Svensk ekspert i reaktorsikkerhed: »Vi skal kigge på kraftværkernes udholdenhed«
Svenske atomkraftværker er uforberedte på langvarige problemer som man så det i Fukushima. Det viser stresstesten af kraftværkerne. Og selv om risikoen for ekstreme naturkatastrofer er stort set lig nul, skal den tages alvorligt, understreger Lars Gunsell fra Strålsäkerhetsmyndigheten.
Lars Gunsell er medforfatter på den svenske del af EU’s stresstest af atomkraftværker.
Fakta
Efter katastrofen på det japanske a-kraftværk i Fukushima i marts sidste år krævede EU en stresstest af a-kraftværker i Europa for at kortlægge sikkerhedsniveauet ved naturkatastrofer som den, der ramte Japan - altså jordskælv og oversvømmelser.
Testen førte til, at stort set alle lande nu må opgradere deres atomkraftværker og indføre nye krav.
Følg Ingeniørens journalist Erik Holm
Læs også
-
Krav om mere sikkerhed efter stresstests af Europas a-kraftværker
Læs mere om
Lars Gunsell har periodevis haft rigtig travlt det seneste år. Som civilingeniør, analytiker og ekspert i reaktorsikkerhed ved den svenske nukleare myndighed Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, har han ageret som den rolige stemme, der satte de voldsomme og historiske begivenheder på Fukushima-atomkraftværket i perspektiv for den svenske befolkning.
Efterfølgende har han koncentreret sig om at lære af ulykken. Det er blandt andet sket som medforfatter på den svenske del af EU's stresstest, der kom som et krav efter ulykken i Fukushima.
At det gik så galt på Fukushima-værket skyldtes, at det japanske elselskab stod fuldstændig uden strøm i flere dage i flere reaktorer. Det er en historisk situation, som ingen hidtil har regnet med var realistisk. Heller ikke i Sverige.
Ifølge rapporten fra SSM hverken trænes, simuleres eller øves der i situationer, hvor flere reaktorer på enten Ringhals, Forsmark eller Oskarshamn går ned på samme tid. Hvorfor ikke?
»Det er rigtigt. Man har ikke set en situation, hvor der har været behov, og de øvelser, der har været hidtil, har altid haft fokus på fejl i én reaktor. Der har dog været en øvelse på Oskarshamn, hvor man involverede alle tre reaktorer, men der var scenariet også kun nedsmeltning i én reaktor.«
Urealistiske scenarier
Hvad betyder det for sikkerheden på de svenske værker med Fukushima i baghovedet?
»Stresstesten er lavet med udgangspunkt i de naturkatastrofer, som ramte Fukushima, altså jordskælv og oversvømmelser. Det var opgaven fra EU. Men sådanne hændelser er ekstremt usandsynlige i Sverige. Vi har ingen tsunamier, ingen alvorlige jordskælv eller kraftige orkaner, og derfor kan vi heller ikke forestille os en situation, hvor der er flere reaktorer, som slås ud på samme tid. Desuden har alle reaktorer egne nødstrømssystemer, som dieselgeneratorer og batterier, der fungerer uafhængigt af hinanden. Men vi vurderer ikke, at en Fukushima-lignende situation er et realistisk scenarie, sådan som de geologiske forhold er i Sverige.«
Forsmark var i 2006 tæt på at have totalt strømsvigt. Det viser vel, at det ikke er helt urealistisk, selv om der ikke er tsunamier i Sverige? Hvad siger du til det?
»Det er sandt, at det var tæt på i Forsmark. Men det var kun på reaktor 1, og det var inden for anlægget. Reaktor 2 og 3 var fuldstændig uberørt, og der havde været reservekraft til rådighed, hvis det havde været nødvendigt.«
Hvad er det for nogle elementer, I mener skal forbedres for at øge udholdenheden på kraftværkerne?
»Det er flere elementer. Hver reaktor har egne systemer for at sikre køling af kernen og forhindre radioaktive udslip. Men der er en række systemer, som er fælles for hele anlægget. Eksempelvis har man kun én brandbil på Forsmark, og i Ringhals har man kun to mobile vandpumper til fire reaktorer, så skulle flere reaktorer falde ud, har man et problem. Måske skal vi også have forstærket batterierne, så de kan køre betydeligt længere end 24 timer. Igen, vi taler ud fra de konkrete begivenheder i Fukushima; hvad ville der ske, hvis det var under svenske forhold.«
Et af de helt store problemer på Fukushima-værket var ophobet brint, som eksploderede. I skriver i rapporten, at der også skal foretages nærmere analyser af de svenske kraftværkers evne til at håndtere brint, især på Oskarshamn 1 og 2, som deler ventilationssystemer? Hvor stort et problem er det?
»Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. De to reaktorer på Oskarshamn deler ganske rigtigt filtre samt ventilationssystemer og -kanaler, men det er ikke lig med, at der kan eller vil ske eksplosioner. Men systemerne kan påvirkes, og derfor handler det om at sikre, at der er kapacitet nok til at håndtere brint og eventuelle radioaktive udslip i tilfælde af nedsmeltning, for reelt ved vi ikke, om systemerne kan holde ud i over 24 timer. Derfor har vi bedt ejeren om at undersøge og dokumentere, hvordan filtrenes udholdenhed er i ekstreme tilfælde. Hvis de analyser viser, at de ikke kan klare to havarier samtidig, skal de forstærkes.«
Selv om alvorlige jordskælv er ret usandsynlige i Sverige, påpeger I stadig, at jordskælv udgør et potentielt problem, som skal undersøges nærmere. Hvorfor?
»Fordi risikoen ikke kan udelukkes, og fordi det kun er de to yngste reaktorer, Forsmark 3 og Oskarshamn 3, som er jordskælvssikrede fra start. Der er løbende foretaget jordskælvssikring af vigtige komponenter og systemer i forbindelse med større opdateringer og vedligehold på de andre reaktorer, så det er ikke sådan, at de ikke er sikrede. Men vi skal analysere risikoen, fordi vi ikke ved, hvor stor den er, og om der skulle være svagheder i systemerne.«
Et naturfænomen som er realistisk, men som ingen af de svenske atomkraftværker har planer for, er massive isslag eller isstorme, selv om de kan være ganske ødelæggende. Hvad skyldes det?
»Vi ved ikke så meget om konsekvenserne af isstorme, derfor er det et af de spørgsmål, som er på bordet, og det vil blive håndteret i den kommende tid. I øvrigt som en del af en større gennemgang, hvor vi også kigger på risikoen for eksempelvis terrorangreb. De har dog været undervejs længe.«
Hvorfor har det ikke været på bordet før?
»Ærligt talt ved jeg det ikke.«
Men I anerkender isstorme som en risiko for svenske atomkraftværker?
»Ja, eller i hvert fald et fænomen, som skal analyseres nærmere, og det bliver det.«
Langvarige analyser
Når man læser jeres konklusioner efter stresstestene, sidder man tilbage med den fornemmelse, at flere af myndighedskravene ganske enkelt ikke bliver fulgt af selskaberne. Hvad er din reaktion på det?
»Jeg vil ikke sige, at kraftselskaberne ikke overholder reglerne. Det, der er tale om, er, at vi i 2005 opdaterede sikkerhedskravene. Nogle elementer var lette at indføre, mens andre krævede større analyser med omfattende dokumentation. Det arbejde har taget længere tid end forudset, og kraftselskaberne har en række tilfælde fået forlænget tidsfristen efter aftale med os.«
Hvad skal der ske nu?
»Stresstesten skal ses som en forundersøgelse, som kræver yderligere analyser og dokumentation. De enkelte landes rapporter er kommet, og nu skal vi studere resultaterne. Herefter mødes vi i Luxembourg i foråret.«
Hvad vil du sige er den overordnede lære fra jeres analyser af de svenske kraftværker?
»At vi i Sverige har vidtgående forsvarssystemer mod havarier. Det tog form allerede efter Three Mile Island i 1979, hvor de svenske reaktorer blev bygget om, så de kunne klare en nedsmeltning og fik en række passive sikkerhedssystemer. Men stresstesten viste alligevel, at vi skal kigge nærmere på kraftværkernes evne til at håndtere ekstreme begivenheder over længere tid på egen hånd, når infrastrukturen er ødelagt, og det omgivende samfund ikke fungerer.«
Hvor stor er risikoen for et totalt strømsvigt som i Japan?
»Det er svært at forestille sig i Sverige. Men vi skal lære af ulykken på Fukushima-værket og se, hvad vi kan bruge i Sverige og den øvrige del af verden. På den måde vil katastrofen i Japan helt sikkert føre til ny regler og dermed forbedret sikkerhed. Det er jeg ikke i tvivl om.«
