Kan en iPad overleve et fald fra 30 kilometers højde?
Fup eller fakta? Ipad overlever et fald fra en vejrballon i 30 kilometers højde. Se videoen her.
En iPad, der falder ned fra en vejrballon højt oppe i stratosfæren, er ved at blive et hit på Youtube. Diskussionen raser, om det er fup, eller om den virkelig overlevede uden problemer.
Det er materialevirksomheden G-Form fra USA, der har lavet videoen som et pr-stunt. Videoen skal vise, hvor god firmaets beskyttelseshylstre til elektronik er.
Videoen, som er lavet i HD, viser iPad’en blive sendt til vejrs med en vejrballon. I 30.480 meters højde eksploderede ballonen, og iPad’en med hylster faldt til Jorden i et klippefyldt område i Nevada, USA.
Hvad enten det er et pr-stunt eller ej, så er udsigten fra vejrballonen imponerende.






