Hvor langt ned ejer man sin jord?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.

Dokumentation

Af Caroline Rutter, lørdag 14. jan 2012 kl. 09:00

Spørg Scientariet har modtaget dette spørgsmål fra Peter N:
»Jeg har længe gået og tænkt over, om der er regler for, hvor dybt ned i jorden ens grund går? Man kunne forestille sig et fremtidsscenarie, hvor vi ikke bygger i højden, men i stedet ned i selve jorden. Er der regler for den slags?«

Christian Peter Hansen, landinspektør ved Landinspektørfirmaet LE 34, svarer:

»Der er ingen regulering af, hvor langt ned man ejer sin ejendom eller for den sags skyld hvor højt op. På et tidspunkt når man dog ned, eller op, til et sted, hvor man ikke længere anser det for privat ejendom, men der eksisterer ikke en defineret grænse.

I almindelighed kan man sige, at så langt ned eller op, man privatøkonomisk kan udnytte sin ejendom, har man også ret til det. Det være sig ved grusgravning, pumpning af grundvand fra privat brønd eller etablering af vindmøller m.m.

Et eksempel, der kan illustrere emnet, er de metrolinjer, der eksisterer i Københavns undergrund. De tunneller, togene kører i, er beliggende 20-30 meter under jordoverfladen. Her har man tinglyst en servitut og pålagt de ejendomme, hvorunder tunnelen er, at der over tunnelen maksimalt må bygges i en højde af fem etager og funderes i en vis dybde (f.eks. 8,8 meter). Det blev dengang vurderet af kommissarius og Taksationskommissionen, at servitutten ikke havde begrænsende virkning på udnyttelsen af ejendommene, hvorfor ejendommenes værdi ikke blev forringet, og der derfor ikke skulle ydes erstatning.

Der eksisterer dog også eksempler på, at der privatøkonomisk bliver udvundet råstoffer i store dybder i Danmark, hvorfor man ikke kan sige, at der eksisterer en grænse i 20 meters dybde. Olie, gas m.m. tilhører dog staten, selvom man skulle finde det under sin egen ejendom.

Umiddelbart er det altså ikke selve ejendomsretten, der skal forventes problemer fra, hvis man i fremtiden begynder at bygge nedad. I stedet vil det være den offentligretlige regulering (byggelov, bygningsreglement, lokalplaner, planlov m.m.), der skal tilpasses situationen.«



14. jan 2012 kl 10:59

Leif Andersen

Andet sted i verden.

I Malaysia er ejendomsretten til undergrunden ukrænkelig, hvilket jeg vil formode går mange kilometer ned, i kegleform så de ikke pludselig ejer en villagrund i Sdr. Omme.
Det betød så at de ved boring af en biltunnel gennen Kuala Lumpur (vistnok) måtte kringle den mere rundt under gader og parker med de større omkostninger der uværgeligt fulgte med.


14. jan 2012 kl 11:17

avatar

John Jensen

Op

I almindelighed kan man sige, at så langt ned eller op, man privatøkonomisk kan udnytte sin ejendom, har man også ret til det. Det være sig ved grusgravning, pumpning af grundvand fra privat brønd eller etablering af vindmøller m.m.
"Op" vil der være begrænsninger i nærheden af lufthavne.


14. jan 2012 kl 14:40

Stig Larsen

Andre love og regler

Man støder jo nok ind i div. lokalplaner og grundvands-beskyttelsesregler.


15. jan 2012 kl 13:20

avatar

Søren O. Ekelund

Jordvarme

Interessant: Når staten nu ejer olie og gas i undergrunden, ejer staten så også varmeenergien i en dybdeboring efter jordvarme?

Horisontal jordvarme er man jo mere eller mindre selv herre over, men hvad hvis man vil 100 meter eller et par tusinde meter ned?

Og hvilke andre love og regler støder man monstro ind i, udover byggelov, lokalplan, kloakering-, kabel- og grundvandsbeskyttelse?

Mvh
SOE


15. jan 2012 kl 15:14

John Vedsegaard

Køb pr. m3

Måske skal vi i fremtiden købe grunde pr. m3, frem for som nu pr. m2.

I det hele taget kan dette nemt gøres til et problem, nogle kan for eksempel sige andre tager vind, der ellers ville have blæst med kraftigere styrke, fra møller.

Måske burde folketinget bruge nogle måneder på lovgivning om dette, så gør politikerne (forhåbentlig) ikke skade i den tid.


15. jan 2012 kl 17:20

Michael Rangård

Ejer man jorden?

