Jeg kan forstå på dig, at du forestiller dig en absolut tid, som er helt upårvirket af acceleration og hastighed.
Hvis TIDEN ikke påvirkes af nogen af disse ting - kan du så anvise en måde at måle TIDEN på ?
Vi kan ikke bruge et timeglas - det "går" hurtigere jo større acceleration det udsættes for. Ligeså et pendulur. Disse to har også den ulempe, at de slet ikke virker uden tyngdekraft.
Atomure går langsommere jo større tyngdefelt de befinder sig i, men det har du allerede afvist som at det er uret der går langsommere - ikke TIDEN.
Så hvordan vil du foreslå at vi måler TIDEN ?
Vil du godtage en radioaktiv isotops halvringstid som et mål for TIDEN ?
Vil du godtage en kemisk reaktions hastighed som et mål for TIDEN ?
Eller hvad ?
Niels,
Som jeg har sagt hele tiden - så kan tiden som tid ikke påvirkes eller ændre, det er alene de fysiske genstande og deres reaktionstid i forholdet til omgivelserne, der kan påvirkes og dermed også de genstande vi bruger som tidsmålere (isotopers halveringstid, kemiske reaktioner etc.).
Normalt opfatter vi et ur som værende en tidsmåler, men det er uret kun så længe uret forbliver i samme kraftpåvirkningsforhold. I det øjeblik uret sættes i et andet kraftpåvirkningsforhold, går uret fra at være en tidsmåler til at være en kraftmåler, når vi sammenligner de to ure.
Reelt er alle ure intet andet end målere, der måler en kraftpåvirkning og det giver sig udslag i, at urene går med en specifik hastighed ud fra en specifik kraftpåvirkning. Nu har vi så inddelt hastigheden, et atomur går med, ud fra en specifik kraftpåvirkning (den jordiske) til at have et specifikt tidsinterval og på den måde har vi defineret en tid og dertil har vi yderligere lavet en "urskive", hvorpå vi kan se dette atomurs specifikke tid og dermed hvilken hastighed atomurets tid går med. Men som sagt, atomuret er kun en tidsmåler, så længe det forbliver i samme kraftpåvirkningsforhold.
Her måles tiden som tid, fordi vi forholder os til ensartede tidsintervaller. Bliver tidsintervallerne forskellige påvirkes uret og må da opfattes som værende gående forkert. Vi kan kun måle tiden, når tidsintervallerne gentages ens.
Nu er det ikke tiden urene måler alene, men også kraftpåvirkningerne og det giver sig udslag i at ure der har forskellige kraftpåvirkninger går med forskellige tidsintervaller, som vi jo netop har inddelt urenes hastigheder med, men da alle urene er fremstillet (kalibreret) til at måle samme kraftpåvirkning (den jordiske), vil de ure der udsættes for en anden kraftpåvirkning fremvise et andet tidsinterval og dermed fortælle os, at det er udsat for en anden kraftpåvirkning end den uret er kalibreret til at måle og dermed at gå ved.
Når tidsintervallet hos et atomur kan observeres til at gå langsommere eller hurtigere end samme slags atomur, her på Jorden, så er vi klar over, at atomuret er udsat for en anden kraftpåvirkning end atomuret her på Jorden, fordi vi ved hjælp af tidsforløbet kan se, at uret går med en anden hastighed.
To ens atomure (kalibreret ved samme kraftpåvirkning), der vil blive udsat for to forskellige konstante kraftpåvirkninger, vil begge gå med forskellige tidshastigheder og kan dermed bruges som tidsmålere. Begge ure vil komme til at gå synkront, hvor det ene ur vil gå med et specifikt tidsinterval hurtigere end det andet ur. De går med andre ord med samme tid, men med forskellige tidsintervalhastigheder. Samlet set, vil begge ure kunne bruges samtidig som værende "en tidsmåler". De vil begge komme til at måle den samme tid, selv om de går med forskellige tidsintervaller. Vi kan lave et tredje tidsinterval begge ure går med, hver vil det ene gå lidt hurtigere i tidsintervallet end det andet ur, men samlet vil de gå med samme tid, fordi de netop går synkront.
Ændres tiden fordi to ure påvirkes af vedvarende og forskellige kraftpåvirkninger, ville de to ure aldrig komme til at gå synkront. Derfor kan tiden ikke ændre, det er og bliver kun urene der kan påvirkes af diverse kraftpåvirkninger og som så ændre den hastighed urene går med.
Jeg tror godt det kan forklares bedre end den måde jeg her har gjort det på, men jeg kan aldeles ikke se, at tiden som tid kan ændres, for så ville alt i universet slet ikke kunne fungere.
Vi er nødsaget til at have en fast og absolut tidsfaktor at gå ud fra, har vi ikke det, vil det være umuligt at lave diverse beregninger af alle slags hændelser i universet.
Kunne tiden ændres ved blot at et ur eller alt andet blev påvirket af en kraft, ville en proton i det øjeblik den blev påvirket af en anden kraft end den kraft protonen bliver påvirket af, blive tilintetgjort som værende proton, for en proton kan kun eksistere ud fra samme tidsfaktor, da dens identitet som partiklen "proton" er baseret på en specifik samme tidsfaktor, samme masse og samme energiniveau, som til sammen giver protonen dens identitet som en proton partikel og det er ligegyldigt hvor i universet protonen befinder sig og i hvilken hastighed protonen end eksisterer i, accelereret såvel som jævn hastighed.
Derfor kan tiden ikke ændres.
----------------------
Bernhardt,
Den tid som Lorentz-faktoren omtaler, er en observationstid og den ændres i forholdet til os, alt efter hvilken hastighed det observerede har i forholdet til os. Tiden er/var hos det observerede - ligegyldigt hvad vi observerer - på det tidspunkt lyset blev udsendt præcis den samme tid som den tid vi oplever i dag her hos os. Der er ingen forskel.
Undskyld de meget lange sætninger, men det er ikke nemt at gøre dem kortere.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
