Nye gensekventeringsmaskiner og supercomputere betyder, at et nyt center ved Aarhus Universitetshospital vil kunne afkode en patients hele arvemasse i løbet af nogle få dage.

Det nye center har fået navnet Core Center for 'Next Generation Sequencing,' er en del af Molekylær Medicinsk Afdeling og er først og fremmest blevet til ved en bevilling på 7 mio kr. fra John og Birthe Meyers Fond, Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

»Vi skal bruge det nye center og det nye udstyr til diagnostik og behandling samt forskning. I forbindelse med diagnostik og behandling kan vi eksempelvis ved at undersøge en patients arvemasse se, om han har arvelige eller erhvervede genetiske mutationer,« siger leder af det nye center Torben Ørntoft, der også er ledende overlæge på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet. Han fortsætter:

»Det kan være i forbindelse med tarmkræft, som vi eksempelvis kan undersøge for og forebygge. Det kan også være unge mennesker, der rammes af hjertestop, hvor vi kan se, om de har en mutation i det kredsløb, der leder strømmen rundt i hjertet, og hvis de har det, kan udstyres med en pacemaker.«

Læs også: På vej mod den personlige gencomputer

På den måde er det nye center ikke kun beregnet på patienter, der kommer ind på hospitalet til undersøgelser, men kan også bruges til at finde skjulte mutationer, som på et senere tidspunkt kan resultere i en alvorlig sygdom.

Det er blandt andet nyt udstyr, der gør det muligt for centret effektivt at kunne sende mange patienter gennem sekventeringsmaskinerne.

Ifølge Torben Ørntoft er de nye maskiner i stand til at sætte en slags nummerplade fast på vævsprøverne fra hver patient, så udstyret på samme tid kan analysere væv fra flere patienter og holde resultaterne adskilt.

Resultatet af analyserne kan dog godt udgøre et problem og kræver blandt andet efterbearbejdning på supercomputere, før resultaterne som sådan kan bruges af lægerne eller forskerne. Og det kan allerede i dag udgøre et problem, påpeger Torben Ørntoft.

»Typisk kommer der 150 GB data per patient, der skal håndteres i tre til fire stykker software, så det kræver både kraftige servere og stor datakapacitet, men også dygtige bioinformatikere, hvilket det er vanskeligt at få fat på, som det er i dag. Vi har netop haft to ledige stillinger som bioinformatikere, men fik ikke en eneste dansk ansøgning, så nu har vi ansat en fra Indien og en fra Polen,« siger Torben Ørntoft.