Copenhagen Suborbitals har et problem. Vi kan virkelig ikke være flere end vi er - og vi modtager om ikke dagligt, så ugentligt søde, rare, velformulerede ansøgninger og tilbud.

Det er aerospace ingeniør studerende fra udlandet- det er alle tænkelige faggrupper og alle tænkelige forslag.

Vi har ikke resourcer til at optage nye medlemmer - vi har ikke opgaverne - og vi er så forfærdeligt kede af at sige nej tak, kære ven.

Problemet er ikke, at vi ikke kan vokse mere, men at det gør ondt på os at sige nej tak.

CS gruppen er opstået i en række optag - adskilt af lange perioder med medlemsstop. Vi har nu nået et antal som er den praktiske grænse vi føler vi kan operere med.

Opgaven med at indsluse nye kræver meget af os, og vi har siden starten indsluset i det højeste tempo organisationen har kunnet klare. Vi lægger stor vægt på at have folk med et højt kompetanceniveau - og de fleste i CS kan sige at de har deres eget område som de er ansvarlige for. Enkelte andre breder sig ud som problem løsere her der og alle vejne.

Det er ikke fordi vi ikke er organiserede...

Mange her på sitet vil kende Kristian Elof Sørensen som vores Chef Sputnik - han er et eksempel på en som fungerer som en slags afdelingsleder - og andre kender måske Andre Christensen som vores crowd og recovery mand. Foldager er Pad leader og styrer slagets gang tæt på raketten. Flemming Nyboe har den meget vigtige post som Guido - og får hjælp fra sin egen lille gruppe til det. Vi er altså organiseret på en ganske almindelig måde med en vis struktur. Ikke for at hygge os med interne magtspil - men for at kunne fungere. Vi ser den struktur som en service funktion for at alle kan fungere sammen som en velsmurt maskine. Jeg skal love for jeg har set den maskine spinne mange gange.

Mange har en funktion i hverdagens produktion, og en anden når vi er tester motorer eller er på vandet. Andre igen er kun operationelle.

Vi kan, det til trods, ikke rigtigt vokse mere.

Det er vigtigt at forstå at vi er en frivillig organisation - som opererer i folks fritid. Derfor er konventionel virksomhedsledelses teori ikke gældende. Det kan ikke løses med virksomhedsmetoder, og der er heller ikke behov for en løsning. Vi kan, efter min bedste overbevisning, løse vores opgaver med den gruppe vi har.

På opgave siden har vi altså ikke rigtigt behov for flere - vi er dækket ind. Der er jo en sammehæng mellem budget og opgaver vi kan lukke op, så alene det sætter en begrænsning. De, der er, bruger alle som en, rigtigt meget tid på CS. Det er godt for vi har brug for få, der ved, og kan rigtigt meget.

Der er naturligvis altid undtagelser.

Guido siger at en hardcore aerodynamiker ( super sonisk ) ville være interessant - og von B siger Gene Krantz eller Chris Kraft er velkommen til at give en hånd med mission rules håndbogen.

Min egen tung industri afdeling afviser næppe en 22 årig metalarbejder som kan certifikatsvejse, har 15 års erfaring og er socialt kompetent og meget akademisk anlagt.

Men dette er realiteterne.

I virkeligheden er det ikke på nogen måde en dårlig nyhed - det viser bare at det er lykkedes at danne et team, som kan løse de opgaver vi har, men som også har brug for en slags ro til at arbejde med de opgaver som det drejer sig om at få løst.

Det må virkelig ikke lyde forkert - det gør mig helt personligt ondt at måtte sige nej til nogen som måske er den potentielt næste dejlige guttermand eller kvinde - men vi må erkende at vi er nået grænsen for aktive.

Peter Madsen