Reelt set ejer man ikke jorden, man lejer den og man har så også retten til at udnytte jorden. Men samfundet kan til enhver tid kræve jorden tilbage (mod en passendekompensation) eller pålægge ejeren en masse krav i forbindelse med udnyttelsen af jorden. Diverse love, regler og lokalplaner skal overholdes og jorden må kun benyttes til det formål der er aftalt mellem jordejeren og samfundet...


15. jan 2012 kl 19:02

Henrik Gormsen

Olie under huset.

Er det ikke lidt underligt.......hvis der ligger 1200L fint rafineret fyringsolie under mit hus er det mit problem, men hvis det er 300.000.000 m3 sort vandfyldt vanskeligt tilgængeligt snask, så skal staten nok tage sig af det.......


15. jan 2012 kl 19:22

Karl Lohse

Kegleform, ja, eller trapez eller ...

Hvis man virkligt gik i dybden, og naboen gjorde det samme, så måtte man jo acceptere, at grundarealet bliver mindre og mindre jo dybere man kommer ned, for at blive et enkelt punkt i jordens midte.


15. jan 2012 kl 23:53

Claus Pedersen

Grundvand

Så vidt jeg husker må man ikke bare lige lave sin egen grundvandsboring?

Se f.eks. her
http://jp.dk/indland/krimi/art....ece


16. jan 2012 kl 04:53

Thorvald Johannes Pedersen

I højden og i dybden.

Højden er normal reguleret af lokalplanen - at man må bygge så og så mange etager. Men ellers er spørgsmålet i og for sig interessant nok, selvom man næppe vil se, at man bygger nedad - til enfamiliehuse.


19. jan 2012 kl 15:15

avatar

Thomas Brodersen

Ejer man jorden på sin grund?

Kan man fx grave al jorden væk fra sin grund (evt. sælge den), og så bygge sit hus et par meter nede - eller bare efterlade et stort hul? (Værdien af grunden er så nok derefter...)


20. jan 2012 kl 14:01

avatar

Martin Bøgelund

Re: Ejer man jorden?

Michael Rangård:

Reelt set ejer man ikke jorden, man lejer den og man har så også retten til at udnytte jorden.

Det er ikke korrekt - man ejer sin jord. Hint: Fast ejendom.


Men samfundet kan til enhver tid kræve jorden tilbage (mod en passendekompensation) eller pålægge ejeren en masse krav i forbindelse med udnyttelsen af jorden.

Korrekt - men hvis du nu selv bruger ordet "ejeren" er du i modstrid med dit første udsagn - hvis du vil være konsistent, må du ændre det til "lejeren", eller omformulere dit første afsnit.

Diverse love, regler og lokalplaner skal overholdes og jorden må kun benyttes til det formål der er aftalt mellem jordejeren og samfundet...

Korrekt - ligesom det er tilfældet med biler, knive og smøger; samfundet opstiller rammer for hvordan du må anvende din ejendom - det gør dog ikke dit ejerforhold til et lejeforhold.


20. jan 2012 kl 14:24

avatar

Martin Bøgelund

Relevant info

Jeg har fundet noget relevant information:
http://people.plan.aau.dk/~est....pdf
"2. b Ejendommens vertikale grænser.
Ejendomsretten er i Danmark begrænset i vertikal retning af den faktiske råden, som grundejere gennem tiderne har udøvet, jfr ovennævnte om Jyske Lov. Det fremgår mest tydeligt når det drejer sig om undergrunden. Opad fremgår ejendommens grænser mere indirekte.
Råstoffer, der i 1932 efter deres art blev udnyttet privatøkonomisk, er omfattet af grundejerens ejendomsret. Der gælder f eks sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv mv, jfr § 2 i lov om råstoffer.
Råstoflovgivningen regulerer dog ejerens råden, bl a med krav om forudgående tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding. Grundvandet hører ikke til ejendommen, men ejeren har en fortrinsstilling til at udnytte det, efter fornøden tilladelse i henhold til vandforsyningsloven (Wulff, 1992: 68). Andre råstoffer, eksempelvis olie og naturgas, tilhører den danske stat ifølge Lov om anvendelse af Danmarks undergrund § 2 fra 1950.
Anden råden i undergrunden, f eks boring af tunneler, må almindeligvis tolereres, når ejerens udnyttelse af undergrunden ikke indskrænkes eller råden i øvrigt medfører ulemper (von Eyben, 1999: 24)."


Ny i debatten? Opret en brugerkonto