/elektronik

Elektrolyt af hemmeligt materiale 100-dobler batterikapacitet

Amerikanske forskere ved IBM's laboratorier i Californien og Schweiz har fundet et nyt materiale, som teoretisk kan hundreddoble kapaciteten i et lithiumbatteri.

Af Bjørn Godske, onsdag 11. jan 2012 kl. 17:08

Det har været småt med fremskridt, når det gælder bedre og lettere batterier til elbiler. Men nu er der måske godt nyt på vej. Det er udviklingen af nye materialer til de såkaldte lithium-luft-batterier, som skaber forhåbningerne. Det skriver New Scientist.

I modsætning til traditionelle lithium-ion-batterier, som bruger et metaloxid til den positive elektrode, så bruger lithiumluft-batterierne kulstof, som reagerer med luften. Energitætheden kan teoretisk blive helt op til 12 kWh per kilo, i praksis vil den dog ligge omkring 1,7 kWh per kilo. Til sammenligning har et lithiumion-batteri i dag en kapacitet på mellem 100 og 250 Wh.

Ved at bruge kulstof bliver batteriet også langt lettere end traditionelle lithiumbatterier, hvilket er interessant for bilindustrien, da dagens lithium-ion-batterier både er tunge og har relativt lav kapacitet.

Gammel idé med nyt materiale
Principperne bag lithiumluft-batteriet har været kendt siden 1970'erne, men dårlige genopladningsegenskaber er en af årsagerne til, at de ikke er slået an. Det skyldes, at elektrolytten, altså det materiale, der flytter lithium-ionerne mellem anode og katode, hurtigt nedbrydes. Dermed er det kun i meget begrænset omfang muligt at genoplade batteriet.

Derfor gik IBM-fysiker Winfried Wilcke og hans kolleger i gang med at undersøge materialerne ved hjælp af massespektroskopi. Her opdagede de, at ilten i luften ikke kun reagerer med kulstoffet, men også med elektrolytten, hvilket altså fik den til at bryde sammen.

For at finde et nyt materiale, som er mere egnet som elektrolyt, brugte forskerne en Blue Gene-supercomputer til at opstille ekstremt detaljerede modeller helt ned på kvantemekanisk nivau for reaktionerne i materialerne.

Winfried Wilcke vil ikke afsløre, hvilket materiale man har fundet, men han fastslår, at det ser meget lovende ud, hvilket flere prototyper af det nye batteri allerede har vist. Hvis det fortsætter, regner forskerne med, at en fuldskala-prototype vil være klar i 2013 og et kommercielt batteri omkring 2020.



11. jan 2012 kl 18:20

Benny Olsen

100-dobler batterikapacitet.

New Scientist taler om 1.000 dobbelt kapacitet, og matche energiindholdet i benzin.

Godt nok nogen luftige påstande, men hvis de på 8 år kan bare 4 doble kapaciteten uden at bruge løs af råstoffer som ikke kan skaffes i mængder til batterifremstilling, så er batteriproblemet løst.

Jeg forudsætter de øvrige specifikationer, som at det er lige så stabilt, kan arbejde ved normale temperaturer, kan klare mindst lige så mange op/aflade cycle, kan tåle lynladning m.m.


11. jan 2012 kl 19:16

Claus Andreaseen

Re: 100-dobler batterikapacitet.

"Uden at bruge løs af råstoffer" så længe der er tale om råstoffer som er til at skaffe, så har det jo ingen betydning.


11. jan 2012 kl 20:15

Claus Hillker

Energitæthed.

En eller anden klog person skrev på et tidspunkt, at når energitætheden nærmer sig den for dynamit, må man forvente at reaktionen også bliver derefter når noget går galt. Når man ser på hvor meget ravage en nutidig Lipo-celle kan lave, er jeg ikke sikker på jeg har lyst til at opleve en med 100x kapacitet på klods hold


11. jan 2012 kl 20:52

Benny Olsen

Re: 100-dobler batterikapacitet.

"Uden at bruge løs af råstoffer" så længe der er tale om råstoffer som er til at skaffe, så har det jo ingen betydning.

Læs venligst resten af den sætning du citerer, jeg skriver: "uden at bruge løs af råstoffer som ikke kan skaffes i mængder til batterifremstilling", underforstået kommerciel massefremstilling af batterier, ikke en lille serie til militære formål.

