Er en pirat en rombegejstret personage med træben, klap for øjet og en papegøje på skulderen? Eller er det en skruppelløs somalier bevæbnet med automatiske våben, GPS-udstyr og små speedbåde?

For mange er pirater lig med figurerne fra fortiden, der siden har levet videre i bøger og ikke mindst i de populære Hollywood-film 'Pirates of the Caribbean' med Johnny Depps karismatiske figur Jack Sparrow i front.

Men for moderne sømænd er pirater stadig et skræmmende relevant begreb. Flere hundrede sømænd sidder lige nu i piraternes varetægt uden at vide, hvornår de kommer ud i friheden igen, og danske rederier bruger ifølge Danmarks Rederiforening et sted mellem en og to milliarder kroner årligt på at forsøge at sikre sig mod sørøveri.

På særudstillingen 'I piraternes kølvand' på Orlogsmuseet i København er det muligt at blive klogere på piraterne og kampen imod dem gennem 500 år.

Udstillingen fortæller den dramatiske historie om, hvordan danske orlogsskibe har kæmpet mod piraterne under både fjerne og hjemlige himmelstrøg - fra Nordatlantens kolde bølger omkring Island og Færøerne til de varmere himmelstrøg ved Marokko, Libyen og helt ned til Afrikas Horn og over til de tidligere danske besiddelser i Dansk Vestindien.

»Baggrunden for udstillingen er, at hele debatten om pirater er blusset op igen i forbindelse med piratangrebene omkring Afrikas Horn. Pirater har været en udfordring for den danske flåde gennem mange hundrede år, og flåden er stadig engageret i piratjagt i dag, så det er oplagt at lave en udstilling, som viser, at kampen mod pirater ikke er noget nyt,« fortæller Søren Moesgaard Bjørnsen, der er salgs- og kommunikationschef på Statens Forsvarshistoriske Museum, som Orlogsmuseet hører under. Han fortsætter:

»Mon ikke de fleste indtil for få år siden troede, at pirateri kun forekom i gamle dage? Jeg var i hvert fald selv noget overrasket over omfanget af nutidens pirateri. Det er ikke kun noget, som hører fortiden til, og som man læser om i bøger og ser på film, det er i høj grad stadig et aktuelt problem. Derfor er det interessant at lære om, hvilken vigtig rolle den danske flåde har haft i bekæmpelsen af pirater gennem flere hundrede år,« siger han.

På udstillingen kan man blandt andet blive klogere på de forskellige begreber, der gennem tiden har været benyttet om folk, der har ernæret sig ved at overfalde andre til havs.

Man lærer, at en pirat er en person, der røver og plyndrer på havet eller ved kysterne uden autorisation fra en suveræn stat. Formuleringen omkring autorisationen kan måske undre, men det skyldes, at der i tidligere tider også fandtes en afart af pirater, som opererede under begrebet kapere. En kaper var en person eller et skib, som var bemyndiget med et såkaldt kaperbrev til at kapre fjendtlige handelsskibe og neutrale skibe med smuglergods om bord.

Computerspilsentusiaster vil måske også genkende konceptet fra 'Kaptajn Kaper', som af mange kaldes det første danske computerspil. Det blev udviklet i begyndelsen af 1980'erne og er en kombination af et strategispil og et skydespil, hvor man som kaptajn på et kaperskib sejler omkring i de indre danske farvande kort efter bombardementet af København for at vinde den danske flåde tilbage fra englænderne. Under Englandskrigene mellem 1807 og 1814 udstedte Danmark næsten 600 kaperbreve, og først den 25. juni 1856 tilsluttede Danmark sig et internationalt forbud mod kaperi.

Sidst i rækken er begrebet korsar, som dækker over en kaper eller pirat, der opererede i Middelhavet fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Begrebet refererer ofte til pirater og kapere fra de nordafrikanske barbaresk-stater, en fællesbetegnelse der dækker over Marokko, Algeriet, Tunis og Tripolitania (det senere Libyen).

Indimellem fandt korsarerne også vej til vores mere nordlige himmelstrøg. Et af de mest berygtede angreb fandt sted i 1627, hvor Island og øen Heimaey, som er en del af Vestmannaøerne, blev angrebet af korsarer fra Algier. Dengang var Island underlagt den danske krone, og efter sigende fandt piraterne vej til øerne med hjælp fra en dansk sømand. Til gengæld var der ikke meget hjælp at hente fra den danske flåde, som var optaget af at forsvare Danmark som følge af 30-årskrigen. 242 beboere blev bortført, og episoden er i dag en integreret del af Heimaeys historie.

På udstillingen kan den drabelige beretning opleves i tegneserieform, for tre danske illustratorer er blevet bedt om at bidrage med deres fortolkning af nogle af de voldsomme begivenheder gennem pirateriets historie i tegneserieformat.

Også under Danmarks periode som kolonimagt i Dansk Vestindien fra 1671 til 1917 hærgede piraterne. Især perioden 1682 til 1722 blev anset for piraternes guldalder, og på det tidspunkt fandtes der cirka 5.000 pirater i Vestindien.

Derfor måtte den danske flåde arbejde hårdt med at jage pirater og kapere og beskytte de danske handelsskibe. En opgave, der ikke ligger særligt fjernt fra den opgave, som den danske flåde har været med til at løse i nyere tid med først Absalon og siden Esbern Snare på patrulje i Adénbugten ud for Somalias kyst.

Og at dømme ud fra effekterne på udstillingen er det en helt anden verden, de moderne pirater lever i. Mobiltelefoner og GPS-udstyr har for længst afløst fordums tiders kompas og sekstant, nutidens kanoner er håndbårne raketstyr, mens sabler og andre nærkampsvåben er erstattet af semi- og fuldautomatiske geværer.

Udstillingen understreger også, hvor usikker og risikofyldt en tilværelse piraterne lever. En konfiskeret fem meter lang piratstige, som er blevet anvendt af pirater til at borde skibe i fart, ser temmelig vakkelvorn ud og er et godt eksempel på, hvilke chancer piraterne er villige til at tage i jagten på næste bytte.

'I piraternes kølvand', særudstilling på Orlogsmuseet, Overgaden oven Vandet 58, København K, tirsdag-søndag kl. 12-16 frem til august 2012.