Svar fra Højteknologifonden: Derfor giver vi penge til kinesisk produktudvikling
Højteknologifondens beslutning om at bevilge offentlig støtte til et ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk virksomhed skal udvikle en generator til vindmøller, har skabt heftig debat på ing.dk. Direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen svarede 16. januar på læserspørgsmål. Læs hans svar her.
Sådan ser den færdige vindmølle ud - i stille vejr. (Foto: Dong Energy)
Ing.dk skrev den 5. januar, at Højteknologifonden støtter et erhvervs-ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk ejet virksomhed, Envision Energy, sammen skal udvikle en billig, superledende generator til vindmøller.
Det skabte stor debat i spalterne, hvor en del læsere undrede sig over, hvorfor en kinesisk virksomheds udvikling skulle støttes med danske skattekroner.
»Måske er jeg bare paranoid, men jeg kan ikke se, at det skaber danske arbejdspladser ud over de få i projektet, hvorefter kineserne vil producere i Kina,« skriver Henrik Andresen i et indlæg.
En anden debattør, Ken Helle Jensen, supplerer:
»Det er uendeligt naivt at tro, at Kina vil skabe nogen som helst arbejdspladser i Danmark, der kan bare tilnærmelsesvis udligne tabet.«
Højteknologifondens direktør, Carsten Orth Gaarn-Larsen, svarede 16. januar på spørgsmål om projektet og begrundelsen for støtte. Du kan læse hans svar nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Carsten Orth Gaarn-Larsen
Finn Hansen
Hej Carsten
En smule følelsesladet - men det er I vist selv uden om ;-)
1) Hvordan sikres det, at de 2/3 af "mine" danske skattekroner som er investeret i projektet, forrentes med 2/3 af udbyttet ?
2) I en tidligere artikel her på Ingeniøren oplyser Højteknologifonden:
"at DTU som udgangspunkt har rettighederne til resultaterne, som universitetet så kan vælge at afstå eller sælge til Envision Energy".
2a) Hvad menes med at DTU *som udgangspunkt* har rettighederne til resultaterne - har DTU rettighederne eller ej?
2b)".. som universitetet så kan vælge at afstå eller sælge til Envision Energy". DTU bidrager med kun 1/6 af investeringen. Hvis rettighederne sælges til Envision, hvem får så pengene (og hvad får de danske skatteydere ud af det)?
2c) Kunne man finde på at afstå rettighederne vederlagsfrit til Envision?
3) De involverede i projektet taler meget om at det er til "vores" fordel at (ud-)dele viden med udenlandske virksomheder.
Hvor mange arbejdspladser forventer du at dette projekt potientielt genererer i Danmark - hhv. "DJØF/DTU", "i produktionen", og samlet dansk nettotilvækst set i forhold til bortforæret teknologifordel / konkurrenceevne ?
4) I det private erhvervsliv skal en investeringen dækkes ind af et højere udbytte. Har man overvejet hvorfor udenlandske virksomheder ser en kontant fordel i at samarbejde med skatteyderfinansierede danske universiteter ?
5) Det kinesiske Envision's mission er: "To become the most competitive and respected wind power technology company in the world". Set gennem rød-hvide briller lyder det til at markedsandelene skal hentes i direkte konkurrence med (danske) Vestas og Siemens, der brødføder mange, mange danskere.
Hvorfor går "mine" skattekroner og jeres/DTU's samarbejde ikke til dém (eller andre vindmøllevirksomheder med hovedparten af ansatte på dansk jord)?
6) Er det et krav for Højteknologifonden at "jeres" investeringerne skal give en nettofordel for det danske samfund, danske arbejdespladser og danske borgere ?
Carsten Orth Gaarn-Larsen
Tak for interessen. Højteknologifonden vurderer og udvælger forskningsprojekter efter deres kvalitet i fht. markedsmæssig potentiale, forskningsmæssig flyvehøjde og entrepreneurship. Og så følger Fonden projekterne tæt gennem deres forløb.
Målet er at skabe udvikling og mest mulig forskningsaktivitet i Danmark.
Når udenlandske virksomheder placerer forskningsaktiviteter i Danmark, så skaber det både ny udvikling og direkte skatteindbetalinger til staten. Samtidig er der indirekte effekter i form af øget afsætning til danske underleverandører og samarbejdspartnerne. Men konkurrencen er benhård.
