Forskere: Københavnske bilejere bør ikke være gratister i betalingsringen
Forskere undrer sig over, at det skal være gratis for københavnske bilejere at køre på 'indersiden' af den københavnske betalingsring. Hvorfor ikke lave en London-model, hvor al bilkørsel i betalingszonen bliver belagt med en engangsudgift?
Multimedia
Infografik:
Se de fire modeller for betalingsringen
Læs også
Læs mere om
Bilejere i Københavns Kommune vil kunne bruge deres bil lige så tosset de vil uden at skulle betale trængselsafgift efter indførelsen af den bebudede betalingsring omkring København.
I hvert fald hvis de holder sig inden for kommunegrænsen.
Så længe københavner-bilisterne ikke kører ud af kommunen, vil de nemlig ikke blive opkrævet den forkætrede entrebillet til/fra Københavns Kommune, og københavnerne vil derfor ikke blive pålagt et økonomisk incitament til at vælge toget frem for bilen på en tur fra eksempelvis Valby til Østerbro.
Lektor Harry Lahrmann og projektchef Svend Tøfting fra Aalborg Universitet, opfordrer derfor transportministeren til at gå bort fra den foreslåede – og i forskernes øjne meget primitive – idé om en simpel betalingsring om København, og i stedet indføre den model, som er indført i London.
»En tilstedeværelsesafgift som i London har den indlysende fordel, at al bilkørsel i trængselszonen bliver belagt med en éngangsafgift – det vil sige, at også de bilture, der alene forløber inden for ringen også skal betale afgift,« påpeger lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.
Han peger på, at bilister, der kører ind og ud af zonen flere gange i døgnet, til gengæld kun skal betale afgift én gang.
Derudover indebærer London-modellen, at bilisten selv har ansvaret for at betale afgiften – altså ikke noget med at bygge kontrolanlæg ved hver eneste indfaldsvej. For at sikre mod snyd skal der på udvalgte steder være opsat kameraudstyr, hvor nummerpladegenkendelse skal kontrollere, at den pågældende bil har betalt afgift. Disse anlæg skal løbende suppleres med mobile kameraer, som sikrer, at også den bevidste snyder har en sandsynlighed for at blive kontrolleret.
»Grundlæggende fungerer trængselsafgiften i London dermed som billetterne i S-togene: Bilisten har selv ansvaret for at købe den rigtige billet og engang i mellem er der kontrol,« siger Harry Lahrmann.
Samlet set betegner han London-modellen som langt mere retfærdig end det simple bompengesystem, som transportministeren vil indføre. Årsagen er først og fremmest, at også køreture inden for ringen skal koste.
Herudover vil ulempen – eller straffen – for bilister, der hyppigt passerer zonegrænsen blive mindre, fordi der kun skal betales én gang.
Samtidig vil der uden store omkostninger kunne ændres på betalingszonens udstrækning. Det vil også være muligt at have flere zoner med forskellig takst. F.eks. kunne man have to zoner: En, der dækker et område inden for Ring 2 og en anden – billigere – der dækker området mellem Ring 2 og Motorring 3.
Tilstedeværelsesafgiften i London virker mellem klokken 7 og 18, hvor bilister, der kører ind i trængselszonen skal betale ti pund og herefter uhindret kan køre ind og ud af zonen indtil næste dag.
London-modellen er ofte blevet kritiseret for at have alt for høje driftsomkostninger (30 procent af indtægterne) fordi der bliver foretaget kontrol med hele 800 videokameraer. I gennemsnit registreres hver nummerplade 3,5 gange i løbet af dagen.
Men dette kontrolniveau er ifølge de to forskere alt for højt. De mener, at et langt mindre niveau for stationær videoovervågning vil være tilstrækkeligt, hvis det bliver suppleret med mobile enheder. Den grundlæggende kontrolmekanisme skal være stikprøvekontrol ligesom i S-togene.