Hvis vi taler om biler, og bare 10% af klodens biler skal over på el, så skal der bruges en pæn portion råstoffer.


11. jan 2012 kl 21:24

avatar

Per Michael Jensen

Re: Energitæthed.

En eller anden klog person skrev på et tidspunkt, at når energitætheden nærmer sig den for dynamit, må man forvente at reaktionen også bliver derefter når noget går galt.

Energiindhold for nitroglycerin: 6238 kJ/kg (eksplosionsenergi)
Energiindhold for benzin: 13kWh/kg = 46800 kJ/kg (forbrændingsenergi)

Det er ikke et højt energiindhold der afgør om noget er eksplosivt, der er reaktionshastigheden.

Ovenstående tal viser hvorfor de største konventionelle bomber er fuel-air eksplosiver - der er langt mere energi i benzin end i sprængstof!


11. jan 2012 kl 22:15

Steen Larsen

Fantastisk

Hvis dette er sandt, ikke bliver for dyrt og kan virke i stor skala er det virkelig en fantastisk nyhed! Det vil gøre elbiler til en reel mulighed og man kan drømme om smart-phones der skal oplades hver anden måned!

Jubii!

Mvh
Steen


12. jan 2012 kl 06:53

Birger Nielsen

Re: 100-dobler batterikapacitet.

Kan jeg ikke bare tillade mig at være glad for de forbedringer opdagelsen kan afstdkomme - eller skal jeg forkaste den, fordi den ikke er en universal løsning?


12. jan 2012 kl 07:41

Michael Eilersen

Batterier der går amok.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
I modsætning til traditionelle lithium-ion-batterier, som bruger et metaloxid til den positive elektrode, så bruger lithiumluft-batterierne kulstof, som reagerer med luften
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Man må formode at det er muligt at styre energiomsætningen med en diffusionsbegrænsning af luftens ilt ind battericellen.
Omvendt kan det måske også blive en begrænsning for lynladning, da ilten her skal ud af cellen igen, og måske også ved kortvarige høje strømtræk, hvor der er brug for meget ilt ind i cellen .


12. jan 2012 kl 08:47

avatar

Bjørn Godske

Re: 100-dobler batterikapacitet.

Det er korrekt, at artiklen i New Scientist nævner en 1000-dobling, men jeg kan ikke finde belæg for den påstand. Med en reel kapacitet på 1,7 kWh per kilo bliver det til en 100-dobling i forhold til lithiumion-batterier i dag (tal fra Wiki)


12. jan 2012 kl 08:54

Thorbjørn Hansen

Størrelsen...gørelsen...

Men kan man så få en app, så man kan bruge sin mobiltelefon som håndgranat?


12. jan 2012 kl 09:40

Thomas Ehler

Re: Fantastisk

og man kan drømme om smart-phones der skal oplades hver anden måned!

Hej Steen
Ja det er der vist markedspotentiale i. Superlette mobiler, bærbare, Elcykler osv. der kan køre i ugevis på en opladning.

Jeg ser det for mig; "Ny HTC AutoDock - brug din HTC som reservetank til elbilen"


12. jan 2012 kl 09:45

Henrik Mikael Kristensen

Opladning

Der vil vel også være en udfordring i opladningen, hvis det skal tage mindre end 24 timer at lade en mobiltelefon med sådan et batteri op uden tykke kabler og sprængte sikringer?


12. jan 2012 kl 10:41

Gregor Giebel

Re: Størrelsen...gørelsen...

Men kan man så få en app, så man kan bruge sin mobiltelefon som håndgranat?

Gad vide hvad Mossad kunne lave med en håndgranatvirus... Først sender man fine nye mobiltelefoner til iranske atombombe ingeniører, så aflytter man om der er den rigtige i røret, og booom.
Lad os bare håbe at ingen script kiddies få deres fingre i det!


12. jan 2012 kl 10:58

Rasmus Nielsen

Re: 100-dobler batterikapacitet.

Det er korrekt, at artiklen i New Scientist nævner en 1000-dobling, men jeg kan ikke finde belæg for den påstand. Med en reel kapacitet på 1,7 kWh per kilo bliver det til en 100-dobling i forhold til lithiumion-batterier i dag (tal fra Wiki)

I artiklen er det nævnt at lithiumion-batterier i dag har en kapacitet på mellem 100 og 250 Wh (per kg). De 1,7 kWh=1700 Wh må så blive ca. en 10-dobling.


