DI: O.k. at støtte kinesisk teknologiudvikling med offentlige midler
Når offentlige danske kroner støtter et projekt, hvor en kinesisk virksomhed er med, skyder vi os selv i foden. Det mener flere af ing.dk’s læsere. Men de internationale samarbejder er nødvendige for vores konkurrenceevne, lyder svaret.
Danske komponentleverandører kan profitere af, at kinesiske virksomheder er med i projekter, der er finansieret af danske skattekroner. (Foto: Dong Energy)
Syv udenlandske virksomheder i HTF-projekter
F. Hoffmann - La Roche Ltd. (Schwiez)
IATA (Schwiez)
Volvo Personvagnar AB (Sverige)
KUKA Nordic AB (med i 2 projekter) (Sverige)
Siemens (Tyskland)
Ion Torrent Systems Inc. (USA)
Læs også
-
Kinesisk vindmøllefirma får udviklet superledende generator på DTU
-
Kinesisk vindmøllefirma skal teste i Danmark for første gang
Læs mere om
Kinesiske virksomheder er kendt for at tage let på IP-rettigheder, og deres R&D er i spøg blevet kaldt C&D (Copy&Development).
Så da ing.dk i sidste uge skrev, at Højteknologifonden støtter et erhvervs-ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk ejet virksomhed, Envision Energy, sammen skal udvikle en billig, superledende generator til vindmøller, vakte det en del debat.
Læs også: Kinesisk vindmøllefirma får udviklet superledende generator på DTU
Debatten går på, at det er at skyde sig selv i foden at støtte en kinesisk virksomheds udvikling med offentlige, danske kroner.
Højteknologifonden støtter projektet med halvanden million kroner, Envision skyder selv en million kroner i, mens DTU står for den sidste halve million kroner.
»Først blev produktionen flyttet til blandt andet Kina, og vi blev beroliget med, at så har vi jo højteknologi og udvikling tilbage, det er vores redning. Nu skal vi hjælpe Kina med at tillære sig højteknologi, hvad er der så tilbage,« spørger Ken Helle Jensen i et debatindlæg.
Chefkonsulent i DI Richard B. Larsen forstår godt frygten, men mener ikke, at den er berettiget.
»Udfordringen i forhold til den internationale konkurrence er ikke at hegne os ind. Det er at dygtiggøre os,« siger han og uddyber, at man ikke kun kan skærme sig mod kinesiske virksomheder.
»Vi har jo masser af virksomheder i Danmark, der er en del af en udenlandsk koncern. Vi er med i den internationale videndeling, så vi må styrke vores egne evner til at kommercialisere på dansk grund i stedet for at skærme os. Det er de vilkår der er,« siger chefkonsulenten, der mener, at vi selvfølgelig ikke bare skal sende offentlige penge af sted til en kinesisk virksomhed, men at de internationale samarbejder er afgørende for vores konkurrenceevne og produktivitetsstigning.
»Uden dem ville vi blive et frilandsmuseum for stationær industri.«
Mere arbejde for danske komponentleverandører
For Envision Energys vedkommende ligger den danske afdeling i Silkeborg, hvor der primært er ingeniører ansat i den 27 mand store udviklingsafdeling.
Industrimentor for projektet Peter B. Rasmussen fra Envision Energy fortæller, at den viden, der bliver genereret i HTF-projektet vil blive brugt over hele verden af virksomheden. Envision udvikler og producerer både i Danmark, USA, England, Tyskland og Kina, så der er ikke tale om, at resultaterne kun kommer Danmark til gavn.
Men Peter B. Rasmussen mener, at et projekt som udviklingen af en superledende generator vil skabe mere arbejde på de komponentområder, hvor danske virksomheder har ekspertisen.
»Vindmøller bliver jo sat sammen af mange komponenter, og en stor del af ekspertisen ligger i komponenterne, så det vil styrke den danske produktion inden for visse områder som vinger og styring,« siger han.
Som svar på en af ing.dk's læseres spørgsmål om, hvem der får rettighederne til projektets resultater og om, hvad Envision får ud af at investere en million kroner, oplyser Højteknologifonden, at DTU som udgangspunkt har rettighederne til resultaterne, som universitetet så kan vælge at afstå eller sælge til Envision Energy.
»Helt konkret får vi større viden i den indledende fase og kommer i gang med designfasen, som vi selv udfører. Sideløbende kører vi selv en designproces,« fortæller Peter B. Rasmussen.
Sten og glashuse
Højteknologifonden (HTF) oplyser, at der igennem årene har været syv udenlandske virksomheder med i projekter, der er støttet af fonden.
Projekterne er direkte støttet, men virksomhederne er med på eget budget (med i alt 10 millioner kroner). Desuden deltager en lang række virksomheder, som er udenlandsk ejede, men som har afdelinger i Danmark. I det tilfælde er virksomheden dansk i HTF's øjne, det er Envision Energy altså også.
Direktør i HTF Carsten Orth Gaarn-Larsen ser ikke noget mærkeligt i, at danske forskningskroner støtter projekter for udenlandske virksomheder, når virksomhederne er aktive i Danmark.
»Hvis man rammer plet med forskningssamarbejderne, kan man gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark,« siger han og peger på, at tre udenlandske virksomheder allerede har åbnet afdelinger i Danmark på baggrund af Højteknologiprojekter.
Måske skal man heller ikke kaste med sten, når man selv har virksomheder, der henter viden i lignende samarbejder i udlandet.
Den danske vindmøllegigant Vestas støtter blandt andet erhvervs-ph.d.er i Kina og andre steder, og kommunikationsdirektør for Vestas R&D-afdeling Kasper Ibsen Beck bekræfter, at ‘modervirksomheden’ i Danmark selvfølgelig får gavn af at være med i samarbejder i udlandet.
»Vi er en global virksomhed og har behov for input, som kan løfte værdien af vores position globalt.«
»Men jeg mener bestemt også, at vi er med til at bidrage i den region, vi sidder og har samarbejdet i,« siger han og fortæller, at rettighederne oftest tilfalder Vestas, som til gengæld leverer data til erhvervs-ph.d.en.
»Hvis du er et attraktivt sted at forske og udvikle, kan du tiltrække de højtuddannede til landet. Og jo mere, vi kan forstærke den bevægelse, desto større er sandsynligheden for, at vi kan skabe værdi i Danmark.«
