En af de største materielanskaffelser i indeværende forsvarsforlig bliver milliard-indkøbet af nye maritime helikoptere til Forsvaret. Måske derfor fik sagen pludselig politisk bevågenhed kort før jul, lige inden Forsvaret skulle bekendtgøre, hvilke kandidater de ville indlede forhandlinger med.

Forsvarets Materieltjeneste, FMT, som varetager den tekniske del af indkøbet, forventede selv i starten af december at offentliggøre, hvilke kandidater der ville gå videre. Sådan skulle det ikke gå, og det vender vi tilbage til. Først lidt baggrund.

Forsvaret har lagt op til køb af en militær hyldevare eller i det mindste en helikoptertype, som er meget langt i udviklingsfasen, og som er eller vil være operativ i mindst ét andet Nato-land. Konceptet er baseret på det, Forsvaret kalder 'best value'. Ifølge FMT betyder det overordnet set, at Forsvaret vil pege på den kandidat, som giver den bedste samlede løsning ud fra en række parametre. De er: missionseffektivitet, anskaffelsesomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, sikkerhed for fortsat udvikling samt faktorer som interaktion med andre Nato-lande. Forsvaret har samtidig understreget over for leverandørerne, at fokus ligger på økonomi - både i form af anskaffelsespris og vedligeholdelses- og driftsomkostninger gennem helikopternes levetid.

FMT har arbejdet med anskaffelsen siden 2007, da den daværende chef for FMT sammen med projektgruppen inspicerede helikoptere ved Paris Air Show, og Ingeniøren første gang beskrev købet. Siden har FMT lagt sig fast på tre kandidater: den britisk/italienske AW159 Wildcat, den amerikanske Sikorsky/Lockheed Martin MH-60R Seahawk samt den franske Eurocopter Panther. Seahawk og Panther er eksisterende produkter, mens Wildcat er en videreudvikling af den Lynx, som Forsvaret anvender i dag på sine skibe. Den vil være i service i den britiske hær i løbet af 2014.

At helikopterne alle har rotorblade, er groft sagt den eneste fællesnævner for de tre kandidater. Wildcat og Panther er mindre helikoptere, der vil kunne tilpasses som en relativ let erstatning for Lynx på blandt andet de mindre skibe som Knud Ramussen-klassen, der opererer i Nordatlanten. Seahawk er omtrent dobbelt så stor som sine europæiske konkurrenter, men der vil omvendt være plads til dem på de nye fregatter samt Absalon-klassen.

Både Seahawk og Wildcat er designet og udviklet som militære helikoptere med anti-ubådskrigsførelse som det primære formål, mens Panther er en militær version af den civile Dauphin. Seahawk og Panther er samtidig nyere versioner af helikoptere, som er udviklet i 1970'erne og 1980'erne, mens Wildcat langt hen ad vejen er en ny helikopter - også selv om flere afgørende komponenter som hovedrotor er levn fra den gamle Lynx, som Forsvaret bruger i dag.

Tilbage til nutiden og den politiske indblanding i det, som de fleste troede for en gangs skyld var et stort indkøb til Forsvaret, der kørte som smurt i motorolie.

I slutningen af november kom det frem, at politikerne krævede en briefing om Forsvarets valg. 16. december gav Forsvarets chef, general Knud Bartels, sin briefing, hvor emnet var de tre kandidater og tilsyneladende også fravalget af Eurocopter og deres Panther. Forsvarskommandoen ønskede at gå videre med Wildcat og Seahawk. Ifølge flere kilder var Bartels tilmed ganske klar i spyttet om, at han gerne så Seahawk som afløser for Lynx og egentlig helst bare ville køre videre med amerikanerne.

Efterfølgende sendte Eurocopter et brev til medlemmerne af forsvarsudvalget. Heri beklagede man at være bortdømt på en række parametre, som lå til grundlag for hele købet, og hvor man mente at stå stærkt i konkurrencen. Det var blandt andet i forhold til pris og udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger. Punkter, som lå til grund for hele konkurrencen. Den franske helikopters civile ophav og store globale udbredelse (over 900 eksemplarer) var et gennemprøvet produkt, som man ville kunne finde, hvis man slog ordet 'hyldevare' op i ordbogen.

Knud Bartels' præsentation af de tre kandidater imponerede ikke politikerne, og flere af dem har understreget deres fælles forvirring. Blandt andet fordi Bartels ifølge flere kilder skøjtede let hen over det ellers vigtigste parameter i udbudet: pris. Da det samtidig lykkedes for Eurocopter at så tvivl hos politikerne, blev der stillet nye, opklarende spørgsmål fra politikerne, som ingen dog i skrivende stund ved eller vil sige, hvornår bliver besvaret.

Hos Forsvarets Materieltjeneste henviser man til Forsvarskommandoen, der igen henviser til Forsvarsministeriet, som ikke vil sige andet, end at man ganske rigtigt er ved at besvare en række spørgsmål fra forligskredsen. Spørger man politikerne, er beskeden, at Forsvarsministeriet jo selv må vide, hvornår de mener at kunne besvare spørgsmålene, eftersom de jo udarbejder dem, men at man da gerne ser spørgsmålene besvaret inden udgangen af januar. Ifølge rygterne vil svarene ligge klar på næste møde i forligskredsen på torsdag 19. januar

Der står den så, den helikopterhandel, som alle troede kørte på skinner. Og før de nye svar lander, er der ingen af byderne, som ved, om de går videre eller skal pakke kufferten og rejse hjem til Frankrig, Sydengland eller den amerikanske østkyst.

Følg Erik Holm på Twitter: twitter.com/#!/holm_erik