12. jan 2012 kl 11:00

Peter Herløv

Fantastisk

Jamen det er jo den opdagelse vi alle har gået og ventet på, hvis den ellers holder vand..jeg mener at have læst et par publiceringer af denne slags de senere år.

Men tanken er da besnærende, bare ved en 3-4 dobling af nuværende Li-ion kapacitet ville forbrændingsmotoren med eet slag være håbløst forældet teknologi.


12. jan 2012 kl 11:09

Svend Ferdinandsen

Re: Fantastisk

Godt nok nævnes elbiler, men jeg har mine tvivl. Der skal ret meget luft til, og kan det diffundere så hurtigt ind så du kan trække 10 til 20kW ud af batteriet.
Brændselsceller med methyl alkohol har det samme problem. De kan ikke levere stor effekt. Derfor kan de ikke bruges som eneste kilde i mobiltelfoner.
Desværre har jeg ikke fundet yderligere information, og artiklen der linkes til siger ikke meget.
Princippet minder i øvrigt om en brændselscelle, der altså brænder lithium, og ved opladning vendes det om. Afvigelsen fra en normal brændselscelle er så, at den ene del af brændstoffet er lagret i cellen.


12. jan 2012 kl 11:31

avatar

Bjørn Godske

Re: 100-dobler batterikapacitet.

Rigtigt. I første omgang er jeg nok gået ud fra de 12 kWh, og så passer det nogenlunde...


12. jan 2012 kl 11:35

Michael Henningsen

Re: Størrelsen...gørelsen...

Men kan man så få en app, så man kan bruge sin mobiltelefon som håndgranat?

Ja, medmindre du da er ansat i "IRANtek", og vil eksportere dem til Iran. )


12. jan 2012 kl 11:37

Gregor Giebel

Re: Fantastisk

Der skal ret meget luft til, og kan det diffundere så hurtigt ind så du kan trække 10 til 20kW ud af batteriet.

Mon ikke man kan lave noget med den rigtige bil aerodynamik? Den største effekt kræves jo når der køres, så luft strømmer der i rigelige mængder forbi. Kan det kvantificeres hvor meget luft der skal til? (Jeg ved godt at diffusionsproblematikken er lidt anderledes - men med overflade nok kan det vel løses?)
Og hvis jeg ser det rigtig, så optager de O2 fra luften. Så meget O2 at kørerne ikke få luft længere, og at man kun kan få et bestemt mængde biler igennem en vej inden de ikke kan køre længere? Det er vel plus minus en størrelsesorden fra Ottomotorens iltoptag?


12. jan 2012 kl 11:52

Michael Rangård

Re: Opladning

Der vil vel også være en udfordring i opladningen, hvis det skal tage mindre end 24 timer at lade en mobiltelefon med sådan et batteri op uden tykke kabler og sprængte sikringer?

Mon ikke det er muligt at lave en lynoplader" der er tilsluttet nettet hele tiden, som henter strømmen fra nettet når den er billig og lynoplader mobilen (uden at belaste nettet) når denne tilsluttes opladeren... Hvis mobiltelefonen kan have et superbatteri, så kan laderen det også...


12. jan 2012 kl 12:06

Marcel Buttrup

Hvor mange Kg luft medgår...

...der til at afbrænde et Kg benzin?
Eller mere præcist, hvordan er vægtforholdet mellem det brændstof en bil selv medbringer, og den mængde ilt man henter gratis fra omgivelserne?
Hvis jeg støver min gamle kemibog af og læser op på Mol osv, ku' jeg måske selv finde svaret.
Men det interessante er, at NU begynder det at ligne noget! Ikke kun fordi batteriet forventes at kunne rumme mere energi, men fordi PRINCIPPET nu ser mere rigigt ud.
Det har altid forekommet mig mærkeligt, at der ikke er fokuseret mere på de batteridrevne elbilers åbenlyse handicap i forhold til de benzin/dieseldrevne, nemlig at batterierne jo skal rumme HELE energimængden, mens benzin og diesel i sig selv jo ikke rummer noget - hvis man ikke kan stjæle ilten fra omgivelserne.
Hvordan mon dagens biler ville se ud, hvis man også skulle ha' ilten med i en trykflaske?
Kun brændselcelledrevne el-biler benytter sig ind til videre af samme trick.
Men det er så åbenbart hvad den nævnte batteritype også gør: Hugger den ene "komponent" fra omgivelserne, og har den anden med hjemmefra. Nu "bare" i en form, der er gen-genererbar via stikkontakten.
Spændende...


