddkshackelford.com/downloads/Davies-Shackelford-CK-chap.pdf
