Andreas P. Cornett er lic.scient.pol, lektor og forskningsleder ved
Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Nils Karl Sørensen er lektor, cand.oecon., ph.d. og lektor samme sted.

Det vil især ramme de danske udkantsområder, når vindmøllebranchen flytter produktionen ud af landet og nærmere markederne i Kina og USA, for det er her, fabrikkerne ligger. Og selv når producenterne udvider de videntunge jobfunktioner, kommer det ikke udkantsdanmark til gode, for de placeres typisk i hovedsæderne.

Traditionelt forbindes vindenergibranchen i Danmark med Jylland og de mindre urbaniserede dele af landet. Det gælder naturligvis for lokaliseringen af elektricitetsproduktionen ved hjælp af vindmøller, men har traditionelt også præget fremstillingen af vindmøller og dermed den direkte beskæftigelse i industrien.

I de første år var branchen i grad præget af små og mellemstore virksomheder der drev udviklingen. Tendensen mod koncentration i branchen og virksomhedssammenslutninger de seneste 10-20 år har dannet udgangspunkt for en branche, der på mange måder kan karakteriseres som en stærk klynge på line med klassiske europæiske industriklynger i f.eks. Norditalien eller Baden Württemberg i Tyskland.

I et regionalt dansk perspektiv har ikke mindst internationaliseringen af produktionssystemerne og værdiskabelsen i almindelighed og i særdeleshed i de store danskbaserede virksomheder ændret fordelingen af beskæftigelsen i Danmark og hermed også arbejdsstyrkens sammensætning og dens kompetenceprofil. Begge dele hænger snævert sammen og har væsentlige regionale implikationer, ligesom de små og mellemstore virksomheders rolle i produktionssystemet har ændret sig.

Det kan være svært at identificere den samlede beskæftigelse, som vindenergisektoren genererer, da en stor del af værdiskabelsen og beskæftigelsen ligger hos underleverandører og virksomheder, der normalt ikke direkte henregnes til branchen. En regional fordeling er endnu vanskeligere, men et første bud på såvel beskæftigelse som regional fordeling giver vindmølleindustriens branche statistik, jfr. figur 1 nedenfor.

Figur 1 Geografisk fordeling af beskæftigelsen i den danske vindenergi industri 2009


Kilde: Vindmølleindustrien 2011

Områderne med den største beskæftigelse målt i antal beskæftigede fandtes i 2009 i de i Midt og Vestjylland, i Aarhus, Randers og Aalborg kommuner samt dele af det tidligere Storstrøms amt. En betydelig del af branchens beskæftigelse er i de større byområder herunder Københavnsområdet.

Set i forhold til kommunerne samlede beskæftigelse i den private sektor var den relative betydning dog størst i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland kommune. Især sidstnævnte og Lolland er hårdt ramt af lukninger og afskedigelser i kølvandet på finanskrisen og den generelle økonomiske afmatning.

Dette forstærkes yderligere af den tiltagende internationalisering og ændringen i værdiskabelsens lokalisering, hvor en tiltagende del af den indenlandske aktivitet ligger i videnstunge og organisatorisk-markedsrelaterede aktiviteter samt serviceringen af eksisterende faciliteter mv.

Hertil kommer, at udviklingen de seneste år for de største aktører er gået i retning af total- og systementrepriser, f.eks. i forbindelse med etableringen af offshore-anlæg. Det stiller store krav ikke kun til de tekniske, men også finansielle og management-kompetencer, hvilket bl.a. illustreres af, at to store traditionelle multinationale industrielle konglomerater (General Electric og Siemens) er at finde blandt de største aktører på markedet i dag.

Alt dette peger mod en aftagende relativ betydning af dele af produktionskæden, der typisk er lokaliseret i udkantsområderne. Fysisk produktion lægges tættere på markederne (se figur 2), og hvor produktionsomkostningerne er lavere. Herudover vil der på grund af interessentforholdene på efterspørgselssiden ofte være et stærkt ønske om lokal produktion, som det også kendes på andre områder, hvor offentlige eller halvoffentlige interesser er involveret.

Markedsudvikling og lokalisering
Set i et dansk perspektiv er det dels den i de senere år aftagende hjemlige efterspørgsel, dels forskydningen i sektorens globale tyngdepunkter mod Amerika og især Sydøstasien der er med til at fremskynde den under alle omstændigheder af konkurrencemæssige årsager uomgængelige omstrukturering af værdiskabelsen. Som det fremgår af skønnene i figur 2, er vi kun ved denne udviklings begyndelse.

Figur 2 Installeret vindenergi kapacitet i GW fordelt på regioner og forventet global udvikling frem til 2030

Kilde: GWEC 2011 her citeret efter Cornett & Sørensen 2011a.