Alle lande gør i dag en stor indsats for at tiltrække forskningsaktiviteter fra udlandet, da det bidrager væsentligt til muligheden for at skabe vækst og øget afsætning af produkter og serviceydelser.
Vi skal holde fast i, at Danmark er et attraktivt sted for verdens virksomheder at drive deres forskning, ellers ryger den til Tyskland, Finland eller til et tredje land, og så går vi glip af en helt vital stimulering af vores udvikling.
I det konkrete projekt er forskeren ansat på DTU og vil i sin forskning skabe ny indsigt, som virksomheder i Danmark efterspørger, og som stiller DTU stærkere. Det er til gavn for Danmark.
Jeg vil gerne give et eksempel på, hvordan tingene flytter sig. Hvis man for ti år siden besøgte Phillips i Eindhoven, mødte man et lukket område omkranset af et meget stort hegn. I dag er det et åbent område, hvor vigtige samarbejdspartnerne og andre virksomheder er inviteret direkte ind på området.
Forretninger opstår, hvor viden er – og det skal meget gerne være i Danmark.
Højteknologifondsprojekter har tidligere været den direkte anledning til, at tre udenlandske virksomheder for første gang har startet forskningsaktiviteter i Danmark
Tager man Kina, så rummer det et enormt potentiale for dansk eksport, og det kræver, at vi opbygger tættere kontakter – ikke læhegn. Vi har brug for stærke internationale alliancer, der skaber afsætning af dansk teknologi ude i den store verden.
Jeg har aldrig hørt nogen modsætte sig, at en dansk virksomhed, som også opererer i udlandet, tager imod en mulighed for at starte et forskningssamarbejde med et universitet der.
I forhold til den konkrete forskning kan der ikke gives garantier for, at de ønskede resultater bliver skabt – det kan man aldrig, når det handler om forskning. Højteknologifonden vil som i alle andre investeringer følge udviklingen undervejs.
I forhold til de intellektuelle rettigheder er udgangspunktet lov om Højteknologifonden, hvor de intellektuelle rettigheder i projekterne tilhører universiteterne – med regler om under hvilke forhold rettigheder kan overdrages mellem parterne og under hvilke forretningsmæssige betingelser dette måtte ske. Ser man på de snart 200 aftaler om intellektuelle rettigheder (IPR), som er lavet i regi af Højteknologifonden, så har universiteter og virksomheder i Danmark i de seneste år udviklet brugbare samarbejdsmodeller.
Viden haFor Højteknologifonden er det centralt, at forskningen er af høj kvalitet (sikres gennem forskningsfaglige vurderinger af eksperter), og at den kan bidrage til at skabe økonomisk udvikling i Danmark. Det er derfor afgørende, at der deltager en virksomhed placeret i Danmark, som har potentialet til at skabe nye danske arbejdspladser (direkte og indirekte). Og rigtigt mange virksomheder med udenlandsk ejerskab skaber arbejdspladser i Danmark.
Danmark har alene en procent af verdens viden, så verden kan bedre undvære Danmark end omvendt. Hvis vi afstår fra at samarbejde internationalt om viden, er det kun os selv, vi straffer.
vagn kjaergaard bronderslev
hvor mangenye arbejdspladser forventer du der bliver i danmark på grund af denne investering.
Carsten Orth Gaarn-Larsen
I første omgang er der tale om en forskerstilling, som styrker Danmarks viden på et område, der får betydning for udvikling af vindmølleteknologi. Skaber forskningen de forventede resultater, vil det være et skridt i den rigtige retning for Danmark som vindmøllenation og dermed potentielt skabe arbejdspladser.
Vi har endnu ikke data fra andre erhvervspostdoc forløb, men ser man på de første højteknologifondsprojekter, som har større budgetter, så er de mindre virksomheder her kendetegnet ved, at de i snit er vokset fra 13 til 23 ansatte undervejs i projektet.
Hvad langtidseffekten på beskæftigelsen er efter projekterne, er endnu for tidligt at sige. Men når forskningssamarbejder lykkes, kan resultaterne række langt ind i fremtiden, fordi den nye viden har en meget lang levetid.