12. jan 2012 kl 12:33

Svend Ferdinandsen

Re: Hvor mange Kg luft medgår...

Et hurtigt overslag siger noget i retning 1 til 2kg ilt og derfor mellem 5 og 10kg luft ~5 til 10m3.


12. jan 2012 kl 15:56

Johannes Høher-Larsen

Re: Energitæthed.

Ikke helt. Den får sin oxideringsmiddel fra luften, og derfor tror jeg faktisk at den er mere sikker end nuværende batterier. Batteriet er på mange måder fuldstændig sammenligneligt med alm benzin. Den eneste forskel er at reaktionen er reversibel


12. jan 2012 kl 16:03

Morten Grøftehauge

Masse og massefylde

Det er nemt nok at reducere massen til det halve - du laver blot et batteri paa halv stoerrelse. Her bliver massefylden mindre fordi du erstatter metaloxidet med noget andet og samtidig er der saa samme eller bedre kapacitet. Lettere biler = bedre fuel economy.


14. jan 2012 kl 12:16

Mikkel Fabricius

Re: Størrelsen...gørelsen...

Eller hvad med en app så mobilen bliver til et lyssværd.


08. feb 2012 kl 12:46

Michael Henningsen


08. feb 2012 kl 12:48

Michael Henningsen

Re: Størrelsen...gørelsen...

Eller hvad med en app så mobilen bliver til et lyssværd.

Suveræn idé, så lad mig bestille et par af de første med det samme.


06. mar 2012 kl 02:29

Søren Lund

Re: Energitæthed.

En eller anden klog person skrev på et tidspunkt, at når energitætheden nærmer sig den for dynamit, må man forvente at reaktionen også bliver derefter når noget går galt.

Energiindhold for nitroglycerin: 6238 kJ/kg (eksplosionsenergi)
Energiindhold for benzin: 13kWh/kg = 46800 kJ/kg (forbrændingsenergi)

Hvis den kloge person er så klog, så har han nok talt om effekttæthed, ikke energitæthed.

- Og dermed har han bestemt en pointe.

Men Claus Hilker har også en pointe, når han nævner energitæthed i forbindelse med Li Ion batterier.

Faren for termisk runaway i disse, stiger nemlig nærmest eksponentielt med energitætheden.

De absolut mest sikre Li Ion batterier, er LiTiO2, med 74 Wh/kg.

Effekttætheden i disse er ekstremt høj, da de kan aflades med op til 100C.

LiFePO4, som pt er det foretrukne for elbiler, mest på grund af pris, sikkerhed og holdbarhed, kan rumme 100-120 Wh/kg.

Effekttætheden er op til 30C, som egner sig glimrende til elbiler.

I niveauet højere, ligger nyere teknologier som LiNiMgCoO2 (også kaldet NMC eller mixed metal), med 135 Wh/kg.

Disse kan aflades med 5-10C kortvarigt, under forudsætning af væskekøling.

Man kan anse dem som en "stabiliseret" udgave af de velkendte LiCoO2, med henblik på at tilstræbe LiCoO2's energitæthed, men med tilstrækkelig sikkerhed til at kunne brudes i biler.

(Det var dog den type batteri der tog livet af AfutureEV-projektet, da Søren Ekelunds bil brændte ned på Olsofærgen)

LiCoO2 spænder fra 140Wh/kg til langt over 250 Wh/kg, alt efter indholdet af koboltoxid. Jo mere kobolt, jo større energitæthed - jo mindre kobolt, jo større effekttæthed.

Derfor bruges LiCoO2 med 140-160 Wh/kg, som kan aflades med op til 3C uden køling, typisk til håndboremaskiner og lign. mens dem med højere energitæthed bruges til laptops, som ikke behøver over 1C.

(På Youtube findes et stort udvalg af laptops, hvis batterier opfører sig som et bundt løbske nytårsraketter!)

De fleste har sikkert oplevet hvor varme batterierne i en boremaskine kan blive - især når man belaster dem ved lav SOC.

Her er det værd at huske, at koboltbaserede batterier bliver ustabile allerede ved 130 grader C, mens eksempelvis LiFePO4 skal op på 600-800 grader, før de stikker af.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.