At den danske vindenergibranche har taget bestik af denne udvikling, ses med al ønskelig tydelighed i figur 3. Den danske andel i den samlede omsætning i et voksende marked er faldet fra ca. to tredjedele til halvdelen i løbet af en periode på fem år. I henhold til oplysninger fra branchen har den indenlandske beskæftigelse været forholdsvis stabil svingende mellem ca. 21.000 i 2005 og 28.400 i 2008.

I 2010 estimerede branchen beskæftigelsen til ca. 25.000; en svag stigning sammenlignet med året før. Vigtigere er, at omsætningen pr. ansat i samme periode blev fordoblet. Oplysningerne må dog tages med det forbehold, at brancheforeningens medlemssammensætning varierede over tid, ligesom medlemsvirksomhederne naturligvis som regel var leverandører til andre end vindmølleindustrien. Derved indgår de i flere produktionssystemer eller klynger om man vil.

I henhold til en undersøgelse gennemført af Vindmølleindustrien i 2008 har ca. en tredjedel af medlemsvirksomhederne en vindenergirelateret omsætning på 25 pct. af den samlede omsætning, en tredjedel mellem 25 og 75 pct. medens den sidste tredjedels omsætning for mere end 75 pct. vedkommende ligger inden for sektoren.

Figur 3 Omsætningen i vindenergibranchen i Danmark og globalt i mia. euro

Kilde: Vindmølleindustrien 2010 & 2011, her citeret efter Cornett & Sørensen 2011a.

Strukturændring koster job i udkantsregioner
Som antydet i det foregående pågår der store ændringer i den globale vindenergisektor, delvis grundet ændringer og fluktuationer på de traditionelle energimarkeder, hen imod en tiltagende interesse for vedvarende energi med deraf følgende vækst markedet på længere sigt.

Hertil kommer, at udbygningen i de seneste år primært er sket i store vindmølleparker, først på land og nu i stigende omfang offshore på havet. Selv om den danskbaserede vindenergibranche har været i vækst, er dens relative globale betydning aftagende. Mere betydningsfuldt for den danske og regionale udvikling er imidlertid, at den fysiske produktion i Danmark er kommet under pres, hvilket især er gået ud over produktionen af vinger og andre store komponenter.

Tendensen mod større anlæg og leverancen af nøglefærdige helhedsløsninger har imidlertid også medført en vækst i andre funktioner, både i de traditionelle mølleproducerende virksomheder og i den tilknyttede og afledte service, jfr. oversigten i figur 4 nedenfor. Som det ses aftegnede denne trend sig allerede før de seneste års markante reduktioner i branchens store produktionsvirksomheder.

Figur 4: Job funktioner i den danske vindmølleindustri ultimo 2008 and 2009 (pct. af samlet beskæftigelse)

Note: 2008 other inkluderer ‘Service & Maintenance’ Kilde: Vindmølleindustrien 2009 & 2010, her citeret efter Cornett & Sørensen 2011b.

Hvor ændringerne i værdikæden bort fra fysisk produktion i betydelig omfang medfører tab af beskæftigelse i udkantsregionerne, der kun undtagelsesvis får gavn af udvidelsen i de videnstunge nye jobfunktioner, betyder etableringen af nye vindparker og især offshore-anlæggene nye beskæftigelsesmuligheder såvel i etableringsfasen som senere i forbindelse med vedligeholdelse og service.

I så henseende er der betydelige forventninger til ny beskæftigelse i f.eks. kystnære områder med havnefaciliteter, svarende til den udvikling der startede med udvindingen af olie i Nordsøen i 1970’erne. Et godt eksempel herpå er udbygningsplanerne for offshore-vindfaciliteter i Havneby på Rømø. Disse har dels formålet at aflaste (konkurrere med Esbjerg), men sigter også på vindparker i den tyske del af Nordsøen, der forventes at blive udbygget kraftigt efter beslutningen at udfase atomkraft frem mod 2022.

Konklusion
I et regionalt erhvervsudviklingsperspektiv tegner der sig to perspektiver for den danske vindmøllebranche. På den ene side må det forventes at ændringerne i værdiskabelsen i branchen vil medføre fortsatte omlægninger i den geografiske lokalisering af produktionen, især i et internationalt perspektiv.

Tidligere kernekompetencer vil blive mindre efterspurgt med negative konsekvenser for beskæftigelsen i områder, der er specialiseret i produktion. Funktionsskiftet i branchen vil indirekte forstærke den geografiske omfordeling af beskæftigelsen mod centerregionerne eller de store systemleverandørers hovedsæder. Det vil i en dansk sammenhæng især være Aarhus-Randers samt Midtjylland.

I udkantsområderne må de brancherelaterede udviklingsmuligheder findes i udviklingen af service- og vedligeholdelsesopgaver, som på sigt måske kan danne en vindenergi-relateret serviceklynge, ganske som det der skete i relation til olie- og gassektoren i Esbjerg-området, med de deraf følgende muligheder for små og mellemstore virksomheder og iværksættere.