S-borgmestre om betalingsring: Vent fem år på GPS-løsning
15 borgmestre ville i 2008 have indført trængelsafgift omkring København. Nu er de vendt på en tallerken. Læs her hvorfor.
Multimedia
Infografik:
Se de fire modeller for betalingsringen
Læs også
-
Skal vi virkelig vente 10 år på GPS-baserede kørselsafgifter?
-
Forsker: Betalingsring kræver ikke flere kollektive investeringer
-
Blød betalingsring kan trykprøve GPS-baserede kørselsafgifter
Læs mere om
Kritikken fra især socialdemokratiske omegnsborgmestre har været kradsbørstig de seneste uger, når det har handlet om betalingsringen i København. Holdningen ligger ellers i modsatte grøft af, hvad 16 omegnskommuner anbefalede i 2008.
Da lavede Kommuneforum en rapport, der skulle ligge til grund for, hvordan en trængselsafgift kunne udformes og indføres i hovedstadsområdet. I forordet står følgende:
»I hovedstadsområdet, hvor trængslen er størst, er kommunerne gået sammen om at udarbejde et forslag til indførsel af trængselsafgifter,« men sådan ser det altså ikke ud længere, hvis man spørger Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre, som selv var med i arbejdet omkring rapporten.
»Det, vi opponerer mod nu, er, at hvis man vil indføre betalingsringen i den takt, som regeringen har i sinde, så er det udelukkende for at imødekomgå trængslen i København. Men hvorfor det, når trængslen ikke er blevet værre de seneste fire år? Hvorfor har man sådan et hastværk lige nu i stedet for at forberede projektet ordentligt? Det er det, vi ikke forstår,« fortæller Erik Nielsen.
I september 2010 lød det ellers fra Erik Nielsen:
»En betalingsring mindsker bilisternes spildtid og skaber plads til de bilister, der for alvor har brug for bilen i deres hverdag. Lidt firkantet kan man derfor spørge, hvad er mest bilfjendsk: ingen betalingsring og lav fart eller betalingsring og god fart.«
Så hvorfor er det, du ikke kæmper for en betalingsring stadigvæk?
»Det er simpelthen fordi, jeg kan se, at fraværet af en investering i den kollektive trafik kommer til at gå ud over borgerne i Rødovre Kommune og dermed også vores erhverv. En takst alene flytter ikke folk, så bliver det bare en ekstra byrde,« mener Erik Nielsen.
'Løftebrud'
Problemet er, ifølge Erik Nielsen og hans kollega, partifælle og nabo-borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, at ud over at regeringen forhaster sig, og der mangler finansiering til den kollektive transport, så bliver det også et kæmpe problem for eksempelvis Herlev, hvis betalingsringen kommer til at ligge andre steder end ved Ring 2, som var forslaget fra Kommuneforum.
»Det er stærkt problematisk, at regeringen løber fra det forslaget, som var fremme under valgkampen, og der var enighed om i Kommuneforum, nemlig en betalingsring i Ring 2, som skulle bygges i dialog, og som krævede massive investering i kollektiv trafik og billigere billetpriser, inden den blev etableret. Det var forudsætningen,« siger Thomas Gyldal Petersen.
Ifølge Thomas Gyldal Petersen vil den løsning, som regeringen arbejder med, og som går langs med kommunegrænsen, betyde 5.000 flere biler på Ring 3 omkring Herlev pr. døgn.
Hvad med road-pricing?
Begge borgmestre synes det går for hurtigt, og en af grundene er, at man stadig ikke seriøst har overvejet et GPS-baseret roadpricing-system.
»Hvis man kan have et roadpricing-system om fem år, hvorfor skal vi så have en dyr betalingsring om 2,5 år, som i virkeligheden kun er en midlertidig løsning?« spørger Thomas Gyldal Petersen.
Erik Nielsen forklarer, at det var først og fremmest var en politisk begrundet beslutning, at man droppede GPS-løsningen i første omgang, hvilket ikke altid har været klart.
»Det gik op for alle lige før jul, at den GPS-løsning, man havde forkastet under den daværende regering, er teknisk mulig, men at det var et politisk fravalg. Det ændrer dog stadig ikke på, at det er galt, hvis man træffer politiske beslutninger ud fra forkerte forudsætninger.«
